Din næse lagrer stemningsbilleder fra hele dit liv

Vores lugtesans er af kolossal betydning og fuldt ud lige så vigtig som syn og hørelse. Vi kan skelne mellem millionvis af lugtnuancer, og duftene derude fortæller om bær og svampe og blomster og dyr og planter

Lugtesansen spiller en større rolle for vores velvære, end vi umiddelbart tror. For nogle kan duften af kirsebærblomster vække søde minder fra barndommen. - Alle fotos: Michael Stoltze
Lugtesansen spiller en større rolle for vores velvære, end vi umiddelbart tror. For nogle kan duften af kirsebærblomster vække søde minder fra barndommen. - Alle fotos: Michael Stoltze.

Det siges, at en hund har så god hørelse og lugtesans, at den selv som totalt blind vil kunne danne et næsten fuldkomment billede af omgivelserne inde i sit hoved.

Sådan er det ikke med mennesker. Alligevel bliver betydningen af menneskets lugtesans ofte undervurderet eller glemt. Tænker vi efter, ved vi dog godt, hvor vigtig lugtesansen er, og hvor meget den påvirker os.

Uden at vi spekulerer nærmere over det, lagrer vi gennem tiden duftindtryk i millionvis i erindringen. De fleste kender nok oplevelsen af at møde og genopleve en lugt fra barndommen. Genoplevelsen kan fremkalde alt fra jublende glæde til stor frygt. Det er der god ræson i, for både glæde og frygt fremkalder hormoner, der hjælper os i livet. Lugten af rovdyr, giftplanter, sygdom og død kan udløse adrenalin, der styrker kræfterne og trækker blodet væk fra huden og sender det hen, hvor der er mest brug for ilt.

Dufte og lugte tænder og slukker i udpræget grad for menneskers erotiske opstemthed. Det ved om nogen parfumeindustrien. Jagten på uimodståelige og forførende dufte har stået på i årtusinder i forbindelse med fremstilling af parfumer.

Naturen har et hav af forførende dufte. I dagligdagen fanger vasketøjet årstidens lugte, når det tørrer ude i sol og vind og får en særlig glædebringende duft af friskhed.

Duftene derude fortæller om bær og svampe og blomster og dyr og planter. Om årstider og vejr, om regn på vej, om sne, der tør, og om sure moser, søde enge og krydrede klitter. Og duftene lagrer sig i hukommelsen som en vigtig del af de stemningsbilleder, vi gemmer for livet. Vores hukommelse for dufte og lugte er eminent.

Det er ikke altid til at huske den oprindelige oplevelse, så man kan undertiden spekulere længe over, hvor man har mødt en bestemt lugt før. Andre dufte bliver solidt lagret i hukommelsen.

Jeg har for eksempel duften af kølighed og frisklagte æg med fra min barndom. Jeg lærte den at kende i bryggerset hos vores naboer, Julius og Agnes Steenberg, der drev et lille landbrug og blandt andet havde høns.

Fru Steenberg samlede æg ind hver morgen og gjorde dem rene og klar til salg i bryggerset med en klud og et viskestykke. Min oplevelse af æg er for altid forbundet med duften i deres bryggers.

Lugtesansen supplerer smagssansens fire grundtoner (sødt, surt, salt og bittert) med en hel symfoni af over- og undertoner. Man kan kun smage salt, surt, sødt og bittert. De fleste har prøvet at miste smagssansen ved en stærk forkølelse. Så smager kaffen bare besk, og madens smag bliver ligegyldig. Det er nemlig slet ikke smagssansen, der er væk.

Det er lugtesansen. Og det er lugtesansen, som giver os de helt store kulinariske glæder. Når man siger, at noget smager godt, er det en tilsnigelse. God mad har den rette balance mellem sødt, surt, salt og bittert, men ”smager” først og fremmest godt på grund af duften.

Op til årtusindskiftet blev Danmarks elmetræer ramt af en dødbringende svampesygdom. Sygdommen blev spredt effektivt af elmebarkbiller, der især angreb de store træer. Det betød, at samtlige store elme døde i løbet af ganske få år. Elmen var det almindeligste bytræ, så sygdommen efterlod masser af pladser og alléer gabende tomme.

Elmens død blev imidlertid lindens chance. Linden trives godt i byer og er meget brugt og elsket længere sydpå i Europa på grund af sin duft i blomstringstiden. Nu er det samme tilfældet i Danmark, hvor linden har overtaget rollen som det almindeligste bytræ i efter elmetræernes død.

Linden er hjerternes træ. Kronen er hjerteformet, bladene er hjerteformede, og blomsterne er honninggule og dufter forførende sødt i højsommerens lyse og lune aftener. Bier, sommerfugle og natsværmere flokkes om de nektarfyldte blomster. Og i varme somre kan man være vis på, at tusindvis af bladlus holder fest i lindetræernes kroner.

Bladlusene dypper snablerne i lindebladenes mineralrige og velsmagende saft, der flyder så rigeligt, at de små insekter slet ikke kan følge med. Den sukkerholdige saft fra lindebladene strømmer næsten ufordøjet gennem bladlusene, som hele sommeren lader små, søde dråber falde til jorden. Fænomenet kaldes honningdug, og den kan falde så kraftigt, at parkerede biler under lindetræer bliver til klæbrige sukkerglaserede biler i løbet af få dage.

Men jeg bærer over med linden på grund af duften - og synes, den fortjener et digt:

Linden

Det store lindehjerte

har tændt sin kronekerte

i blomsteroverflodberuset lykke.

Og alle byens linde

i stille aftenvinde

vil blæse denne sommernat et stykke.

Nu bruser løvets tone

fra træets honningkrone

så sødmefuldt i byens atmosfære

Det blæser på fornuften:

Kom, mærk dig lindeduften

- alene eller med din hjertenskære.

Et par uger tidligere end linden blomstrer den vilde kaprifolium første gang med sine store kranse af blomster i cremede farver. Kaprifolium eller gedeblad (af capri = ged + folium = blad) er en af Danmarks få ægte lianer. Den lille plante slynger sig op ad alt, hvad den kommer i nærheden af, og kryber på den måde hurtigt til vejrs. Efter nogle år kan den nå op i over 10 meters højde og blive så kraftig, at en voksen mand kan svinge sig i lianen. Det kan dog ikke tilrådes. Ofte er hele herligheden dårligt forankret oppe i træet eller hænger i rådne grene, der let knækker.

De prægtige kaprifolieblomster udsender især deres fine, aromatiske duft om aftenen omkring og lige efter solnedgang, hvor duften er nærmest berusende sød. Duften lokker ligustersværmere, dueurtsværmere og andre prægtige notabiliteter til. I skumringen kan man ane, hvordan de store aftensværmere står som svirrende kolibrier foran blomsterne med lange sugesnabler nede i kaprifoliernes honningfyldte blomsterrør.

Sidst i august og langt hen på efteråret blomstrer kaprifolien tit igen med færre blomster, der til gengæld dufter endnu mere end i højsommeren.I våde klitlavninger og i kanten af rene skovsøer, vandhuller og moser vokser den vidtforgrenede kragefod. Den er beslægtet med jordbær og potentil, men er ellers helt sin egen med aparte purpurbrune blomster og dobbeltfarvede bløde blade, der har dybgrønne oversider og lyst blågrønne undersider.

Kragefodblomsterne har en karakteristisk syrlig lugt, der ikke ligner noget andet i den danske planteverden. De er honningrige og tiltrækker mange sommerfugle, bier og fluer, og planten bidrager ligesom mynte, porse, baldrian eller mjødurt til den buket af intense dufte, der kendetegner rene kær, skovsøer og moser. En af mine absolutte yndlingsdufte i haven er duften fra figentræet.

Måske skyldes det, at jeg er bornholmer, for figentræerne stortrives i haverne på Bornholm, hvor de især i Gudhjem og andre kystbyer tit bliver fire-fem meter høje med lårtykke, grå stammer og bærer et hav af figner i sensommeren. Fra løvspringet i maj og helt til oktober, hvor figenbladene falder gule til jorder og efterlader de tykke grene besat af små, hårde vinterfigner, dufter træet raffineret og fint af Syden. En på en gang både svag og henførende duft, som momentvis trænger dybt ind i sjælen.

Vasketøj på snoren fanger årstidens dufte. - Alle fotos: Michael Stoltze
Vasketøj på snoren fanger årstidens dufte. - Alle fotos: Michael Stoltze
Kragefod. - Alle fotos: Michael Stoltze
Kragefod. - Alle fotos: Michael Stoltze
Kaprifolium blomstrer for anden gang sidst i august. - Alle fotos: Michael Stoltze
Kaprifolium blomstrer for anden gang sidst i august. - Alle fotos: Michael Stoltze
Lindetræet i blomst. - Alle fotos: Michael Stoltze
Lindetræet i blomst. - Alle fotos: Michael Stoltze
Figentræet har en fin og særpræget duft, som er svær at fastholde. Det er både blade og frugter, der udsender den eksotiske aroma. - Alle fotos: Michael Stoltze
Figentræet har en fin og særpræget duft, som er svær at fastholde. Det er både blade og frugter, der udsender den eksotiske aroma. - Alle fotos: Michael Stoltze