Danmark skrumper. På flere tusinde kilometer af landets kystlinje æder havet af landet, nogle steder flere meter om året.
I disse dage betyder det et endegyldigt farvel til den fredede Mårup Kirke i Nordjylland, som blev opført to kilometer inde i landet for 800 år siden, men som i dag er tæt på at vælte i vandet og derfor nu bliver taget ned, sten for sten, af Nationalmuseet.
Der er dog også mange andre eksempler på kulturarv og fortidsminder, der er i fare for at blive ofre for naturens kræfter.
Det sker i så stort omfang, at Kulturstyrelsen nu er begyndt at sætte særligt fokus på problemstillingen, fortæller kontorchef Dorte Veien Christiansen.
”Udgravninger i Danmark har indtil nu handlet om at hente informationer ind, inden tingene blev ødelagt af nye bygninger. I det hele taget har bygherrer typisk været vores primære fjende i bestræbelserne på at beskytte vigtig natur- og kulturarv, men de seneste år er vi blevet opmærksomme på, at naturen er en langt mægtigere modpart. Og det begynder vi nu konkret at reagere på.”
Det sker blandt andet i Helenekilde ved Tisvilde, som er et fredet fortidsminde fra 1200-tallet, der er i færd med at blive opslugt af havet. Naturstyrelsen har allerede fået renoveret kilden og foretaget kystsikring, men naturens kræfter har overhalet indsatsen, og der skal nye møder mellem styrelsen og kommunen til for at finde ud af, hvad man nu gør.
Noget tilsvarende sker på Lolland, hvor halvøen kaldet Albuen, som inddæmmer Nakskov Fjord, er ved at blive oversvømmet.
”Vi sidder lige nu og kigger på kort over de 32.000 fortidsminder rundt omkring i Danmark for at få et overblik over, hvor mange der reelt er truet af oversvømmelse, skrænter der eroderer eller andet. Så det er godt i gang med at blive et meget væsentligt arbejdsområde for os,” siger Dorte Veien Christiansen.
Der skal nok blive rigeligt at tage fat på, vurderer flere geologer. For meget store dele af den jyske vestkyst fra Esbjerg til Skagen eroderer kraftigt. Det samme sker i det sydfynske øhav, på Lolland og på Sjællands nordlige kyster.
Også inde i landet, særligt ved de sydøstjyske fjorde, bliver land til vand. Og det er ikke småting, der sker, siger statsgeolog Jens Morten Hansen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
”De fleste steder forandrer danmarkskortet sig ganske langsomt, men især langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland er udviklingen i gang med at skabe markante problemer,” siger han.
At de danske kyster eroderer er ikke et nyt fænomen, for sådan har det faktisk altid været. Men det er blevet et problem i takt med, at vi er begyndt at bygge og bosætte os helt ud til vandet. I Kystdirektoratet har man fulgt udviklingen og gør sit til at dæmme op for de nye udfordringer.
Direktoratet har blandt andet udviklet et digitalt kystatlas, hvor man på hjemmesiden kystatlas.dk kan zoome ind på et kort over Danmark og få at vide præcist hvor, der er fare for kronisk og akut erosion.
Og så fodrer man blandt andet centrale dele af den jyske vestkyst med tre millioner kubikmeter sand om året. Men der er foreløbig ingen samkøring af Kystdirektoratets data for erosion og Kulturstyrelsens data for fortidsminder, så det er svært at få et overblik over, hvor og hvor meget kulturarven er truet, siger kommunikationsmedarbejder Jette Stensgaard fra Kystdirektoratet.
Og det er ikke den eneste udfordring, mener lektor Troels Aagaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
For eksempelvis i Nordsjælland er der ingen samlet indsats for at løse problemerne med erosion af kysterne. Tidligere stod amtet for det, nu er det de enkelte kommuner, og de har ofte ikke ressourcerne til at prioritere det.
Oven i alt dette kommer effekten af klimaforandringerne. De seneste data peger ifølge det amerikanske rumagentur Nasa på, at verdenshavene uundgåeligt vil stige en meter i løbet af mellem 100 og 200 år. Sker det, vil det oversvømme store dele af det sydligste Lolland, dele af den jyske vestkyst og flere steder på det nordligste af Fyn, viser et nyt amerikansk studie.
Der er dog også lyspunkter ved de fysiske forandringer af Danmark, for landet skrumper ikke kun. Det lægger sig også ud. Inddæmningsaktiviteter alene har de seneste 250 år forøget Danmarks areal med cirka en procent. Dertil kommer de aflejringer af sand, som får typisk de østvendte kyster til at vokse i et omfang, der omtrent svarer til det tabte ved erosion andre steder.
En ø som Læsø vokser således i gennemsnit to meter hele vejen rundt hvert år - nogle steder op til 10 meter, andre steder ingenting. Og øer som Fanø og Rømø eksisterede slet ikke for 6000-8000 år siden.
Endelig er der det faktum, at de dele af Danmark, som var dækket af is under den seneste istid, har hævet sig, lige siden isen begyndte at smelte for cirka 10.000 år siden. En by som Frederikshavn har eksempelvis hævet sig 70 meter i forhold til havet lige efter sidste istid, og næsten hele Djursland var engang havbund. Noget nær halvdelen af Danmark hæver sig fortsat i gennemsnit en millimeter om året.
”Så der er ingen grund til at frygte, at vi forsvinder helt lige foreløbigt,” siger statsgeolog Jens Morten Hansen.