Et sundhedsvæsen i værdikamp

-- Det kan ikke nytte, at syge mennesker i et velfærdssamfund bliver mødt med ligegyldighed, manglende omsorg, empati og forståelse, siger Kit Louise Strand, medlem af Det Etiske Råd. -- Foto: Scanpix.

-- Det kan ikke nytte, at syge mennesker i et velfærdssamfund bliver mødt med ligegyldighed, manglende omsorg, empati og forståelse, siger Kit Louise Strand, medlem af Det Etiske Råd. -- Foto: Scanpix. Foto: NULL

Sundhedsvæsen og etik: I kampen for et effektivt sundhedsvæsen har man umyndiggjort patienter og personale, og omsorg og etik er gået tabt. Og det bliver værre, advarer flere. Medlemmer af Det Etiske Råd går til politikerne

Overlæger, der giver patienterne alvorlige diagnoser uden at have læst journalen. Kræftlæger, der afviser tilbud om at behandle 100 kræftpatienter i Tyskland, fordi det ikke vil løse kapacitetsproblemerne, og en sundhedsstyrelse, som syltede sager om kræftpatienter, der ventede for længe.

Umiddelbart virker det som om, at den danske lægestand lever op til alle klicheer om, at det er diagnoser og ikke mennesker med rigtige liv, de behandler. Men i virkeligheden er det det danske sundhedsvæsen, der fremmer denne holdning, idet læger og sygeplejersker udelukkende bliver målt på hårde tal som ventetider, antal behandlinger og liggedage og ikke på, om patienterne er trygge, velinformerede og tilfredse.

Det mener flere, som frygter, at den sidste etik kan gå tabt med efterårets skærpede opmærksomhed på behandlingsgarantier samt den nye kommunalreform, der netop er trådt i kraft, som sandsynligvis vil føre til større og mere specialiserede sygehuse.

Valgmenighedspræst Morten Kvist og grafisk designer Kit Louise Strand, der begge er medlemmer af Det Etiske Råd, henvender sig nu til Folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på det, de kalder paradokset i sundhedsvæsenet.

– Grundlæggende ser det ud til, at det danske sundhedsvæsen er af teknisk god kvalitet, når man måler på gængse parametre. Men det kunstneriske indtryk lader meget tilbage. Det kan ikke nytte, at syge mennesker i et velfærdssamfund bliver mødt med ligegyldighed, manglende omsorg, empati og forståelse, siger Kit Louise Strand.

Hun understreger, at hun sagtens kan se de gode intentioner med den øgede specialisering på større sygehuse, men peger samtidig på, at det er vigtigt, at etikken tænkes med, hvis ikke der skal blive tale om, at patienterne bliver behandlet på "pølsefabrikker" langt væk hjemmefra.

– Vi skal have etikken tilbage på hospitalerne, men i de sidste 30-35 år har lægerne fjernet sig fra patienterne og i stræben efter karrieren glemt, at de først og fremmest skal være patientens ven og hjælper. Ofte er de bundet op af produktivitetskrav, der forhindrer dette, siger hun.

Det har forhenværende redaktør Flemming Flyvholm erfaret på sin egen krop. Den 61-årige mand lider af nyrekræft og har derved fået et indgående indtryk af det danske sygehusvæsen.

– Jeg er ikke med på den klagesang om, at lægerne er arrogante og menneskefjendske. Det er der da nogen, som er, men grundlæggende vil de fleste gerne behandle patienterne værdigt. Men det hele er organiseret efter systemets behov og ikke efter patientens eller personalets. Det ligger i hele måden, sundhedsvæsenet er bygget op på, at der ikke skal være tid til omsorg for patienten. Men omsorgen er livsnødvendig og livsstimulerende, og derfor burde man tænke det hele anderledes, siger Flemming Flyvholm, der mener, at de danske hospitaler bliver styret af samlebåndsmentalitet og kontrol som på gammeldags industriarbejdspladser og ikke som moderne erhvervsvirksomheder.

– Det offentlige mangler total tillid til medarbejderne og kontroller derfor alting. Konsekvensen er, at man fratager dem ansvaret over for patienterne, og at lægerne ikke har mulighed for at tage personligt initiativ. En privat virksomhed ville tænke på, hvordan den kunne være effektiv, samtidig med at den fik tilfredse kunder. Sygehusene skal have tilfredse patienter, siger Flemming Flyvholm, der efterlyser en værdikamp i sundhedsvæsenet.

– Man burde kaste det hele op i vejret og organisere det på ny. Den læge, der står med patientens skæbne i hånden, føler et ansvar og vil gerne tage det på sig. Det er en værdikamp, og jeg mener, at man bør bygge sundhedsvæsenet på patienterne og behandlerne. Som patient har jeg tillid til, at lægerne nok skal løse problemerne, hvis bare de får lov, siger Flemming Flyvholm.

Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen siger, at de fleste patienter faktisk er tilfredse, men peger samtidig på, at der bag de fleste klager ligger dårlig kommunikation og information, hvor det, der er gået galt, måske ellers ikke ville have ført til en klage.

– Lægerne er opdraget til at være effektive på det biologiske og kan opleve det som en modsætning til omsorg og information, som de blot opfatter som støj. Det bør naturligvis ikke være sådan, men personalet bliver udelukkende målt på, hvor mange behandlinger de udfører og får ikke ros i systemet for at kunne det menneskelige, siger han.

Svend Aage Madsen peger på, at der er en reel risiko for, at problemerne med ringe information, manglende omsorg og fortravlede læger kan blive værre, fordi politikerne efter strålesagen i endnu højere grad fokuserer på behandlinger og effektivitet, og skal patienterne endnu hurtigere igennem systemet, er nogle af de områder, der kan skæres fra, de såkaldte bløde værdier som information og omsorg.

– Men lægerne skal vide, at kommunikation ikke behøver at tage så lang tid. Hvis man sætter sig på sengekanten hos patienten, tager ham i hånden og lader som om, at man har tid nok, kommer de i virkeligheden længere end ved at stå med den ene hånd på dørhåndtaget og signalere, at man har travlt, siger Svend Aage Madsen.

Kit Louise Strand og Morten Kvist håber med deres henvendelse til Folketingets sundhedsudvalg at få en debat i gang om værdierne i det danske sundhedsvæsen.

– Lægerne og patienternes værdighed smuldrer, når ansvaret forsvinder. Det er et folkeligt anliggende at ændre dette, siger Morten Kvist.

Før kræftskandalen om den tomme behandlingsgaranti bragede løs, udtalte sundhedsminiter Lars Løkke Rasmussen (V) til Kristeligt Dagblad, at kaotiske patientforløb var det danske sundhedsvæsens største udfordring.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Karin Dahl Hansen

Født 1972. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Tidligere ansat på Ritzaus Bureau og Regionalen, Danmarks Radio i Næstved. Ansat på Kristeligt Dagblad 1999. Fra 2009 redaktør for Liv&Sjæl samt Familieliv, Seniorliv og Etik.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.