EU vil forebygge hungersnød på Afrikas Horn

I Thyborøn har to praktiserende læger haft så stor succes med at ordinere soveråd i stedet for sovemedicin, at modellen forsøges gentaget

”Vi vil bygge bro mellem den humanitære kriseindsats og den længere udviklingsbistand,” sagde EU-kommissær Kristalina Georgieva på konferencen i går. Foto: . / Scanpix

relevante temaer

EU vil give knap to milliarder kroner til langsigtet udvikling i den sultplagede region

Selvom hungersnøden i det østlige Afrika officielt er erklæret overstået, er der stadig behov for en langsigtet hjælp til at forebygge kommende kriser i regionen. Sådan lød det i går fra EU-Kommissionen, der præsenterede et nyt initiativ i forbindelse med Danidas 50-års jubilæum i Bella Center på Amager.

LÆS OGSÅ: Etiopiske børn fordummes af sult

Initiativets formål er at bryde den onde cirkel af kriser på Afrikas Horn, og til det vil EU-Kommissionen afsætte knap to milliarder kroner. Dermed skal landene blive bedre til at klare sig gennem tørker fremover, forklarede EUs kommissær for humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, efter konferencen.

Vi vil bygge bro mellem den humanitære kriseindsats og den længere udviklingsbistand. Det er en helt ny og meget nødvendig måde at tænke de to ting sammen på, sagde hun.

Konkret skal pengene, som EUs medlemslande til maj skal sige ja til, blandt andet bruges til bedre adgang til rent drikkevand og sanitære faciliteter samt støtte til husdyravl.

Den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), var vært ved konferencen:

Det her initiativ er helt unikt og giver et glimt af håb for regionen. Nu er det sådan, at når der er en katastrofe, så rykker vi hurtigt ind med nødhjælp. Men så glemmer vi ofte at linke det til en mere langsigtet udvikling. Nødhjælpen skal også gives på en måde, så det bygger udviklingen op. For eksempel hvis man giver de fattige i en nødhjælpssituation penge i stedet for mad, så får de mulighed for at købe såsæd, dyrke afgrøder, købe kogegrej og så videre, og så bliver det mere holdbart.

Hos nødhjælpsorganisationen Caritas glæder generalsekretær Jann Sjursen sig over EU-Kommissionens fokus på det længere perspektiv.

Det er utrolig positivt, at der kommer fokus på den forebyggende indsats. Ellers risikerer vi let at stå i samme katastrofesituation igen. Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed er områder, der hidtil har været underprioriteret, siger Jann Sjursen, der også deltog i konferencen.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.