I øjeblikket har Færøerne lidt flere end 48.000 indbyggere. Om 30 år vil der være mindst 6000 personer færre, og om 40 år vil befolkningstallet være helt nede på 37.000 personer, svarende til et fald på mere end 20 procent, lyder fremskrivninger.
Affolkning er af mange udpeget til det største samfundsmæssige problem på Færøerne: De seneste fire år har nettofraflytningen fra øerne været på 300 personer årligt, og især kvinderne vender ikke tilbage, hvilket aktuelt betyder, at øerne har et underskud på flere end 2000 kvinder. Størstedelen af de unge rejser væk for at studere, og kun omkring halvdelen vender hjem.
En af dem er Høgni Reistrup. Til efteråret flytter han tilbage til Færøerne efter at have uddannet sig i medievidenskab i Danmark. Han ønskede at uddanne sig på universitetet, og da universitetet i Thorshavn kun udbyder 10 bacheloruddannelser, rejste han.
LÆS OGSÅ: Færøsk prædikant slipper for tiltale
At han snart vender hjem til øerne, bryder med den generelle tendens blandt færøske unge, hvilket han sammen med økonomen Heri á Rógvi har beskrevet i bogen Exit Føroyar, som udkom i december.
Fraflytningen skader økonomien og fremtidens velfærd. Et højt antal fødsler på Færøerne har traditionelt båret befolkningstallet, men fødselstallet er faldet, og derfor har befolkningstallet været nedadgående i fire-fem år. Produktiviteten går i stå, den veluddannede arbejdskraft kommer til at mangle, og det kommer til at kunne ses negativt i det direkte link, der findes mellem befolkningsvækst og økonomisk vækst, siger Høgni Reistrup.
I kraft af at Danmark er i rigsfællesskab med Færøerne, bør både danske og færøske politikere være mere opmærksomme på udfordringerne og samarbejde bedre, mener Høgni Reistrup.
Langt de fleste unge færinger rejser bort for at tage en uddannelse, men undersøgelser viser, at en tredjedel af dem, der er rejst, gerne ville have taget hele eller dele af uddannelsen på Færøerne, hvis det var muligt. Eksempelvis danskere og svenskere flytter også til andre lande, men slet ikke i samme omfang som færingerne, og for at få flere færinger til at blive på øerne må de store færøske virksomheder, for eksempel inden for lakseopdræt, geares til at ansætte flere.
Politisk har der været forholdsvis stille om problematikken fra både dansk og færøsk side, men det skal være slut nu, siger Edmund Joensen, næstformand for Folketingets Færøudvalg og et af Færøernes to folketingsmedlemmer.
Derfor samles Færøudvalget i dag til temamøde om affolkningsproblemet.
Færøerne er alvorligt udsat for brain drain (hjerneflugt, red.), så fremover vil Færøerne mangle de mennesker, som skal sikre et velfærdssamfund. Derfor må vi styrke de videregående uddannelser på Færøerne, og Danmark kan være med til at udvikle et bedre studiemiljø på Færøerne. Det vil jeg foreslå på mødet i morgen (i dag, red.), for der bør på Færøerne bevilges flere penge til uddannelsesområdet.
De mange fraflyttende færinger bosætter sig i Danmark, hvor flere end 10.000 personer, som er født på Færøerne, i øjeblikket bor. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraternes ordfører vedrørende Færøerne, erkender problemet.
Det her et rigsfællesskabsproblem og derfor også et problem for Danmark. I rigsfællesskabet kærer vi os om hinanden, og derfor er det helt rimeligt, at vi fra Danmark retter fokus på problemet. De vigtigste midler til at bremse fraflytningen er jobskabelse, uddannelsesmuligheder og god infrastruktur, og der skal vi fra Danmark hjælpe ved at rådgive og dele erfaringer. Men det skal ske med respekt for det færøske selvstyre, så det her skal ikke forstås som, at vi kommer med flere penge. Danmark skal hjælpe som en bror i rigsfællesskabet ikke som en storebror, der kommer rendende og bestemmer.