Få galninge kan anrette stor skade

People gather to light candles, give wreath of flowers and write on the wall of Republic Square, Paris on ...

Man kan frygte, at begivenhederne i Paris kan give en kopieffekt. Når tre terrorister og nogle våben ligefrem betegnes som Europas 11.september, kan bekymringen være, at enkeltpersoner i det yderligtgående islamistiske miljø lader sig inspirere, siger Kirstine Sinclair. Foto fra Paris: Michael Bunel/NurPhoto Foto: Michael Bunel/NurPhoto / Scanpix Denmark

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor mange danske islamister, der er parate til at bruge vold. Men attentaterne i Paris kan inspirere enkeltpersoner, lyder vurderingen fra forskere i radikalisering

For godt en måned siden blev en langskægget muslimsk boghandler fra Brønshøj idømt fire års fængsel i retten på Frederiksberg for at have opfordret til drab på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, den tidligere Pet-agent Morten Storm og andre navngivne personer, ligesom boghandleren også havde truet jøder. 

Retssagen mod den 54-årige marokkaner Sam Mansour, der har boet i Danmark i 32 år, er det seneste eksempel på, at en person fra det yderligtgående islamistiske miljø i Danmark er blevet dømt for sine handlinger.

Det er svært at få et overblik over, hvor stor tilslutningen er til det radikaliserede islamistiske miljø i Danmark. Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at 110 danskere har været i Syrien og dermed udgør en sikkerhedstrussel. 

Sidste år udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en meget omdiskuteret rapport om ekstremistiske miljøer i Danmark. Rapporten fastslog, at gruppen Hizb ut-Tahrir, der ikke bekender sig til vold i Europa, tæller omtrent 100-150 fuldgyldige medlemmer på landsplan. Den salafistiske gruppe Kaldet til Islam, der i 2011 vakte opsigt ved at proklamere sharia-zoner i Tingbjerg, styres af en inderkreds på 10-15 mennesker. Gruppen Muslimsk Ungdomscenter (MUC) , der også er salafistisk og holder til i Grimhøj-moskéen i Aarhus, har en fast kerne på 10-15 personer. Det vurderes, at enkeltpersoner fra flere af disse grupper er taget til Syrien.
Seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er kritisk over for opgørelsen fra SFI, fordi den rummer grupper som for eksempel Hizb ut-Tahrir, som godt nok tager afstand fra demokrati, men som alligevel arbejder inden for den danske lovgivnings rammer.

”Det interessante må være, om de pågældende grupper er villige til at bruge vold for at fremme deres idéer. Hvor mange personer, det drejer sig om, er et anliggende for Pet. Forskere kan komme med et bud, men det er i virkeligheden gætværk,” siger Manni Crone og henviser til, at Pet fremhæver de omkring 110 danskere, der er rejst til Syrien, som en af de aktuelt vigtigste sikkerhedstrusler.

”Men spørgsmålet er så, om de pågældende er farlige, når de kommer hjem fra Syrien. Det ved vi ikke,” siger Manni Crone.

Lektor ph.d. Kirstine Sinclair, der forsker i europæisk islamisme på Syddansk Universitet, understreger også, at det er svært at skaffe viden om, hvor mange der befinder sig i de radikaliserede islamistiske miljøer, ligesom det er vanskeligt at vurdere, om grupperne vokser.

”I modsætning til Hizb ut-Tahrir er grupper som Kaldet til Islam åbne miljøer. Vi ved ikke, om nogle af de unge i grupperne blot kommer en enkelt gang. En del af de unge, der flirter med den slags idéer, kan være radikaliserede rent holdningsmæssigt uden at de nogensinde bliver involveret i vold. Det er ikke sådan, at unge mødes i de her grupper og så automatisk bliver voldsparate,” siger Kirstine Sinclair.
Kirstine Sinclair understreger, at subkulturen omkring de radikaliserede islamistiske grupper er præget af, at de unge kan gå fra en gruppe til en anden.

”En del af de unge behøver ikke være særligt stærke udi den religion og ideologi, som de dyrker. De shopper rundt mellem grupperne. De to mistænkte brødre i Frankrig nævnte et tilhørshold til al-Qaeda i Yemen, mens den tredje mistænkte bekendte sig til Islamisk Stat,” forklarer Kirstine Sinclair.

Hun betegner den nye generation af radikaliserede terrorister som ”freelancere”, der handler på egen hånd, og i modsætning til den første generation af al-Qaeda-terrorister ikke er styret af centrale terrorinstrukser.

Kirstine Sinclair, der især har fulgt Hizb ut-Tahrir, vurderer, at netop den gruppe er truet af Islamisk Stats fremmarch i Syrien.

”Hizb ut-Tahrir kæmper for indførelsen af et kalifat i Mellemøsten. Selvom de siger, at de går ind for en anden form for kalifat end Islamisk Stat, er de alligevel udfordret af, at Islamisk Stat har skabt et kalifat. Hizb ut-Tahrir er i vid udstrækning en ungdomsbevægelse, og det er de færreste, der bruger mere end fem år i bevægelsen. Kaldet til Islam og Muslimsk Ungdomscenter kører på Syrien-bølgen og vil sikkert i et vist omfang leve højt på det, der skete i Paris,” vurderer Kirstine Sinclair.

Lektoren fra Syddansk Universitet kan godt frygte, at den intense opmærksomhed om angrebene i Paris vil inspirere andre.

ARKIVFOTO SEPTEMBER 1985 af det amerikanske flyselskab North West Orients kontor ved Vesterport i København ...

Den 3. september 1989 stod den libanesiske terrorbevægelse Jihad bag et terrorattentat mod det amerikanske flyselskab North West Orients kontor i København. Dengang var Europas terror dirigeret af internationale netværk. Den moderne terrorist handler i langt højere grad på egen hånd, og en enkelt person kan anrette stor skade. Det gør truslen vanskeligere at håndtere.

”Man kan frygte, at begivenhederne i Paris kan give en kopieffekt. Når tre terrorister og nogle våben ligefrem betegnes som Europas 11.september, kan bekymringen være, at enkeltpersoner i det yderligtgående islamistiske miljø lader sig inspirere,” siger Kirstine Sinclair.

Seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier deler bekymringen.

”Det er i høj grad succesfulde handlinger, der inspirerer mere end ideologi. I modsætning til de tidlige al-Qaeda-angreb, hvor grupper gik sammen og organiserede store sprængstofangreb, så er mange af de senere års terrorangreb udført af en enkelt person. En person og nogle våben kan anrette stor skade, og det gør truslen meget vanskelig at håndtere,” siger Manni Crone.

Naser Khader, der er Mellemøstekspert og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington, er enig i, at det er ganske få af de islamistiske ekstremister i Danmark, der er parate til at bruge vold. Men han vurderer, at de ekstremistiske grupper alligevel har en indflydelse blandt muslimer i Danmark, der rækker ud over deres antal.

”Der er flere, der sympatiserer med dem, og endnu flere mener, at de har en pointe. En meget kendt arabisk journalist har netop spurgt, hvorfor man skulle deltage i demonstrationerne i Paris, når flere hundredetusinde er blevet dræbt i Syrien. I de muslimske miljøer i Danmark hører man lignende argumenter,” siger Naser Khader.

I den seneste fredagsbøn i Islamisk Trossamfund fordømte imamen terror, men han problematiserede også, at ingen havde forlangt en undskyldning fra de kristne efter Anders Breiviks nedskydning af uskyldige i Norge. Ifølge Naser Khader er den slags udsagn typisk for de forbehold, der ofte kendetegner ledende danske muslimers afstandtagen til terror.

”Det nærer de yderligtgående, at der er så få muslimske ledere i Danmark, der klart tager afstand fra ekstremistiske handlinger og Islamisk Stat. Anders Breivik begik ikke sin terror i religionens navn, men det gør de islamistiske terrorister. ”