Fædre kan få for tidligt fødte hurtigere hjem

Undersøgelser viser, at fædre spiller en afgørende rolle for det for tidligt fødte barns trivsel og udvikling. Alligevel bliver fædrene ofte overset

Neonatalafdelingen er overvejende et kvindeunivers, som mænd kan have svært ved at navigere i. Billedet er fra Skejby Sygehus, Aarhus. - Arkiv
Neonatalafdelingen er overvejende et kvindeunivers, som mænd kan have svært ved at navigere i. Billedet er fra Skejby Sygehus, Aarhus. - Arkiv.

Når et barn kommer alt for tidligt til verden, træder et korps af højt specialiserede fagfolk til for at redde barnets liv, stabilisere dets tilstand og støtte udviklingen af det afgørende bånd mellem barn og forældre, som skal være med til at sikre barnets fortsatte trivsel.

Alt for ofte sker det imidlertid, at fædre ikke i tilstrækkelig grad inddrages i den proces, fordi personalets fokus er på børn og mødre. Fædre spiller nemlig en afgørende rolle for det for tidligt fødte barns trivsel og udvikling.

Det fortæller sygeplejerske og ph.d.-studerende ved Kolding Neonatalafdeling Betty Nørgaard, der de seneste fire år har forsket i inddragelsen af fædre på afdelingen.

Der findes kun sparsom viden om fædrenes betydning for det for tidligt fødte barn, men den forskning, der trods alt findes, viser entydigt, at tilstedeværelsen af fædre har en positiv indflydelse.

Et studie fra Sverige fastslår, at for tidligt fødte børn udskrives fem dage tidligere, hvis én eller begge forældre har mulighed for at være hos barnet hele døgnet, en mulighed, der væsentligt forøges, hvis også faderen er på banen. Samtidig viser international forskning, at fædrenes aktive deltagelse i det for tidligt fødte barns første levetid har en målbar positiv effekt på barnets udvikling helt frem til 18-månedersalderen.

”Set i det lys giver det overordentlig god mening at arbejde målrettet med at inddrage fædrene og give dem bedre mulighed for at deltage aktivt og på lige fod med moderen i omsorgen for barnet, men selvom familieinddragelse faktisk er højt prioriteret på landets 18 neonatal-afdelinger, kniber det altså stadig med at skabe plads og forståelse for netop faderens rolle,” siger Betty Nørgaard.

Betty Nørgaards ph.d.- afhandling ventes først færdig til foråret, men af de foreløbige resultater fremgår det, at hovedparten af fædrene føler, at de har svært ved at finde deres ben på afdelingerne, at de ofte oplever, at kommunikationen først og fremmest rettes mod mødrene, og at de er kørt ud på et sidespor. Der er ikke nogen, som lægger skuldre til deres angst, bekymring og frustration.

”Det skal bestemt ikke forstås sådan, at de er forkælede og forventer mere opmærksomhed. Men ligesom mødrene har de brug for klar og direkte kommunikation om deres barns tilstand og mulighed for at få luft for de svære og meget overvældende følelser, som følger med det at få et for tidligt født barn. Hvis fædrene skal kunne støtte mødrene - og ikke mindst børnene - bedst muligt, skal vi blive bedre til at imødekomme deres behov,” siger Betty Nørgaard.

Det kan blandt andet ske ved at sikre, at stuegang først afholdes, når begge forældre er til stede, at vigtige ændringer i barnets behandling, eksempelvis at barnet skal flyttes fra kuvøse til vugge, i det omfang, det kan lade sig gøre, kun udføres, når også faderen kan deltage og er taget med på råd, og at der sættes tid af til samtaler med faderen alene, hvor han kan tale om sin angst og frustrationer, uden at han skal være bange for at bekymre barnets mor yderligere.

Forslagene hilses blandt andet velkommen af Gorm Greisen, overlæge på Rigshospitalets neonatalafdeling. Han er helt enig i, at en aktiv og engageret far er et stort plus i behandlingen af det for tidligt fødte barn.

”Jeg mener faktisk, at man allerede gør et ihærdigt forsøg på at inddrage fædrene, men når det er sagt, så er neonatalafdelingen i overvejende grad et kvindeunivers, hvor der helt åbenlyst er kønsspecifikke mønstre, som i hvert fald for nogle mænd kan være svære at navigere og finde sig til rette i. Derfor er mere viden om mandens rolle central for, at vi fortsat kan blive bedre til at inddrage dem og give dem plads,” siger han.

Samme besked kommer fra formand for Dansk Præmatur Forening, Elizabeth Pöckel, der fortæller, at selvom den mere familieorienterede tilgang på landets neonatalafdelinger bestemt har været med til i højere grad at ligestille fædre og mødre til for tidligt fødte børn, så er afdelingerne fortsat først og fremmest indrettet til mødrene.

”Det afspejler selvfølgelig en kultur og nogle arbejdsgange på de enkelte afdelinger, som man bestemt kan arbejde med og gøre mere far-venlige, men hvis man for alvor vil se en ligestillet barselsstue for for tidligt fødte, kræver det selvfølgelig nogle strukturelle forandringer, der i højere grad tilgodeser barsel til mænd og dermed også deres mulighed for at være sammen med deres børn, når de kommer til verden for tidligt,” siger Elizabeth Pöckel.

Læs også specialhistorien om Jonatan, der blev født 10 uger for tidligt: