Fagfolk: Familiedrab kan forebygges

Mere fokus på mænds mistrivsel, uddannelse af fagfolk og kampagner, der sætter fokus på at gribe ind, kan forebygge drab i nære relationer, siger fagfolk. Socialministeren har oprettet ny national enhed mod vold i nære relationer

En af politiets teknikere er med sit udstyr på vej ind i villaen, hvor familiedrabet i Ulstrup fandt sted i mandags. –
En af politiets teknikere er med sit udstyr på vej ind i villaen, hvor familiedrabet i Ulstrup fandt sted i mandags. – . Foto: Ernst van Norde/Polfoto.

Drab i familien kan forebygges i højere grad, end det sker i dag – selvom de finder sted inden for hjemmets fire vægge, hvor det kan være svært for andre at opdage, hvad der foregår, siger en række fagpersoner. Det handler blandt andet om at øge fokus på, hvordan mænd, der kan blive drabsmænd, går og har det, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet med særlig viden om mænd.

”Vi kunne som samfund få meget ud af at erkende, at det oftest er mænd, der udsætter andre for vold og slår ihjel. Så vi skal drøfte, hvad der er på spil i mænds psyke, opvækst, og hvad manderoller og drengesocialiseringen gør ved et sind – og hvad vi skal gøre ved det,” siger han.

Samme synspunkt har jurist og tidligere seniorkonsulent i Socialstyrelsen, Nell Rasmussen, som sammen med sociolog Esther Nørregaard-Nielsen stod bag en rapport om forebyggelse af drab i nære relationer, der kom i sommer.

”Der er en del mænd, der går rundt med både uerkendte og ubehandlede kriser og depressioner, som kan føre til drab og selvmord. Så hvis man samfundsmæssigt skal gøre noget, er det at fokusere mere på, at mænd bliver bedre til at søge hjælp, og at samfundet bliver bedre til at nå dem,” skriver hun i en mail.

I mandags dræbte en familiefar fra Ulstrup ved Randers sin hustru, sine fire børn og sig selv. Den ulykkelige sag skriver sig ind i en dyster statistik. I 2008-2011 blev i alt 10 børn under 15 år dræbt, ”typisk slået ihjel af deres far som følge af et familiedrama eller jalousi i forhold til ekskonen”, står der i Justitsministeriets rapport Drab i Danmark fra 2014, der stadig er den nyeste undersøgelse af området.

40 procent af alle dræbte var kvinder, og 60 procent af dem blev dræbt af en nuværende eller tidligere partner. Til sammenligning blev 11 procent af mandlige ofre dræbt af en nuværende eller tidligere partner.

I juni 2016 kom rapporten ”Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer”, hvor 30 sager blev undersøgt. Depression og anden psykisk sygdom samt relaterede problemer som for eksempel problemer med opbrud og vold var til stede i en stor del af sagerne, hvor en mand havde dræbt en nuværende eller tidligere partner.

Et andet kendetegn var, at forudgående problemer tilsyneladende var upåagtede af offentlige instanser, siger Esther Nørregaard-Nielsen.

”Politiet havde ikke tidligere været involveret. Ingen havde været i kontakt med krisecentre, og intet i politisagerne tydede på, at socialrådgivere eller andre socialarbejdere havde været i kontakt med personerne. Det var familie, naboer og kolleger, der kendte til problemerne.”

Forebyggelse kan ske ad flere veje, mener hun. Én er offentlige kampagner, der skal legitimere følelsen af, at man bør handle, når man mistænker problemer hos en nabo eller bekendt.

”Mange synes ikke, de har viden nok om, hvordan man spotter dysfunktion i en familie. Det er voldsomt at banke på hos en fremmed familie, hvis man er i tvivl. Men alternativet kan være, at nogen dør. Der var decideret tilfælde blandt sagerne, hvor kvinden havde sagt, at naboen skulle tilkalde hjælp, hvis hun skreg - men det gjorde naboen ikke, da situationen opstod.”

Desuden bør blandt andre læger og pædagoger uddannes systematisk til at spotte både fysisk og psykisk partnervold.

”Det kom bag på os, at fagpersoner ikke får systematisk uddannelse i at spotte problemstillingerne, og hvad man gør ved det. Mange fagfolk er lægfolk lige som du og jeg - de har ikke bedre redskaber ,” siger Esther Nørregaard-Nielsen.

Svend Aage Madsen peger på en indsats på to fronter med fokus på de potentielle drabsmænd. Også han mener, at fagfolk skal være bedre til at spotte mistrivsel, fordi en del mænd ikke taler om problemerne, men udviser symptomer som for eksempel at trække sig væk, blive vredladne eller begynde at drikke.

”Tal viser, at dobbelt så mange kvinder som mænd lider af depression. Men jeg tror, at dobbelt så mange mænd, som vi ser i statistikkerne, har en depression. Bedre uddannelse og bedre screeningsredskaber til at opdage mænds psykiske problemer,” siger han, men peger også pilen tilbage på mændene selv.

De skal have en styrket deres kultur blandt andet på arbejdspladsen for at tale mere åbent om psykiske problemer. Og mange skal udvide deres netværk, så de har fortrolige – udover partneren, der ofte er eneste nære tillidsforhold – at tale om deres sorg, angst, frygt og andre følelser med.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) skriver i en mail, at hun har fokus på flere områder, hvor samfundet kan hjælpe forældre og familier, så en konflikt ikke eskalerer, og så voldsramte og voldsudøvere får hjælp i tide.

”For skilsmissefamilier, der ikke selv kan løse deres konflikter, arbejder jeg på, at vi alene skal have én indgang til systemet og bruge screening og konflikthåndtering effektivt, så vi bliver bedre til at spotte de sager, hvor konflikten er allermest bitter. For de familier, der oplever vold, er der krisecentre over hele landet og forskellige rådgivningstilbud til både voldsudsatte og voldsudøver – eksempelvis Mødrehjælpens projekt ’Ud af voldens skygge’ og ’Dialog Mod Vold’s behandlingstilbud til voldsudøvere, som begge får penge fra satspuljen.”

”Men skal vi forebygge, at volden sker, skal tilbuddene også spille bedre sammen. Derfor har vi besluttet at oprette en ny national enhed mod vold i nære relationer, som er finansieret af satspuljeaftalen for 2017.”