Fagfolk: Vi skal ikke tro, at én terapiform kan kurere alle

Der er brug for at tænke radikalt anderledesi behandlingen af psykisk syge, mener flere fagfolk. Men de kan ikke få ørenlyd i sundhedsvæsenet trods gode resultater med nye behandlingsformer, fordi kognitiv terapi har monopol som metode til at behandle psykiske lidelse, lyder kritikken

Menneskelige lidelser og store omkostninger for samfundet er resultatet, når en patient ikke får tilbudt den rigtige behandling, mener en specialpsykolog i psykiatrien og specialist i kognitiv terapi. - Model
Menneskelige lidelser og store omkostninger for samfundet er resultatet, når en patient ikke får tilbudt den rigtige behandling, mener en specialpsykolog i psykiatrien og specialist i kognitiv terapi. - Model. Foto: Colourbox.

Det var med nogen skepsis, at Rikke Lene Pedersen tog imod brochuren. Den 40-årige pædagog var gennem årelang psykologbehandling, efter at hun i 2004 fik en stressrelateret depression, og nu, hvor hun igen havde fået en stressmelding, var de mange opslidende samtaler ikke det, hun havde mest lyst til.

Men metakognitiv terapi, også kaldet MCT, var en ny behandlingsform, fortalte brochuren. Væk var de lange samtaler, væk var navlepilleriet. I stedet skulle man lære at spekulere mindre.

”Til den første session blev jeg bedt om at glemme alle de strategier, jeg tidligere havde brugt til at klare mig mod de negative tanker. I stedet for at endevende alle mine tanker om ikke at være god nok skulle jeg træne min opmærksomhed op til at kunne anerkende mine negative tanker, når de opstår, uden at gå i dialog med dem. Det var ikke nemt, men efter seks sessioner fyldte de negative tanker så lidt i min hverdag, at jeg kunne holde stress og depression væk,” fortæller hun.

På Center for Kognitive Terapier og Supervision, landets førende udbyder af MCT, har man de seneste par år haft flere end 200 patienter i gruppebehandling for typisk stress, angst og depression. 80 procent af dem er ifølge centerleder Pia Callesen blevet kureret i en grad, så størstedelen efter et halvt år stadig ingen symptomer har. Og det efter blot i gennemsnit seks sessioner af to timer.

Hun kalder metodens succes for et paradigmeskifte efter en årrække, hvor traditionel kognitiv terapi har været den altdominerende behandlingsform i det danske sundhedsvæsen. Det har skabt en nærmest blind tro på, at det er vores negative tanker, der er problemet, mener Pia Callesen.

”Alle får negative tanker og overbevisninger engang imellem, uden de behøver at blive syge af det. Men paradoksalt nok lægger kognitiv terapi alligevel op til at undersøge tankerne nærmere, og dermed bliver det, der skulle være medicinen, i stedet det, der vedligeholder sygdommen,” siger Pia Callesen.

MCT er stadig så ny en metode, at der findes begrænset videnskabelig forskning om dens effekt.

I 2014 analyserede Nicoline Normann fra Institut for Psykologi de 16 kontrollerede undersøgelser, der fandtes internationalt på det tidspunkt. Konklusionen var, at den nye terapiform var de traditionelle klart overlegen i behandlingen af angst og depression, men også, at studierne var små, og at resultatet skulle fortolkes varsomt.

En af Danmarks førende forskere i depression, professor Poul Videbech fra Psykiastrisk Center Glostrup, vil af samme grund ikke udtale sig skråsikkert om effekten af MCT endnu, men medgiver, at ”det ser interessant ud”. Mere positiv er professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Barbara Hoff Esbjørn.

”Vi skal væk fra forestillingen om, at én terapi kan klare det hele. Og vi skal blive bedre til at se på den enkelte patient og vurdere, hvilken behandling der passer bedst. Især på børneområdet er der en del, som ikke har gavn af den traditionelle kognitive terapi, hvorimod vores egne undersøgelser viser, at MCT har en særdeles god effekt, formentlig på flere end 70 procent af børnene. Så jeg ser et stort potentiale, og det håber jeg også, at politikerne snart vil gøre, så vi kan komme i gang med at efteruddanne fagpersonale og skabe flere specialiserede psykologiske klinikker,” siger Barbara Hoff Esbjørn.

Irene Oestrich er specialpsykolog i psykiatrien og specialist i kognitiv terapi. Hun uddanner psykiatriens ansatte - især læger og psykologer - i at bruge de kognitive metoder. Det skyldes, at kognitiv terapi har været førstevalg ved de fleste psykiske lidelser de sidste 30 år, siger hun. Ikke bare i Danmark, men også internationalt. Der er dog ikke tale om et monopol, som det er tilfældet i England, understreger hun. Briterne må udelukkende bruge offentlige midler på de metoder, der har bedst videnskabeligt grundlag. I Danmark benyttes også en række andre metoder, hvilket er nødvendigt, hvis patienten ikke reagerer på den behandling, der har bedst dokumentation, siger Irene Oestrich:

”Det skal aldrig være behandlernes personlige præferencer, der afgør, hvilken behandling en patient får. I England gjorde man kognitive metoder til et indsatsområde, fordi færre end 5 ud af 100 patienter med angst eller depression fik tilbudt en evidensbaseret behandling, Det er sandsynligvis det samme i Danmark, og det koster både menneskelig lidelse og store omkostninger for samfundet. Problemet er for mig at se ikke monopoltilstande, men derimod manglende enighed blandt fagfolk om, hvad der skal tilbydes, og hvad der skal undervises i for at sikre den bedst mulige kvalitet. Det vigtigste er, at patienten får den rette hjælp, og her har kognitiv terapi altså vist sig mest effektiv på langt de fleste områder.”