Familielægen er i opbrud i Nordjylland

Adskillige nye lægeløsninger er allerede en realitet i Nordjylland, hvor den traditionelle læge i egen praksis næppe vender tilbage for tusindvis af borgere. Det afgørende er, at freelancere og vikarlæger bliver afløst af stabilitet, siger sundhedsaktører

Adskillige nye lægeløsninger er allerede en realitet i Nordjylland, hvor den traditionelle læge i egen praksis næppe vender tilbage for tusindvis af borgere. Arkivfoto.
Adskillige nye lægeløsninger er allerede en realitet i Nordjylland, hvor den traditionelle læge i egen praksis næppe vender tilbage for tusindvis af borgere. Arkivfoto. Foto: Morten Germund.

Der var engang, hvor læge Leif Hoffmann, 68 år, ejede sin egen praksis med alt, hvad dertil hører. Af årelange forhold til den enkelte patient. Og af administration, ansvar for drift og lokaler, tanker om forretningen; alt muligt arbejde – ud over at være læge.

Klinikken solgte han i 2005, og siden er det blevet omvendt. De seneste år har han vikarieret som læge i både Frøstrup og Frederikshavn i klinikker, som Region Nordjylland har udliciteret til private virksomheder, fordi ingen læge ville eje en praksis dér. Nu er han ansat på en kontrakt for ét år ad gangen i en såkaldt udbudsklinik i Brovst. Han arbejder som læge – ikke andet. Det er et godt arbejdsliv.

”Jeg kan koncentrere mig om det lægefaglige, og jeg føler mig priviligeret, fordi andre står for alt det andet, jeg skulle gøre selv, da jeg havde egen praksis,” siger han.

I Nordjylland findes i alt syv udbudsklinikker, som betjener tilsammen omkring 23.500 patienter. Klinikkerne er svar på en nødsituation, men spørger man regionsrådsformand Ulla Astman (S), kommer tiden næppe tilbage, hvor borgerne kun blev tilset af den praktiserende familielæge i egen butik:

”Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se forskellige miks i forhold til almen praksis. Familielægen, som bliver 40 år i sin egen klinik, er nok en saga blot som den eneste løsning,” siger hun.

Nordjylland er den region i landet med flest udbudsklinikker, som her er det mest udbredte alternativ til selvstændige læger. Men også andre former for almen praksis er allerede en realitet i regionens mest affolkede egne.

På Mors har en praktiserende læge sin klinik på licens. Hun lejer lokalerne af regionen, men har ikke selv investeret. Øen er også stedet, hvor regionen selv driver en klinik og netop har ansat fire udenlandske læger, fordi man ikke kunne tiltrække andre, oplyser de praktiserende lægers organisation i Nordjylland, PLO.

Længere mod nordøst har en entreprenant aalborgensisk læge som den første i Danmark benyttet sig af en ændring i sundhedsloven og købt tre ledige ydernumre i Hundborg og Hjørring. Dem vil han drive – som en ”kæde” – foruden sin praksis i Aalborg.

Også lægernes tilknytning til deres arbejdsplads varierer, og netop dén har været debatteret som især udbudsklinikkernes arkilleshæl.

Nogle læger er en slags freelancere: De vikarierer i udbudsklinikkerne dage, uger eller få måneder ad gangen, eventuelt når de alligevel holder ferie i regionen, forklarer PLO-Nordjylland.

Leif Hoffmann kender alt til problematikken:

”Der er ikke stor forskel på arbejdet i en traditionel, selvejet klinik og i en udbudsklinik. Forskellen er, at der er en tendens til mindre stabilitet i lægestaben i udbudsklinikkerne, og det er en stor gene for patienterne. De bliver enormt lettede, når de hører, at jeg bliver her et helt år ad gangen,” siger han.

For familielægen er afgørende, pointerer han – især for patienter med kroniske lidelser, de ældre og andre, der går meget til læge, og hvor det er både anstrengende og kan være farligt, hvis de ”skal starte forfra hver gang”, for som Leif Hoffmann siger:

”Hvis man ikke kender patienten, er det svært at få det hele med.”

Af samme årsag afviser Annemette Alstrup, formand for PLO-Nordjylland, at udbudsklinikkerne nogensinde kan blive et fuldgyldigt alternativ til den traditionelle familielæge.

”De er reelt vikarklinikker, og det umuliggør et tilstrækkelig godt læge-patient-forhold til, at vi kan sikre den høje almenmedicinske standard, som vi forventer af en af verdens rigeste nationer,” siger hun.

Klinikkerne giver en forventet merudgift på omkring 4,7 millioner kroner i 2016, estimerer Region Nordjylland. Men den regning er kun første bølge af ekstraudgifter, mener Annemette Alstrup:

”Man skal tænke over, hvad det betyder, når man har et spor i primærsektoren med mere løs kontakt mellem læge og patient. Så vil man få flere viderehenvisninger til sygehusvæsenet, og det er meget dyrere.”

Men sådan ser Leif Hoffmann ikke nødvendigvis på sagen. Selv har han tænkt sig at blive i Brovst karrieren ud, og den varer flere år endnu.

”Fremtiden er god nok med udbudsklinikker, hvis – som jeg tror – der findes en gruppe af læger med almen medicin som speciale, som er interesseret i at lade sig ansætte uden at eje.”

Hans erfaring er, at nogle forhold taler for, at lægen i udbudsklinikken leverer høj kvalitet:

”Jeg får en fast løn, uanset hvor mange patienter, jeg ekspederer. Jeg får ikke mere, hvis jeg ekspederer flere ydelser (som praktiserende læger ellers gør, red.). Jeg mener, det er en bedre model, for så er lægen interesseret i at lave ordentlige behandlingsplaner, så man ikke skal se patienten 10 gange,” siger han.

Falck Healthcare driver fem af Region Nordjyllands syv udbudsklinikker. Her er det fremadrettede fokus fagligt: Sundhedstilbuddene skal udvikles til de vigtigste målgrupper – for eksempel kronikerne og de ældre – for planen er, at Falck Healthcare skal servicere disse mennesker mange år endnu, siger Thomas Helt, senior vice president for borgerrettede ydelser.

For tiden er hans kontrakter på fire år ad gangen. Men også prisen er han villig til at pille ved, hvis perspektiverne var nogle andre:

”Modellen hænger jo sammen med prisen. Vi er her fire år mod en praktiserende læge, der har sit ydernummer til evig tid. Med en anden model kunne vi gøre det her til andre priser.”