I går fik regeringen et bredt flertal for at stramme kravene for tildeling af dansk statsborgerskab til udlændinge. Og i dag giver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin redegørelse for rigets stilling til Folketinget og åbner dermed formelt for en ny, hæsblæsende politisk sæson.
Uformelt har regeringen haft travlt med politiske initiativer lige siden valget i juni.
I flæng kan nævnes boligjobordningen i en mere miljøvenlig version, børsnoteringen og salget af dele af energiselskabet Dong, folkeafstemning om det danske EU-retsforbehold til december, aftalen om en lavere integrationsydelse til flygtninge og familiesammenførte og en politisk bred aftale om kommunernes økonomi.
Hvortil i går kom endnu en bred aftale om at skærpe sprog- og forsørgelseskravene for de udlændinge, der gerne vil have dansk indfødsret.
Det er dog kun begyndelsen, og forude venter et særdeles travlt folketingsår, hvis man skal tro det lovprogram, som regeringen offentliggør i dag.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har allerede fremlagt et finanslovsforslag, der vil give store besparelser på uddannelse og forskning, på kultur og på udviklingsbistand. Til gengæld skal der bruges flere penge på demente ældre, på erhvervslivet og på sundhedsvæsenet.
Netop finansloven kan imidlertid blive den politisk mest overkommelige opgave for regeringen i år.
En langt større udfordring bliver det at håndtere flygtningekrisen. Venstre stod i weekenden til blot at få 17,6 procent af stemmerne i en meningsmåling gennemført af Gallup for Berlingske.
Partiet forklarer i hvert fald dele af tilbagegangen med de problemer, som tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) løb ind i, men på Christiansborg er en gennemgående vurdering, at regeringen bliver straffet for sin håndtering af de tusindvis af nye flygtninge.
De skiftende meldinger om, at Danmark vil tage o, 100 eller 1000 kvoteflygtninge har næppe øget tilliden til regeringen, ligesom en del vælgere har haft svært ved at tro på, at der var styr på, hvem der kommer til landet, når politiet end ikke har kunnet give noget præcist tal for indvandringen dag for dag.
For Dansk Folkeparti er netop denne sag langt vigtigere end spørgsmålet om, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Med en indvandring på 20.000 i år og 15.000 om året de kommende år, som regeringen rent teknisk regner med, vil det på fire år blive til 65.000 ekstra flygtninge, eksklusive familiesammenføringer.
Indregner man dem, kan tallet nærme sig en kvart million på fire år, og for Dansk Folkeparti vil det være et ubærligt tal at skulle gå til vælgerne med om fire år.
Så den største udfordring for regeringen bliver at udforme udlændingepolitikken, så den både tilfredsstiller Dansk Folkeparti og EU.
Dertil kommer en række andre store opgaver: Der skal aftales et nyt dagpengesystem, så færre mister retten til dagpenge. Flere mulige modeller er blevet lækket fra Dagpengekommissionen, men meget tyder på, at den har svært ved at nå til enighed om at anbefale en bestemt løsning. Sker det ikke, bliver det så meget desto vanskeligere at skaffe et bredt forlig.
Af regeringens andre store opgaver kan nævnes en pensionsreform for dem, der ikke er på arbejdsmarkedet, en ny flerårig aftale for politiet, endnu en kræftplan, en revision af planloven og til næste forår en skattereform, der skal sænke skatten på både den først og den sidst tjente krone.
Det er slående, at næsten hele regeringsgrundlaget fra juni bliver udmøntet i regeringens arbejdsplan allerede det første folketingsår.
Hastværket genkendes fra tidligere regeringsskifter i 1982, 1993, 2001 og 2011.
Dengang som nu er moralen dog, at vælgerne sjældent påskønner de mange nye initiativer, i hvert fald på længere sigt. Eller som man siger i trafikken: Farten dræber.