Farvel til juletræsjuntaen i Egedalsvænge

Jeg ønskede en beboerforening, der kunne fejre både jul og muslimsk eidfest, men efterhånden blev vi en kampplads for slagsmål om danske traditioner, fortæller beboer Monia Stoltz, efter at den omstridte bestyrelse i boligområdet i Nordsjælland er blevet afsat

Elektriker Robin Urth (til venstre) er en af stamgæsterne i billardklubben i Egedalsvænge. Klubben har eksisteret i 37 år, men den nu afsatte bestyrelse i Egedalsvænge forsøgte at lukke den. Robin Urth er glad for sammenholdet i Egedalsvænge, men han mener også, at de seneste års konflikt har haft en pris. ”Jeg har da meget overvejet at flytte, og jeg kommer ikke længere i butikscentret bag Egedalsvænge, fordi stemningen der kan være ubehagelig,” siger Robin Urth. –
Elektriker Robin Urth (til venstre) er en af stamgæsterne i billardklubben i Egedalsvænge. Klubben har eksisteret i 37 år, men den nu afsatte bestyrelse i Egedalsvænge forsøgte at lukke den. Robin Urth er glad for sammenholdet i Egedalsvænge, men han mener også, at de seneste års konflikt har haft en pris. ”Jeg har da meget overvejet at flytte, og jeg kommer ikke længere i butikscentret bag Egedalsvænge, fordi stemningen der kan være ubehagelig,” siger Robin Urth. –. Foto: Paw Wegner Gissel.

Jeg har aldrig tidligere oplevet, at der er sket så meget i et boligområde. Vi kom på ture til BonBon-Land, og der blev holdt en stor muslimsk eid-fest. Det er virkelig synd, hvad der er blevet skrevet om bestyrelsen i pressen, og faktisk var den også demokratisk valgt af et stort flertal her.

Den 23-årige social- og sundhedsassistent Rukiye går tur med sine børn på en legeplads mellem de grå fireetages blokke i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland. Den unge kvinde med et tætsluttende gråt tørklæde om hovedet og en kort blå cotton coat over den gulvlange sorte kjole taler ivrigt og velformuleret, når hun skal forklare, at hun støtter bestyrelsen 100 procent.

I mandags blev den selvsamme afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge afsat af Boligforeningen 3B, der bestyrer det almennyttige boligområde i Kokkedal i Nordsjælland med omkring 2000 beboere, hvoraf godt 60 procent er nydanskere.

Egedalsvænge kom første gang i alle landets medier, da et muslimsk bestyrelsesflertal i 2012 afviste at sætte et juletræ op i bebyggelsen, og i efteråret 2013 varslede bestyrelsen så, at to af områdets danske klubber skulle lukkes. Dermed levede afdelingsbestyrelsen ikke op til et ansvar om at tilgodese alle beboere, konkluderer 3B. Mandag i denne uge modtog beboerne derfor et brev om, at den lokale afdelingsbestyrelse var blevet afsat.

For Rukiye, der ikke ønsker sit fulde navn frem, er beslutningen rigtig trist.

Det med juletræet var måske dumt, for selvfølgelig skal vi have et juletræ, når vi bor i Danmark. Men ellers er der nogle vinkler om alt det gode arbejde, som aldrig er blevet fortalt, siger Rukiye.

I et tilrøget billardlokale skråt på den anden side af legearealet sidder den 40-årige social- og sundhedsasistent Monia Stoltz med en helt anden version af de seneste års beboerarbejde i Egedalsvænge. Monia har boet i Egedalsvænge, siden hun var barn, og hun elsker området, beboersammenholdet og de store, billige lejligheder.

LÆS OGSÅ: Egedalsvænge får sit juletræ

De tre sammenhængende kælderlokaler med sodavandsmaskine, bar og billardbord danner rammen om en klub, der har eksisteret i 37 år. Men sidste efterår besluttede bestyrelsen at opsige lejemålet for billardklubben og en anden af områdets velfungerende klubber, hvor der serveres alkohol, mens områdets etniske kvindeklub kunne fortsætte. Denne forskelsbehandling fik Monia Stoltz til at klage til 3B. En klage, der senere blev en medvirkende årsag til beslutningen om at afsætte bestyrelsen.

Juletræsjuntaen står der med store fede typer på den udgave af Frederiksborg Amts Avis, der ligger på bordet foran Monia.

Monia griner lidt af ordet junta, som hun synes rammer situationen godt.

Tillykke, tillykke, lyder det fra en glad lyshåret kvinde, der lige kommer på hurtig visit i lokalet. Hun er en af de beboere, der spontant kommer ned og gratulerer efter bestyrelsens afgang.

Formand for billardklubben Monia Stoltz har tidligere været formand i afdelingsbestyrelsen og sad i bestyrelsen under juletræssagen i 2012. Dengang forsøgte hun at samarbejde med det nyvalgte muslimske flertal, der udgjorde seks af de i alt ni medlemmer. Men i foråret 2013 trak hun sig ud. Hun følte, at Egedalsvænge var blevet en kampplads for en strid om danske værdier.

Jeg fandt det ikke muligt at samarbejde med dem, der sad i bestyrelsen, fordi mine værdier ligger rigtig langt fra deres. Jeg mener, vi skal arbejde for alle beboere og ikke kun for nogle. Det var fedt, at de arrangerede en eid-fest. Men samarbejdet var frustrerende. For eksempel var vi nogle, der havde arbejdet længe for at finde en god og billig trappevask, men der var aldrig nogle af de løsninger, vi havde fundet frem til, der var gode nok. Det er lidt vildt, hvis et samarbejde bliver sådan, at man får ondt i maven, inden man skal til bestyrelsesmøde, og det var sådan jeg havde det, siger Monia Stoltz.

Det faldt også Monia Stoltz og mange andre i Egedalsvænge for brystet, at bestyrelsen i 2013 brugte 100.000 kroner på en eidfest ud af et samlet budget til beboeraktiviteter på 270.000 kroner, mens sankthansbålet samme år blev droppet.

Hvorfor skulle den koste så meget? spørger Monia Stoltz, der medgiver, at bestyrelsen blev valgt med et stort flertal ved det seneste valg i december 2013. Et valgresultat, flere i Egedalsvænge mener skyldes stemmefusk.

I efteråret 2013 afslørede Frederiksborg Amts Avis, at bestyrelsen var blevet rådgivet af den yderligtgående muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir. Afsløringerne kom ikke som den store overraskelse, fordi flere beboere har registreret, at en kreds af tosprogede familier de seneste år har valgt at tage deres børn ud af folkeskolen og i stedet sende dem på en bestemt muslimsk friskole.

Vi kan ikke sige, hvorfor de ville lukke vores klubber. Men vi tolker beslutningen derhen, at de ville lukke steder, hvor der blev serveret alkohol. De har i det hele taget forsøgt at lukke Egedalsvænge mere af fra omverdenen end tidligere, siger Monia Stoltz.

Palle Adamsen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening, betegner det som enestående og ikke set før, at en boligforenings afdelingsbestyrelse ligefrem bliver afsat af boligselskabet.

Men det er ikke enestående med konflikter i et boligområde. Vi har bebyggelser med 80 forskellige nationaliteter, og nogle af beboerne kommer fra steder i verden, hvor man ikke er vant til et demokrati i nærmiljøet. Hvis ikke en bestyrelse kan håndtere helhedens interesser og tænker for meget i særinteresser, så skaber det gnidninger, siger Palle Adamsen og henviser til bebyggelsen Tåstrupgård, hvor muslimer på et tidspunkt krævede alkoholforbud i fælleshusene.

Palle Adamsen understreger dog, at konflikterne næsten altid finder et leje.

I det repræsentative demokrati skal bestyrelsesmedlemmer genvælges, og det bliver de ikke, hvis de er ude af stand til at varetage fællesskabets interesser, siger Palle Adamsen.

I billardkælderen i Egedalsvænge er Monia Stotz enig i, at bestyrelsen blev afsat, fordi den tænkte for snævert på særinteresser.

Egedalsvænge er stadig et godt sted at bo. Men konflikterne har gjort stemningen mere anspændt. Jeg håber, vi kan finde en løsning, der tilgodeser alle beboere. Måske skal vi have en slags dialogmøder, siger Monia Stoltz, der bor i blok med to af de detroniserede bestyrelsesmedlemmer.

De hilser ikke på mig, men jeg hilser, hvis vi får øjenkontakt. Jeg har nogle gange tænkt på at flytte, men jeg elsker stedet og mener, at vi skal leve ved siden af hinanden, selvom vi er forskellige.

I en boligblok, der er pakket ind i presenning og stillads på grund af en omfattende renovering af Egedalsvænge til i alt 320 millioner kroner, bor det nu afsatte bestyrelsesmedlem Ismail Mestasi i en lejlighed på anden sal. Den unge mand med nydeligt trimmet skæg svarer høfligt, da Kristeligt Dagblad ringer på:

Bestyrelsen vil senere sende en pressemeddelelse ud med vores version, så jeg vil ikke sige mere.

Ismail Mestasi afviser, at bestyrelsen har haft en politisk dagsorden.

Vi arbejdede i bestyrelsen for at gøre noget godt for beboerne. Mine politiske og religiøse holdninger har ikke noget med bestyrelsesarbejdet at gøre.