De fattige forbliver fede, og de rige bliver federe.
Det viser statistik om overvægt i de forskellige sociale klasser i Danmark.
Ifølge sidste års rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er overvægt nemlig gennem de seneste 25 år gået fra at være overrepræsenteret hos den dårligst uddannede del af befolkningen til nu også at ramme gruppen af danskere med flest års uddannelse.
LÆS OGSÅ: Med motion og sukker skal mand bygges
Den gruppe gik fra 25 procent overvægtige i 1987 til 41 procent i 2010 kun fire procentpoint færre end de lavest uddannede.
At overvægt nu i stigende grad bliver et problem hos de velstillede er en unik tendens på sundhedsområdet, der ellers er præget af yderligere ulighed mellem de sociale klasser.
For eksempel når det gælder rygning og daglig motion sakker den laveste klasse fortsat bagud i forhold til de højtuddannede.
Derfor er udviklingen inden for overvægt meget interessant, mener Finn Breinholt Larsen, som er seniorforsker ved Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Han tror, at det stigende antal højtuddannede overvægtige kan være et udtryk for, at fænomener bevæger sig mellem sociale lag.
Det kaldes social diffusion, når et fænomen som regel opstår i overklassen og bevæger sig nedad. Det så vi med rygning, der startede hos borgerskabet og siden bredte sig til resten af befolkningen. Da det blev dokumenteret, at rygning var usundt, var den velstillede del af befolkningen til gengæld de første til at droppe tobakken som nydelsesmiddel. I dag er der flest kortuddannede, der ryger. Måske oplever vi nu det samme med fedme, hvor det flytter sig fra de dårligst stillede over til de veluddannede. Det er formentlig et resultat af, at vores omgivelser er blevet mere fedmefremkaldende og ikke længere kun rammer den forsvarsløse underklasse. Samtidig er det blevet mere socialt acceptabelt især for mænd at være moderat overvægtig, siger Finn Breinholt Larsen.
Professor ved Syddansk Universitet og forskningschef ved Institut for Sygdomsforebyggelse Berit Heitmann ser ikke nogen åbenlys forklaring på udviklingen, men hun peger på, at den økonomiske krise måske har spillet ind hos de bedst stillede lag i form af mere social usikkerhed. For usikkerhed kan nemlig betyde flere kilo på sidebenene:
Man kan forestille sig, at vi evolutionært er udviklet til at lagre energi på kroppen, når der er udsigt til sult. At der ikke var mad nok, var den værste faktor til usikkerhed hos fortidens mennesker. Det er det ikke længere, men i stedet kan andre faktorer spille ind. For eksempel viser britiske studier, at når politiske systemer ændres, sker der en stigning i fedme. At miste noget, man er vant til at få, ser ud til at være en af de stærkeste faktorer for fedme i et samfund, siger hun og refererer til forskning fra University of Oxford, der viser en sammenhæng mellem fedmeepidemi og indførelse af en liberal politik, som blandt andet gik ud over adgangen til sygdomsbehandling.
Selvom de højtuddannede har lagt cigaretterne på hylden, er det stadig den gruppe, der indtager mest alkohol. Og netop det kan være forklaringen på, at overklassen bogstaveligt talt bliver tungere, lyder det fra formanden for Foreningen af Kliniske Diætister Ginny Rhodes:
De højtudannnede har sundere spisevaner. Men det er samtidig den gruppe, der drikker mest alkohol, og når vi ser denne udvikling, kan den være et resultat af, at de veluddannede har drukket sig til lidt mere på sidebenene, siger hun.
Ifølge ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Betina Verwohlt, som er tilknyttet Interdisciplinær Sundhedsforskning og forsker i forebyggelse og sundhedsfremme, kan statistik også være en medvirkende årsag til udviklingen, som hun kalder markant.
Andelen af danskere med over 15 års uddannelse er blevet meget større siden 1987, hvor de første tal stammer fra. Jeg er ikke sikker på, at det kan forklare udviklingen, men jeg tror, at det er medvirkende til, at den er så markant, siger hun.