Festlige prinsesser og en forkommen kat

Israels forsvarsminister, Amir Peretz, traf i går soldater på Kerem Shalom-militærbasen nær Gazastriben. Den israelske hær forbereder en omfattende aktion på grund af kidnapningen af en soldat. -- Foto: Scanpix.

153 kirker over hele landet inviterer til fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning. Foto: . / Colourbox

153 kirker over hele landet inviterer til fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning. Traditionen har en småblodig historie

Ringer det på døren søndag eller mandag, kan De godt have godterne parat. Efter al sandsynlighed står der nemlig forventningsfulde trolde, supermænd og prinsesser klar udenfor. Og kommer der ingen godter i de udstrakte hænder, vanker der ballade.

LÆS OGSÅ: Fastelavn uden det, jeg holder af

Anledningen er fastelavn. Traditionen har rødder tilbage til tiden før Reformationen, hvor man den sidste aften inden den 40 dage lang faste holdt en stor fest. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne forud for fasten, for eksempel at slå katten af tønden og at klæde sig ud. Flere af skikkene stammer fra Amager og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier i 1520erne.

Nu fejres fastelavn også i mange af landets kirker. Hele 153 kirker inviterer i morgen til gudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning. Heldigvis indeholder tønden i dag ikke længere en levende kat, som tidligere skulle symbolisere det onde, der skulle bankes bort før forårets start. Efter sigende fik katten lov til at løbe, når bunden var slået ud formentligt noget forkommen, men dog i live.

Løjerne stopper dog ikke her. Til fastelavn hører naturligvis fastelavnsris, som har været kendt i Danmark siden 1700-tallet dog ikke altid i den pyntede udgave. Det fortælles, at særligt fromme folk kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser.

Festlighederne i morgen kommer dog utvivlsomt til at gå noget roligere for sig. Mon ikke der på mange kaffeborde serveres fastelavnsboller et levn fra dengang, tirsdagen inden fasten blev kaldt for hvide tirsdag deraf traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel. Det var den sidste dag med hvidt brød på bordet, inden fasten begyndte onsdag. I dag fejres fastelavn dog typisk om søndagen.

Så i morgen er der altså ingen grund til hverken at pine katte, gæs eller børn. Dog bør man som nævnt have godterne klar, hvis det ringer på døren.

Ellers ved man aldrig, hvad der vanker ...

Helle Bastrup

Født 1982. Uddannet journalist fra University of Missouri, USA og Danmarks Journalisthøjskole 2008. Kommunikationsmedarbejder i Kristeligt Forbund for Studerende 2008-2012.Siden februar 2012 ansat som journalist på Kirke og Tro redaktionen med base på Kristeligt Dagblads redaktion i Aarhus.

 

Tilføj kommentar

 
 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.