Finanslov freder missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer

Anna Rytter, 32 år og siden 1996 bosiddende i Odense. Hun er uddannet BA i filosofi og historie. Hun har ...

Planerne om en ny beskatning af danskere, der er sendt ud i verden gennem deres arbejde, bliver alligevel ikke til noget. Foto: Niels Ahlmann Olesen Denmark / Scanpix

Danskere, der arbejder i udlandet i mere end seks måneder, skal alligevel ikke betale almindelig skat. Et særegent samarbejde mellem erhvervslivet, forskningsverdenen og landets humanitære organisationer fik politikerne til at skifte mening

Planerne om en ny beskatning af danskere, der er sendt ud i verden gennem deres arbejde, bliver alligevel ikke til noget. Det står klart, efter af den nye finanslov i går blev forhandlet færdig.

Det så ellers længe ud til, at nødhjælpsorganisationer og missionsselskaber skulle til at finde et større millionbeløb, hvis de ville fortsætte deres arbejde som hidtil. Den planlagte lovændring gjorde nemlig, at udsendte medarbejdere ikke længere blev beskattet lokalt, men af den almindelige danske indkomstskat, hvis de var udsendt længere end seks måneder. Skulle danskere fortsat sendes ud, ville det dermed kræve betydeligt højere lønninger. I Luthersk Mission ville det betyde en ekstra udgift på fire til fem millioner kroner. I Folkekirkens Nødhjælp regnede man med et beløb på omkring to og en halv million.

LÆS OGSÅ: Regeringens taktiske sejr kan kvæle reformer

Det var derfor en lettet Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, som i går kunne sætte alle bekymringerne i bero.

At have danske folk ude i verden er afgørende for os både i forhold til at få de udenlandske erfaringer hjem og for at opretholde vores værdigrundlag i arbejdet ude. Vi havde haft svært ved at finde de millioner til at opretholde vores praksis, så vi er utrolig glade for, at politikerne til sidst alligevel lyttede til vores argumenter, siger han.

Grunden til, at politikerne gjorde det, var formentlig ikke bare, at argumenterne var gode, men også at de kom meget enstemmigt og massivt fra en række aktører, der ellers ikke altid er enige. Den planlagte skatteændring ville nemlig også ramme især konsulent- og industrivirksomheder med stor aktivitet i udlandet samt forskningsverdenen med dens mange internationale programmer. Med høringssvar og aktiv lobbyisme har de tre aktører på det seneste lagt hårdt pres på politikerne. Og det virkede.

Hvis politikerne havde holdt fast, havde det været ren symbolpolitik, som havde ødelagt en masse godt. Så jeg tror simpelthen, de lyttede, fordi det gav mest mening, siger Henrik Stubkjær.