Fire år efter lukkelovens afskaffelse: De lange åbningstider gør os frie, men ensomme

For fire år siden afskaffedes lukkeloven, og efterspørgslen på de sene indkøb har oversteget butikkernes forventning. Men selvom åbningstidernes endeligt har givet forbrugerne en nyvunden frihed i hverdagen, fører selvsamme frihed til ensomhed og opløsning af fællesskab, mener sociolog

”Afskaffelsen af de faste åbningstider, der fulgte med liberaliseringen af lukkeloven, har bidraget til at reducere de rytmer, der er i hverdagen. Kigger du på det menneskelige liv, består det af rytmer. Vi står op på et bestemt tidspunkt, vi spiser frokost og arbejder på et bestemt tidspunkt, ligesom vi i mange år har købt ind på et bestemt tidspunkt,” siger sociolog Helge Hvid.
”Afskaffelsen af de faste åbningstider, der fulgte med liberaliseringen af lukkeloven, har bidraget til at reducere de rytmer, der er i hverdagen. Kigger du på det menneskelige liv, består det af rytmer. Vi står op på et bestemt tidspunkt, vi spiser frokost og arbejder på et bestemt tidspunkt, ligesom vi i mange år har købt ind på et bestemt tidspunkt,” siger sociolog Helge Hvid. Foto: Arkivfoto.

Gik man en tur gennem en almindelig provinsby en oktoberaften i 2010, ville gaden højst sandsynligt være gabende tom. Med undtagelse af en enkelt bodega eller café ville butiksfacaderne være mørke, og dagen for de handlende ville være slut.

Gik man gennem samme gade sent om aftenen to år senere, i 2012, ville den lokale Netto, Bilka eller Fakta lyse op i mørket. I morgen er det nemlig præcis fire år siden, at lukkeloven reelt blev afskaffet, og det gav butikkerne mulighederne for at holde åbent på de dage, de ønskede, samt så længe, de ønskede.

En mulighed, som ledelsen i Dansk Supermarked udnyttede ved at udvide de gamle åbningstider, så landets Bilka- og Nettobutikker begyndte at have åbent fra klokken 8 om morgenen til klokken 22.

Ifølge Mads Hvidtved Grand, pressechef i Dansk Supermarked, har efterspørgslen på de sene indkøb oversteget enhver forventning, supermarkedskæderne havde:

”Da vi udvidede vores åbningstider første gang, forventede vi en vis efterspørgsel fra nogle af de forbrugere, der måske ønskede at handle lidt senere, men den kraft, det slog igennem med, var der ingen af os, der havde forudset. Indkøbsmønstret ændrede sig markant på meget kort tid ved at blive spredt over mange flere timer.”

Derfor har Dansk Supermarked netop udvidet åbningstiden for 15 af deres Netto-butikker, så de i dag har åbent døgnet rundt.

Hos Institut for Centerplanlægning har administrerende direktør, Per Nyborg, fulgt danskernes indkøbsvaner siden lukkelovens afskaffelse, og han genkender efterspørgslen på at købe ind på skæve tidspunkter, som han ser som et udtryk for, at forbrugerne ønsker mere frihed:

”Der har været et markant skift i den måde, man handler på, med afskaffelsen af lukkeloven. Dagligvareindkøb er især blevet spredt meget mere ud i døgnets timer, end de nogensinde før har været, fordi vi i dag har muligheden. Det giver nogle frihedsgrader, som forbrugerne ikke har haft før, hvor selve det at købe ind bliver en mindre stressende oplevelse, fordi man kan henlægge det til tidspunkter, der passer bedre ind i hverdagen. Så der er ingen tvivl om, at det er de danske forbrugere, der er de store vindere med den nye lovgivning.”

Men spørgsmålet er, om den frihed, forbrugerne får, når de slipper for at forholde sig til faste åbningstider, nødvendigvis er et privilegium, der fører noget godt med sig.

Det tvivler sociolog og arbejdslivsforsker Helge Hvid fra Roskilde Universitet på. I sin forskning om forholdet mellem arbejdsliv og fritid har han blandt studeret hverdagens tidslige strukturer og deres rytme. Ifølge sociologen er det netop rytmerne i hverdagen, der bliver påvirket, når en tidligere fast forankret ramme, som åbningstider i butikkerne, ændres:

”Afskaffelsen af de faste åbningstider, der fulgte med liberaliseringen af lukkeloven, har bidraget til at reducere de rytmer, der er i hverdagen. Kigger du på det menneskelige liv, består det af rytmer. Vi står op på et bestemt tidspunkt, vi spiser frokost og arbejder på et bestemt tidspunkt, ligesom vi i mange år har købt ind på et bestemt tidspunkt,” sigerHelge Hvid.

Men rytmer har flere formål end bare stabilitet i vores hverdag. De binder sig i høj grad også til de fællesskaber, vi alle har, hvor man mødes om måltider, og om søndagsaktiviteter med andre, der har fri på samme tidspunkt,” siger Helge Hvid.

”Så rytmerne bliver naturligvis svagere, når en størrelse som åbningstider ændres. Nu er søndagen pludselig ikke længere en fridag, og muligheden for at mødes bliver ringere og ringere. Vi ser en tendens til, at vi ikke længere kører i samme rytme, men snarere i hver sin, og det er uden tvivl en belastning for individet og fællesskabet.”

På den politiske scene blev lukkeloven forud for liberaliseringen diskuteret og ændret løbende i flere omgange. Ved årtusindskiftet gik diskussionen for eksempel på, om det skulle være muligt at holde åbent fire søndage om året. Et af de partier, der mest indædt forsvarede lukkelovens bevarelse, er Kristendemokraterne, hvor formand Stig Grenov forsvarer partiets standpunkt med henvisning til værdien af det fællesskab, som han mener, lukkeloven truer:

”Med liberaliseringen af lukkeloven fratog man civilsamfundet muligheden for at holde fri på samme tidspunkt og lade op. Som mennesker og samfund har vi et behov for at dyrke fællesskabet med hinanden, for vi lever ikke for at være forbrugere. Vi lever for at være sammen med andre mennesker, og når folk pludselig skal til at arbejde eller forbruge om aftenen eller på en søndag, bliver det vanskeligt at mødes om at holde fri.”

Stig Grenov synes derfor også, at det er underordnet, når fagfolk og supermarkedskæder fremhæver, at de sene åbningstider møder stor efterspørgsel hos forbrugerne:

”Vi handler jo kun ind om aftenen, fordi vi kan. Vi klarede os jo fint tidligere. Hvis ikke jeg har muligheden for at gå ud og købe ind sent om aftenen, overlever jeg jo alligevel. Måske jeg tilmed sætter mig ned og slapper af.”