I går faldt aftalen om regionernes økonomi for 2018 på plads, men jordemødre kalder 50 millioner til fødende for en lappeløsning. I den forbindelse beklager jordemoderformand Lillian Bondo samtidig, at kravet om øget produktivitet består. Læs eller genlæs denne artikel fra 2015, hvor Kristeligt Dagblad talte med fire jordemødre om travlheden på de danske fødegange.

Vandet er gået for 33 timer siden. Barnets hjertelyd er tydeligt påvirket.

Men ingen kommer og hjælper den fødende kvinde. For hospitalets personale har alt for travlt med andre ting.

Historier som denne har flere nybagte mødre kunne berette om i medierne de seneste par år.

Kristeligt Dagblad har bedt fire forskellige jordemødre fortælle om deres hverdag på henholdsvis fødeafdelingerne på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Nordsjællands Hospital.

Hvorfor har de travlt? Og hvilke konsekvenser har det - ikke bare for patienter, men også for personalet?

Du kan møde dem her ... 

Jeg krydser fingre for, at barnet har det fint

Kathrine Christiansen, 37 år, jordemoder på Aarhus Universitetshospital. 

I fredags oplevede jeg en kollega, som havde fri klokken 23, men som var nødt til at deltage i et akut kejsersnit. Bagefter ringede endnu en kvinde, som havde veer, og min kollega var nødt til at træde til, fordi der ikke var andre til at hjælpe. Hun endte med at tage hjem klokken syv om morgenen. 

Vi kan som jordemødre bedre leve med, at vi har været der for de fødende, end vi har været der for os selv. Men det er ikke holdbart i længden - hverken for jordemødrene eller de fødende. Vi skal have mulighed for at kunne yde den faglighed, de fødende har krav på. Og ikke bare lige akkurat holde skruen i vandet, så ingen dør. 

Kvinderne risikerer at ligge alene, når de er i aktiv fødsel. Det kan både være meget traumatiserende for kvinden, men det kan også have alvorlige konsekvenser for barnet, hvis vi ikke kan holde øje med, at alt foregår efter planen.

Det sker, at vi kommer ind på fødestuen og kan høre, at barnet ikke har det godt. Når jeg kommer sent ind til en kvinde i aktiv fødsel, kan jeg godt tage mig selv i at krydse fingre for, at barnet har det fint. 

Travlheden skaber mistillid til jordemødrene

Lene Skou Jensen, 53 år, jordemoder på Rigshospitalet i København. 

I sidste uge var der vagtskifte, hvor der ud for et par af kvindernes navne var sat tomme, runde ringe. Det betyder, at der ikke var nogen jordemoder til at være hos dem, selv om kvinderne var blevet fulgt ned på fødestuen.

Det er en uanstændig opførsel fra vores side, og det kan være hårdt at se på. Det endte med, at vi kaldte ekstra jordemødre på vagt.

Vi udskyder bare problemet, og så håber vi, at der på næste vagt ikke er så mange kvinder, som skal føde.

De faglige krav er vokset de 30 år, jeg har været jordemoder. Forventningerne til os er steget, og som noget nyt oplever vi stressramte kolleger, som bliver langtidssygemeldte. 

På vores modtageafdeling møder du kvinder, som er blevet blevet tilbudt at få deres fødsel sat i gang, efter de er gået over tiden. De venter i timevis, hvorefter de tager hjem igen, fordi vi ikke har hænder nok til at klare det.

Mange kvinder og pårørende bliver vrede og kede af det, og det skaber mistillid til jordemødrene og systemet. Kvinderne spørger naturligvis om de i øvrigt kan regne med, hvad vi lover. 

Travlheden kan få fatale konsekvenser

Stina Kruse Skov, 35 år, jordemoder på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

På jordemoderuddannelsen lærte jeg en masse om, hvordan man hjælper de gravide og fødende bedst, men da jeg kom ud i virkeligheden, var jeg nødt til at gå på kompromis med meget af det.

Vi kan ofte ikke have en jordemoder på stuen hele tiden, og det kan få fatale konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter. Den kontinuerlige tilstedeværelse er vigtig og kan associeres med et mindre behov for smertelindring, kortere fødsler og bedre fødselsoplevelser. 

Mange dygtige kolleger, som kun har været jordemødre i få år, siger op på grund af den øget travlhed.

Nogle gange når vi kun det mest nødvendige, og i konsultationerne er der sjældent tid til at spørge de gravide om deres bekymringer i graviditeten. På særligt travle dage er der ikke engang tid til at gå på toilettet eller spise sin madpakke.

Da jeg startede som nyuddannet jordemoder på Hillerød, som ikke er et af de travleste fødesteder, besvimede jeg flere gange i min fritid, Jeg tabte mig 12 kilo på få måneder. 

Vi vil ikke forlade kvinderne

Ann-Birgitte Havelund Nielsen, 38 år, jordemoder på Aarhus Universitetshospital og næstformand i Jordemoderforeningen. 

Der ligger fødende, som ikke har nogen jordemoder til at tage sig af dem, og det ved man, når man som jordemoder sidder derhjemme, og telefonen ringer. Da jeg blev uddannet for 10 år var det engang imellem, at der var for travlt. I dag er det mere reglen end undtagelsen.

Vi vil ikke forlade kvinderne, og derfor ender vi med at arbejde over.

Mange kvinder oplever også, at de må deles om en jordemoder. Det truer sikkerheden, og det lever ikke op til vores standarder, for det er afgørende, at der er kontinuerlig tilstedeværelse af en fagperson.

Det går som regel fint, men de gravide skal være overvåget, så man kan reagere rettidigt, hvis der sker ændringer i eksempelvis barnets hjertelyd eller ve-aktiviteten. 

Artiklen debatteres heftigt på Kristeligt Dagblads Facebook-side. Se, hvad brugerne skriver, og deltag i debatten nedenfor