Ægtepar, der ikke ønskede at fortsætte deres liv sammen, skulle tidligere gennem en seks måneder lang obligatorisk separation for at kvalificere sig til en skilsmisse.
I sommeren 2013 fik de kriseramte par imidlertid mulighed for at springe den tvungne tænkepause over og søge om direkte skilsmisse - og den mulighed benytter et stigende antal danskere sig af.
Nye tal fra Statsforvaltningen viser, at knap 60 procent af de par, der lod sig skille i 2015, valgte at blive skilt straks. 50 procent valgte samme løsning i 2014.
Udviklingen bekymrer parterapeut og samlivsekspert Ann Ingrid Watson, der peger på, at den formelle separa-tionsperiode ikke bare giver par, der ender med at fortryde deres beslutning, mulighed for at finde sammen igen, inden boet er delt og papirerne endegyldigt skrevet under, men også sikrer, at de par, der ender med at lade sig skille, får tid til at sørge over det forliste parforhold.
”Det er meget muligt, at man længe og grundigt har overvejet sine muligheder, før man søger om en hurtig skilsmisse, men den formelle tænkepause giver parret en unik mulighed for at prøve delelivet af, før de endegyldigt rykker fra hinanden. Jeg har mange i min konsultation, der har fortrudt deres skilsmisse, og det er på alle måder - økonomisk såvel som følelsesmæssigt - betydeligt nemmere at komme tilbage fra en separation end en reel skilsmisse,” siger Ann Ingrid Watson og tilføjer, at den obligatoriske tænke-pause også kan ses som en form for formaliseret sorgproces.
”Vi vil utroligt gerne have, at det hele går så hurtigt som muligt og gør mindst muligt ondt, men en skilsmisse gør ondt, og det er altså nødvendigt at give sig tid til at mærke sorgen og smerten, hvis ikke man vil slæbe det hele med sig ind i det næste forhold,” siger hun.
Kontorchef i Statsforvaltningen Hroar Kolmos understreger, at det fortsat er muligt at søge om separation, og at det fortsat er en mulighed, folk benytter:
”Selvom man må sige, at borgerne i høj grad har taget muligheden for den direkte skilsmisse til sig, så er separationsinstitutionen ikke overflødiggjort. Der er fortsat par, som vælger separation fremfor skilsmisse. Nu træffes beslutningen om betænkningstid bare af det enkelte par i stedet for af staten,” siger Hroar Kolmos.
Psykolog og parterapeut Maria Appeldorn Sjö arbejder med par fra hovedstadsområdet, hvor omkring halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Den høje skilsmissefrekvens hænger ifølge hende ikke sammen med, at det praktisk er blevet nemmere at blive hurtigere skilt, men skyldes en generel normalisering af det at gå fra hinanden.
”Det er blevet relativt normalt at bryde ægteskabet op, selvom man har børn sammen. Der skal mindre til at opløse en familie. Og så ligger det i tidsånden, at individet i mange sammenhænge vægter højere end fællesskabet. Folk er ikke villige til at sluge de samme kameler for at forblive i ægteskabet,” siger Maria Appeldorn Sjö, der har særligt travlt fra december og frem til foråret, som ifølge hende er højtid for skilsmisser.
Hun mener, at ægtepar med børn har et særligt moralsk ansvar for at prøve alt for at redde forholdet. En tænkepause, separationstid, er ifølge hende kun sundt, men ikke som en institutionel fastholdelse i ægteskabet.
”Jeg ville foretrække den norske model, hvor par med børn får tilbudt konfliktmægling af en præst, psykolog eller socialrådgiver inden skilsmisse. I dag findes der forældrekurser for skilte par, der skal hjælpe dem med kommunikationen og rammerne for det fremtidige samarbejde. Man kunne tage nogle midler herfra og tilbyde tre psykologsamtaler for at give ægtepar mulighed for at forsøge at genfinde hinanden, inden hele familiestrukturen brydes op,” siger Maria Appeldorn Sjö.