Danske børn bliver nu bortadopteret til en anden familie, når deres biologiske forældre ikke evner at passe på dem og aldrig forventes at komme til det. Siden den 1. januar i år har myndighederne givet lov til tvangsbortadoption af syv børn.
Det viser tal fra Ankestyrelsen, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.
LÆS OGSÅ: Minister: Anbringelser giver børn et bedre liv
Siden den 1. oktober 2009 har kommunerne haft ret til at tvangsbortadoptere børn under et år, der har været anbragt fra fødslen, og børn, der har været anbragt i plejefamilie i mere end tre år. Frem til sommeren 2011 var loven kun brugt til at bortadoptere ét barn.
Men siden da er otte børn blevet bortadopteret uden forældrenes samtykke i alle tilfælde til deres plejefamilier. Det drejer sig om børn fra alle dele af landet.
Sagerne kommer nu, hvor de første afgørelser har vist, at det kan lade sig gøre, siger jurist Rikke Koefoed Nielsen fra Ankestyrelsen, der vurderer den juridiske holdbarhed af den enkelte sag.
En etårig pige, født af en skizofren mor med et alvorligt hashmisbrug, var blandt de første til at blive bortadopteret. Myndighederne vurderede, at moderen ikke evnede at tage vare på sit barn, og at hendes omsorgsevne næppe vil ændre sig til det bedre. Barnet blev fjernet ved fødslen, og plejefamilien har fået lov til at adoptere hende.
Den sag og de andre otte danner nu præcedens, når kommunerne skal træffe beslutning om den bedste løsning for de mest udsatte børn.
Holstebro er en af de kommuner, hvor sagsbehandlere med de tungeste børnesager fremover skal have langt større fokus på muligheden for tvangsadoption.
Vi taler om børn, der vokser op i belastede miljøer med forældre, der ikke evner at passe på barnet. Bortadoption kan sikre de børn en fast base og en tryg tilværelse. Men det er ikke et knips med fingrene. Det er kun i de yderste tilfælde, at det kan for-svares, siger Nils Ulrik Nielsen (S), formand for udvalget for tvangsanbringelser i Holstebro.
Bortadoption fjerner den usikkerhed, som anbragte børn og deres plejeforældre ofte oplever. Anbringelser skal typisk genvurderes med års mellemrum, og den biologiske mor kan også begære, at barnet kommer hjem. Som adopteret får barnet trygheden ved at høre permanent til i sin nye familie. Men adoption, der for altid kapper forbindelsen til den biologiske familie, påfører børnene en ny problemstilling. Adoptivbørn får det ofte svært, fordi de ikke kender deres biologiske ophav.
Det gælder også for børn af socialt belastede forældre. Man skal være hug-og-stiksikker på, at de biologiske forældre ikke kan forbedre deres forældreevne, for det at kappe båndet er meget dramatisk, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Socialminister Karen Hækkerup (S) er glad for, at loven er i brug.
Jeg er glad for at høre om den udvikling, der viser, at fokus er rettet mod barnet. Indsatsen for de børn, der kan have gavn af adoption, starter i kommunerne og kræver vilje til at hjælpe de udsatte børn, siger Karen Hækkerup.
Ministeren har bedt Ankestyrelsen om at se på sagerne om tvangsadoption for at vurdere, om der er behov for at justere reglerne.