Ægteskabskultur og etnisk herkomst har stor indflydelse på spædbørns overlevelsesdygtighed og sundhed.
Det er konklusionen på en undersøgelse fra Syddansk Universitet, som viser, at pakistanske, tyrkiske og somaliske kvinder har op til dobbelt så stor risiko for at føde dødfødte børn som danske kvinder.
Forskere er nemlig enige om, at det først og fremmest er den højere forekomst af ægteskaber mellem beslægtede såkaldte fætter-kusine-ægteskaber der bidrager til den øgede risiko for dødfødte blandt nogle indvandrergrupper.
Vi havde en forestilling om, at den etniske forskel i dødfødsler og spædbørnsdødelighed kunne forklares med social ulighed, men nogle indvandrergrupper blandt andre libanesere og eks-jugoslaver har lige så lav dødelighed som etniske danskere. Det får os til at tro, at det større antal dødfødsler blandt pakistanere, tyrkere og somaliere først og fremmest skyldes, at det netop er i disse kulturer, man finder flest ægteskaber mellem beslægtede, siger professor Anne-Marie Nybo Andersen, der står i spidsen for undersøgelsen.
Små tal
Resultaterne kommer ikke bag på professor Karen Brøndum-Nielsen, der er direktør ved Kennedy Centret Det nationale forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.
Vi ved fra lignende undersøgelser i udlandet, at der er en højere forekomst af misdannelser, handicap og dødfødsler blandt indgifte. Og en undersøgelse af mentalt retarderede børn i Københavns Amt viser ligeledes, at der er en overvægt af indvandrerbørn i denne gruppe, så det er helt klart, at der er en sammenhæng, siger Karen Brøndum-Nielsen.
Hun understreger dog samtidig, at der er tale om små tal, og at 95 procent af alle fætter-kusine-ægteskaber resulterer i sunde og raske børn.
Færre familieægteskaber
Samtidig tyder undersøgelser på, at tendensen til at gifte sig med familiemedlemmer falder betydeligt, når de pågældende befolkningsgrupper slår sig ned i Vesten.
I Pakistan anslås det, at godt 70 procent af alle ægteskaber er indgifte, i Tyrkiet ligger det på mellem 25 og 30 procent. Til sammenligning er kun 40 procent af de pakistanske ægtepar i Danmark beslægtede. For tyrkiske par er tallet nede på 15 procent.
Alligevel er der behov for mere information, mener Karen Brøndum-Nielsen:
Selvom risikoen for et misdannet eller dødt barn fortsat er lille, så er den dog forøget. Og det skal folk have at vide, så de kan forholde sig til de mulige konsekvenser. I de familier, hvor der tilmed findes anlæg for arvelige sygdomme, er det særligt relevant, for her kan risikoen stige markant, siger hun.
Informeret grundlag
Samme besked kommer fra forskerne bag undersøgelsen:
Vi skal ikke forbyde, at mennesker gifter sig med beslægtede, men vi skal sikre, at de, der vælger sådan et ægteskab, gør det på et informeret grundlag. De skal kende risikoen, der er forbundet ved at få børn med blodsbeslægtede, så de kan veje fordele op mod ulemper, siger Anne-Marie Nybo Andersen.