Flere danskere hænger fast i fattigdom

I løbet af fem år er antallet af fattige danskere vokset med knap 50 procent

Hvornår man er fattig, findes der ingen officiel definition på i Danmark.
Hvornår man er fattig, findes der ingen officiel definition på i Danmark.

15.000 flere danskere er i løbet af fem år endt i langvarig fattigdom. Det er en stigning på næsten 50 procent.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Kristeligt Dagblad på baggrund af et bud på en fattigdomgrænse, som avisen kommer med i dag.

Officielt er der nemlig ikke blevet flere fattige. Modsat lande som Norge, Sverige og Storbritannien – og modsat EU og den internationale økonomiske samarbejdsorganisation, OECD – har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse. Derfor er det ikke muligt at måle, om antallet af fattige herhjemme stiger eller falder. Eller om politikernes beslutninger påvirker antallet.

Det er baggrunden for Kristeligt Dagblads beslutning om at indføre sin egen fattigdomsgrænse.

– Det svækker mulighederne for en seriøs debat om fattigdom, at vi ikke har en afgrænsning af begrebet i Danmark, hvor vi ellers tæller alt og alle. Det er for eksempel umuligt at følge udviklingen fra år til år. Vi tager ikke partipolitisk stilling i denne sag. Målet med dette initiativ er at sætte mere fokus på fattigdom og vilkårene for fattige herhjemme, siger medredaktør Michael Ehrenreich.

Fattigdomsgrænsen er fastsat, så en person defineres som fattig, hvis vedkommende i mindst tre år i træk har haft en indkomst på under halvdelen af den såkaldte medianindkomst – det beløb, som præcis 50 procent af danskerne tjener over, og præcis 50 procent tjener under.

For en enlig uden børn svarer det til, at vedkommende efter skat har under 8179 kroner til at betale husleje, mad, tøj, medicin og alle andre udgifter hver måned. Og det altså mindst tre år i træk.

Dermed er avisens grænse mere restriktiv end EU's og OECD's grænser, som henholdsvis definerer 395.000 og 173.000 personer som fattige i Danmark. Ifølge Kristeligt Dagblads grænse er antallet noget lavere, nemlig 43.000 mennesker – børn og voksne. Studerende tæller ikke med.

Det viser beregningerne fra AE, som bygger på de senest tilgængelige tal fra 2006 og på udviklingen fra 2001 til 2006. Beregningerne viser også, at især unge mellem 18 og 29 år, mænd og enlige uden hjemmeboende børn er ramt af fattigdom. Og især personer på starthjælp og kontanthjælp. For eksempel ligger 32,2 procent af alle på starthjælp og 9,6 procent af dem på kontanthjælp under avisens fattigdomsgrænse.

– Det viser også, at en af årsagerne til det stigende antal fattige er, at der i perioden er gennemført en række politiske tiltag, som har ramt kontanthjælpsmodtagere og flygtninge særligt hårdt – nemlig kontanthjælpsloftet og starthjælpen, forklarer Jonas Schytz Juul, chefanalytiker hos AE.

Til gengæld har de lavere ydelser fået flere i arbejde, påpeger De Konservatives socialordfører, Vivi Kier. Hun er ikke tilhænger af en officiel fattigdomsgrænse og dermed heller ikke af Kristeligt Dagblads grænse.

– En fattigdomsgrænse er en sovepude. Der kan sagtens være mennesker over grænsen, som har massive problemer og brug for hjælp. Og omvendt kan nogle af dem under grænsen selv have valgt at have en lav indkomst. Vi skal hellere kigge på den enkeltes behov og målrette hjælpen til dem, der har brug for det, siger hun.

Mette Frederiksen, Socialdemokraternes socialordfører, ser gerne en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og kalder avisens bud "fornuftigt".

– Dog er treårsgrænsen i overkanten. Hvis man for eksempel har små børn, er tre år meget lang tid leve i fattigdom. Desuden synes jeg, at grænsen skal kombineres med en grænse for, hvor lavt et rådighedsbeløb, man kan have, siger hun og tilføjer, at 43.000 langvarigt fattige "er alt, alt for mange".

agger@kristeligt-dagblad.dk