Der er flere fejl i prestigefyldt danmarkskort

Trap Danmark betegner sig selv som hovedværket inden for topografiske beskrivelser i Danmark. Men nu har en pensioneret lektor opdaget flere fejl. Fejl er uundgåelige, siger direktør

En af fejlene i det nye Trap Danmark Topografisk Atlas er, at landsbyen Busemarke på Møn er placeret det sted, hvor landsbyen Mandemarke har hjemme.
En af fejlene i det nye Trap Danmark Topografisk Atlas er, at landsbyen Busemarke på Møn er placeret det sted, hvor landsbyen Mandemarke har hjemme.

En dæmning er anlagt i Tisvilde Hegn, hvor der i virkeligheden kun ligger et jord-dige. Og landsbyen Busemarke på Møn er endt det sted, hvor landsbyen Mandemarke egentlig har hjemme.

Det er nogle af de fejl, der er konstateret i det nye Trap Danmark Topografisk Atlas. Atlasset er første del af sjette udgave af Trap Danmark, der i løbet af de næste fem år udkommer med i alt 34 bind om Danmarks historiske sammenhæng.

Det prestigefyldte projekt, der udkom første gang i 1856, betegner sig selv som ”hovedværket i dansk topografisk beskrivelse” og har modtaget økonomisk fondsstøtte for i alt 130 millioner kroner, blandt andet fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Fejlene er påvist af Mogens Engelhardt, der er lektor emeritus fra institut for cellulær og molekylær medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

”Når du har et kort over Danmark, skal det først og fremmest være korrekt. Det er grundlaget for et kort. Og det er Trap Danmarks atlas ikke på en række væsentlige punkter,” siger han og nævner som eksempel, at flere diger, dæmninger, byer og højdekurver mangler.

Chefredaktør Niels Elers Koch, der er administrerende direktør ved Trap Danmark, erkender, at der er faktuelle fejl i det nye atlas, men det eksakte antal kendes ikke. Han forklarer dog, at der ikke er fundet mange eller store fejl.

”I dag laver du ikke et atlas ved at sende en mand ud for at indsamle og kontrollere information. Trap Danmark har brugt de bedste kortdata, vi kunne få fra Geodatastyrelsen, og dem er der desværre enkelte fejl i. Det er uundgåeligt. Men de fejl, der er, vil blive rettet i Geodatastyrelsens data og senere udgaver,” siger Niels Elers Koch.

Det nye atlas kritiseres desuden for at være mindre detaljeret og for sin brug af signaturer. Blandt andet er antallet af stednavne skåret ned til 11.000 sammenlignet med tidligere kort, ligesom herregårde og slotte bærer samme tegn.

”Hvis du overlæsser et atlas med detaljer, vil du ikke kunne se noget som helst på det. Derfor har vi tyndet ud i informationen for at få et overskueligt kort,” siger han.

Det betyder eksempelvis, at atlasset er i skalaen 1:75.000 frem for 1:100.000 som den tidligere udgave. Ifølge Niels Elers Koch tiltaler det nye, overskuelige kort med kombinationen af skyggeeffekter og færre højdekurver en bredere målgruppe end tid-ligere, ligesom både atlasset og det samlede værk skal suppleres med digitale data. Her vil man kunne finde de oplysninger og detaljer, der ikke er til stede i de fysiske bind.

Morten Stenak, der er kulturgeograf, ph.d. og chefkonsulent i Kulturstyrelsen, forklarer, at enkelte fejl i et så stort projekt er uundgåelige. I hans optik handler sagen derfor om to aspekter: udgiverens formål og brugerens vaner.

”Der vil altid være en række redaktionelle valg, for du vil aldrig kunne lave en eksakt gengivelse af virkeligheden. Så skulle kortet jo være 1:1. Men udgiveren har altid et formål med eksempelvis atlassets signaturer og skalaen,” siger han og uddyber:

”Det handler også om vane og om, hvor megen information man som bruger synes, der skal fyldes på. Der er en lang topografisk tradition for at vise landskab med bestemte signaturer i forskellige skalaer, og når man ændrer det, så kræver det tilvænning. Men de nye valg kan måske gøre det mere letlæseligt for nye målgrupper, mens traditionelle brugere kan stille sig kritisk.”