Flere fødesteder giver gravide mulighed for at føde med kendt jordemoder. For få år siden fandtes ordningen kun på en lille håndfuld fødeafdelinger i Danmark, men i dag tilbyder 14 ud af landets 26 fødesteder kendt jordemoder. Og yderligere tre steder bliver ordningerne etableret i løbet af i år.
Med en kendt jordemoder-ordning følges den gravide af de samme jordemødre typisk af to til fire i et team lige fra første konsultation til selve fødslen og eventuelt også i dagene efter. Der er altid en jordemoder fra teamet på vagt, som bliver tilkaldt, når fødslen går i gang.
LÆS OGSÅ: Kommunerne svigter de gravide
Ann Fogsgaard er chefjordemoder ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Hun har arbejdet i kendt jordemoder-ordning i syv år. Det seneste år har alle førstegangsfødende i Herning og Holstebro fået tilbuddet.
Det har virkelig gjort en forskel for de fødendes tilfredshed. I sundhedsvæsenet arbejder vi med at skabe sammenhængende patientforløb, og det her er jo topmålet af sammenhæng. Det giver en fantastisk tryghed lige fra starten af graviditeten, som smitter positivt af på både fødselsforløbet og senere også amningen, siger hun.
Forskning fra Australien blandt godt 2300 fødende har vist, at blandt kvinder, der fødte med en jordemoder, de kendte, fik langt færre akutte kejsersnit og andre indgreb under fødslen. De nyfødte blev også sjældnere overført til en børneafdeling.
Fagligt set er det her kun en god idé. Kvinderne får lavet klare aftaler med jordemoderen om deres ønsker for fødslen, og de har tillid til, at hun er der for dem. Den tryghed betyder, at der bliver mindre brug for indgreb, siger Charlotte Overgaard, adjunkt ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Hun har skrevet ph.d. om fødsler og er netop nu tilknyttet et forskningsprojekt ved CSK-Folkesundhed og Forebyggelse i Region Midtjylland, der evaluerer erfaringerne med kendt jordemoder i området.
LÆS OGSÅ: Flere bliver mødre når de er fyldt 40 år
Den store vækst i tilbuddet ser hun blandt andet som et modtræk til de efterhånden meget store fødesteder i Danmark.
De store steder tager imod 3000-5000 fødende om året, og mangel på kontinuitet kan lede til unødvendige indgreb og dårlige fødselsoplevelser især hos førstegangsfødende. Det man mister på meget store fødesteder i tryghed og nærhed, kan man kompensere for ved at lave kendt jordemoder-ordninger for udvalgte grupper som førstegangsfødende, tvillingegravide eller kvinder, der lider af fødselsangst, siger hun.
Udviklingen er helt i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på svangreområdet. Her står, at det bør tilstræbes, at det er den samme eller en mindre gruppe af jordmødre, der følger kvinden. Jordemoderforeningen anslår, at mellem 8 og 10 procent af de jordemødre, der arbejder med graviditet og fødsel, i dag er tilknyttet en kendt jordemoder-ordning. Og formand Lillian Bondo mener, at modellen bør være tilgængelig på alle fødesteder i landet til de fødende, der efterspørger det.
Jeg har oplevet mange førstegangsfødende, der til konsultationen spurgte: Er det så dig, der kommer, når jeg skal føde? Og hver gang har jeg måtte sige: Nej, det kan jeg ikke love. Det afhænger af vagtplanen. Vi har en opfattelse af en særlig tilknytning mellem jordemoderen og den fødende, men denne til knytning har sværere vilkår, når man skal starte forfra ved fødselskontakten. Det lykkes oftest fint, men med kendt jordemoder oplever man, hvor fantastisk det kan være at føde med en kvinde, hvor man kan kommunikere uden vanskeligheder, fordi man kender både kvinden og partneren i forvejen. Det er en kolossal arbejdslettelse, siger Lillian Bondo.
Hun understreger, at det skal være frivilligt for jordemødrene, da ikke alle egner sig til at være tilgængelige en uge ad gangen, 24 timer i døgnet.
Men hvis man kan få vagtformen til at spille sammen med familielivet, giver det til gengæld stor arbejdsglæde, påpeger chefjordemoder Ann Fogsgaard:
Det giver en særlig faglig mening, at når man bliver kaldt klokken 02 om natten, er det til et par, man kender og har fulgt hele vejen.