Flere og flere danskere fastholdes i fattigdom

Antallet af danskere, der forbliver fattige i årevis, er steget med 14 procent på bare fire år, viser en ny opgørelse beregnet efter Kristeligt Dagblads fattigdomsgrænse. De er blevet svigtet af velfærdssamfundet, mener kritikere

Fattigdommen vokser i Danmark.
Fattigdommen vokser i Danmark. Foto: .

7000 flere danskere er endt i langvarig fattigdom i løbet af fire år. Det viser nye beregninger, som Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Hvor antallet af danskere, der har levet i fattigdom i mindst tre år, i 2006 var 49.100, viser den nye opgørelse, at antallet i 2009 var 56.100 mennesker. Det er en stigning på 14,3 procent. Og det er nedslående nyt, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

LÆS OGSÅ: Har et fattigt barn krav på en scooter?

Det er trist, at udviklingen fortsætter år efter år. I mellemtiden har vi haft et fattigdomsår, som kunne være med til at vende udviklingen. Men det er gået galt i Danmark, hvad angår fattigdomsbekæmpelse, selvom vi om nogen burde have råd til at gøre en indsats, siger han.

Officielt gælder der ingen fattigdomsgrænse herhjemme. Men i december 2009 besluttede Kristeligt Dagblad at fastsætte sin egen fattigdomsgrænse for at kunne følge udviklingen. Efter grundig undersøgelse og i samråd med et bredt udsnit af økonomer vedtog Kristeligt Dagblad, at man er fattig, hvis man i mindst tre år har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten det beløb, som præcis halvdelen af befolkningen tjener mere end og præcis halvdelen tjener mindre end. For en enlig person er fattigdomsgrænsen således på 8427 kroner efter skat om måneden. Samtidig medregnes studerende ikke, da deres beskedne levefod oftest er en forbigående investering i den uddannelse, som skal sikre dem en bedre indtægt senere. Dermed udnævner Kristeligt Dagblads grænse færre til at være fattige end andre fast definerede fattigdomsgrænser.

Ikke desto mindre vokser fattigdommen, og det stigende antal fattige kan mærkes ude i virkeligheden, fortæller April Chris, der er leder af herberget En Varm Seng.

Vi får ikke bare henvendelser fra såkaldte sociale tabere, men også fra helt almindelige mennesker. For selvom vi har et samfund, der vil bekæmpe fattigdom, skaber vi den også. Der kommer økonomiske stramninger, og man forsøger at stresse folk, der allerede står i en socialt udsat situation, ud på arbejdsmarkedet. Det er ufint og udansk, mener hun.

Også Per K. Larsen, der er landssekretær i den danske afdeling af anti-fattigdomsorganisationen European Anti Poverty Network, ser på udviklingen med stor bekymring. Måden at knække kurven på er for ham at se at hæve overførselsindkomsterne og yde en kvalificeret, helhedsorienteret social indsats.

Danmark har ellers sammen med andre nordiske lande været et foregangsland, når det kom til lav ulighed og høj velfærd. Men vi er blevet meget ringere på det område. Vi har bygget et system op på, at vejen ud af fattigdom er via ar-bejde, men hvis de her mennesker ikke kan komme i arbejde, har de ikke en chance. Uligheden vokser, og den kløft, man skal over som fattig for at komme tilbage til livet, bliver dybere, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Benedikte Kiær (K).

holtze@k.dk