Flere overlever kræft men hjælp halter bagefter

Støtten til at komme tilbage til livetefter en kræftbehandling vender den tunge ende nedad, viser en ny undersøgelse

Kurven skal vendes, og kræftpatienters rehabilitering skal koordineres og opkvalificeres efter endt behandling, mener eksperter.
Kurven skal vendes, og kræftpatienters rehabilitering skal koordineres og opkvalificeres efter endt behandling, mener eksperter. Foto: . Modelfoto.

Stadig flere overlever en kræftdiagnose, fordi sundhedsvæsnet bliver dygtigere til at behandle. I dag lever 250.000 danskere med en kræftdiagnose, og hvert år kommer nye 35.000 tilfælde til.

Men når det gælder hjælpen til at komme videre efter den livstruende sygdom, så halter det mere. Det viser en ny ph.d.-afhandling af Bjarne Rose Hjortbak, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Hans undersøgelser tager afsæt i en grundig udredning i Randers Kommune.

LÆS OGSÅ: Tidlig opdagelse af kræft er altafgørende

Men resultaterne kan uden problemer overføres til langt de fleste kommuner, som jo efter sygdommen skal vurdere borgernes behov for rehabilitering, siger han.

For selv efter sygdommen er der mange senfølger. I halve eller hele år efter har nogle smerter, træthed, problemer med sexlivet eller koncentrationsbesvær. Andre rammes af depression eller angst for, at sygdommen kommer tilbage.

Dertil kommer, at mange kæmper med at få familie eller arbejde til at fungere, efter at et langt sygdomsforløb har nedslidt de sociale bånd.

Men den støtte, som den enkelte borger får, bygger i høj grad på det første møde på 20 minutter til en time med de kommunale sagsbehandlere. Efterfølgende sker der mest justeringer.

Så er vedkommende ikke god til at sætte ord på sine behov, så falder de let igennem. Så det handler i den grad om ved det første møde at have argumenterne på plads eller at have nogen med sig, der har det, siger Bjarne Rose Hjortbak.

For er patienten først kategoriseret som egnet til selv at klare sin rehabilitering, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.

Der er der kun fokus på, om kommunen har inddraget borgeren, og om der er lavet en skriftlig afgørelse. Men ikke på selve det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke fik tilkendt et rehabiliteringsforløb, siger Bjarne Rose Hjortbak.

Mønstret genkendes i Kræftens Bekæmpelse af læge og psykolog Bjarne Rix, specialist i rehabilitering.

Vi har brugt mange kræfter på at sikre, at omkring 80 procent af kommunerne nu har tilbud om rehabilitering, og resten er på vej. Men næste skridt handler klart om kvaliteten af tilbuddene, som er meget op til kommunernes skøn, siger han.

Der er brug for en koordineret indsats i kommunerne, siger han.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har 30-40 procent af de overlevende kræftpatienter brug for rehabilitering.

Det er en meget vigtig del af et kræftforløb med stor betydning for patientens videre liv. Men det er jo samtidig en udfordring, at kommunerne omvendt har en klar interesse i at få folk i arbejde og ud af sygedagpengesystemet hurtigt muligt, siger han.

Mens selve behandlingen kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner pr. patient, så koster et typisk rehabiliteringsforløb 15.000-30.000 kroner.

Der er ingen tvivl om, at vi kan og gerne vil gøre det bedre, siger formand for Kommunernes social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V).

Selvom behandlingen er færdig, så er mange jo ikke raske. Vi håber på, at de kommende finanslovsforhandlinger også sætter midler af til det næste vigtige skridt, siger hun.