Flere partier vil lægge pres på FN for anerkendelse af transkønnede

Samtlige partier ønsker transkønnethed fjernet fra WHO's liste over psykiske lidelser, men er uenige om, hvorvidt man skal vente på FN. Beslutningen trækkes i langdrag, så vi bør gå foran, lyder det fra Enhedslisten

Det er beskæmmende at have transkønnede på listen over psykiske lidelser, og med al respekt for WHO, så er der intet i vejen for, at vi går foran, mener Alternativets sundhedsordfører Carolina Magdalene Maier. Her er det demonstranter i den tjekkiske hovedstad Prag, som demonstrerer for rettigheder til blandt andet transkønnede.
Det er beskæmmende at have transkønnede på listen over psykiske lidelser, og med al respekt for WHO, så er der intet i vejen for, at vi går foran, mener Alternativets sundhedsordfører Carolina Magdalene Maier. Her er det demonstranter i den tjekkiske hovedstad Prag, som demonstrerer for rettigheder til blandt andet transkønnede. Foto: Lenka Grabicova.

Danmark bør være foregangsland og fjerne trans-kønnede fra listen over psykiske lidelser nu i stedet for at vente på FN.

Sådan lød det i går fra blandt andet Linda Thor Pedersen, der er transpolitisk talsperson for Landsforeningen for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark. Nogle forhold er allerede forbedret for danske transkønnede, som eksempelvis har kunnet skifte cpr-nummer uden en kønsskifteoperation siden den 1. september sidste år.

386 har siden søgt om juridisk kønsskifte, og 261 har allerede fået det, mens resten venter på, at det obligatoriske halve års betænkningstid er gået.

Men i sundhedssystemet står transkønnethed fortsat som en psykisk lidelse, hvilket Linda Thor Pedersen oplever har betydning for sundhedvæsenets syn på trans-kønnede. Derfor så hun gerne, at de danske politikere tog affære frem for at vente på FN's verdenssundhedsorganisation WHO, som har ansvaret for den internationale diagnosefortegnelse, Danmark bruger.

Også WHO ønsker at flytte transrelaterede betegnelser til en anden kategori, men arbejdet er blevet udskudt flere gange, da mange medlemslande skal nå til enighed.

Hos Enhedslisten ønsker man heller ikke at vente på WHO, siger sundhedsordfører, Stine Brix.

”WHO's arbejde trækker i langdrag, og vi ved ikke, om vi skal vente et eller ti år, før der sker noget. Enhedslisten har tidligere foreslået, at Danmark skulle gå foran, og jeg mener, tiden er moden til at tage debatten op i Folketinget igen. Jeg så gerne Danmark gik foran, ligesom da man fjernede homoseksualitet fra listen over psykiske lidelser før WHO.”

Også Alternativets sundhedsordfører Carolina Magdalene Maier mener, transkønnede skal fjernes fra listen over psykiske lidelser.

”Det er et af punkterne i vores partiprogram, da vi ønsker fokus på mangfoldighed og friheden til at være den, man er. Det er beskæmmende at have transkønnede på listen over psykiske lidelser, og med al respekt for WHO, så er der intet i vejen for, at vi går foran,” siger hun.

Også sundhedsordførerne Jonas Dahl (SF) og Liselott Blixt (DF) undrer sig over WHO's træghed og opfordrer sundhedsminister Sophie Løhde (V) til lægge et større pres på WHO. Begge ser dog en fordel i at vente på en ændring på globalt niveau, og det samme gælder Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.

”Vi ser gerne transkønnethed flyttet til en ikke-stigmatiserende kategori, men afventer WHO's allerede igangværende arbejde. Det er normalt, at vi lader WHO gå foran, når vi ændrer diagnosefortegnelser, og jeg synes ikke, vi skal gøre forskel i dette tilfælde,” siger hun og tilføjer, at hendes indtryk er, at der allerede skubbes på.

Fra Sundhedsministeriet lyder det, at der i øjeblikket er en revisionsproces i gang i WHO-regi, hvor Danmark sammen med de andre EU-lande arbejder for at flytte transseksualitet til en anden kategori.

Også De Radikales sundhedsordfører Lotte Rod og Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen mener, at det er bedst at vente på WHO.

”Jeg forstår godt, at nogle er utålmodige, men det er bedst at følge WHO-sporet, så vi kan få et entydigt system. Men fra dansk side skal vi udtrykke vores utålmodighed og presse på,” siger Flemming Møller Mortensen.

Venstrefløjens partier og Venstre finder det positivt, at mange har benyttet muligheden for juridisk kønsskifte siden september sidste år. Men hos Dansk Folkeparti er man ifølge Liselott Blixt stadig imod lovændringen

”Jeg synes, det er synd for de transpersoner, der har taget det store skridt og gennemgået en kønskifteoperation, at man nu kan få jurdisk kønsskifte uden videre. Vi har hørt eksempler på, at folk har skiftet køn for sjov, og spørgsmålet er, hvor stor en del af de 386, de udgør.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance og De Konservatives sundhedsordførere.