Flere unge gør oprør mod tvangsægteskab

Et ungdomsoprør er i gang i mange muslimske familier. Unge vil ikke acceptere tvang eller familiens valg af ægtefælle og søger derfor hjælp på krisecenter

Flere unge med etnisk minoritetsbaggrund vælger at trodse familiens ønske om et arrangeret ægteskab.
Flere unge med etnisk minoritetsbaggrund vælger at trodse familiens ønske om et arrangeret ægteskab. .

Flere unge med etnisk minoritetsbaggrund vælger at trodse familiens ønske om et arrangeret ægteskab. Rehabiliteringscenter for Etniske Kvinder i Danmark (RED) er det eneste landsdækkende tilbud til unge, der flygter fra familien, og centret fik sidste år flere henvendelser end nogensinde. De unge søger hjælp, fordi de ikke vil finde sig i familiens ægteskabsplaner eller er underlagt ekstrem social kontrol.

RED, der har eksisteret siden 2005, modtog i 2010 155 henvendelser, og det er mere end en fordobling i forhold til 2006, hvor centret modtog 64 henvendelser. Sidste år hjalp centret 66 unge kvinder gennem et langvarigt rehabilteringsophold, efter at de var blevet udsat for alvorlige krænkelser af familien.

"Som regel har de unge overvejet situationen i længere tid. Men til sidst føler de ikke, at de kan leve med de begrænsninger, familien pålægger dem. I de ekstreme tilfælde vil familien bestemme, hvem de skal giftes med, men vi får også henvendelser fra unge, der bliver overvåget af familien og ikke kan holde ud at leve under vidtgående social kontrol," siger lederen af Rehabiliteringscenter for Etniske Kvinder i Danmark, Anita Johnson.

Hun fortæller, at centeret som noget nyt taler med flere unge mænd.

"Så sent som forleden ringede en ung mand. Selvom han var i midten af 20'erne, blev hans mobiltelefon og computer overvåget hver eneste dag," siger Anita Johnson.

Hun mener, at der foregår et ungdomsoprør i mange etniske minoritetsfamilier i disse år:

"Omfanget af tvangsægteskaber er et mørketal, men vi tror ikke, at problemet er vokset. Derimod er de unge blevet mere bevidste om, at de ikke vil finde sig i familiens undertrykkelse, og at der er mulighed for at få rådgivning," forklarer Anita Johnson.

Hovedparten af de unge kommer fra marginaliserede familier, der ikke har stor kontakt med det danske samfund.

Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet, der sidste år var medudgiver af rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om betydningen af 24-års reglen, ser også en tendens til, at unge med minoritetsbaggrund søger hjælp:

"Der er klart et oprør i gang mod forældrenes normer i familier, hvor de unge ser, at forældrenes krav er ude af trit med det liv, de ønsker at leve. De unge ved godt, at de har helt andre muligheder end forældrene, og de vil ikke lade sig begrænse af deres normer," siger Garbi Schmidt.

Mens flere henvender sig til krisecentrene, så viser Rigspolitiets seneste opgørelse, at der er sket et lille fald i antallet af æresrelaterede forbrydelser det seneste år. I 2009 blev der anmeldt 167 sager, hvor unge med anden etnisk baggrund følte sig overvåget og på anden måde forulempet af familien, og det tal faldt til 142 i 2010. Ifølge lederen af Den Nationale Efterforskningsenhed, Kim Kliver, er politiet og krisecentrene blevet bedre til at tage konflikterne i opløbet:

"Det er alvorlige forbrydelser som trusler og vold. Men hvor vi tidligere så flere eksempler på drabsforsøg, er tendensen nu, at vi er blevet bedre til at forebygge, at konflikterne udvikler sig," siger Kim Kliver.

soendergaard@k.dk