Flygtninge skal i arbejde, helst fra første dag de kommer til Danmark. Det er den overordnede ambition, når regeringen i dag i Statsministeriet indleder trepartsforhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgivere.
Målet er, at integrationen skal lykkes langt bedre end hidtil for de anslået 25.000 flygtninge, som kommer til Danmark i år. Samfundsøkonomisk er der milliardstore summer på spil.
Samtidig er der imidlertid en risiko for, at andre udsatte grupper som handicappede, hjemløse, sindslidende, misbrugere og andre indvandrere får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Cand.polit. Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, står bag Social Årsrapport for 2015, og han mener, det bliver en meget stor opgave at skaffe så mange flygtninge i arbejde, og at det vil øge konkurrencen om job blandt samfundets svagest stillede.
”Det afgørende bliver, om der kommer vækst i økonomien eller ikke. Hvis der ikke kommer vækst, vil flygtninge udkonkurrere anden arbejdskraft. Politikerne håber, de vil udkonkurrere østarbejderne, hvoraf en del er ansat i landbruget. Men mange af dem kommer tilbage år efter år og er nærmest fast tilknyttede, så der vil man ikke nødvendigvis ansætte flere flygtninge,” siger Finn Kenneth Hansen.
”Så kan man se på serviceområdet, og allerede i dag er det i høj grad indvandrere, der arbejder på hoteller, i restauranter, kører taxaer og busser. Samtidig falder antallet af ufaglærte jobs, så der er ingen tvivl om, at konkurrencen om jobbene bliver øget mellem østarbejdere, ufaglærte og de socialt udsatte,” siger han.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, general-sekretær Jann Sjursen fra Caritas, mener, at det er ærgerligt, at regeringen udelukkende vil forhandle om, hvordan man får flygtninge i job.
”Det er et supergodt tema, men overskriften for forhandlingerne burde være bredere end flygtninge. Jeg vil ikke bagatellisere udfordringen med at få flygtninge i arbejde, men det er hele vores velfærdssamfund, der bliver trykprøvet i øjeblikket. Det er fint at ville skaffe flygtninge i arbejde fra første dag, men der er jo mange andre, som venter på at komme i beskæftigelse, og man burde vedtage en job-først-strategi både for flygtninge og for socialt udsatte,” siger Jann Sjursen.
”Mange venter og venter på at få et job, og livet ender som én stor ventesal. Det smadrer livet for mennesker, når de ikke kan få lov at bidrage til samfundet. Det lyder måske lidt højstemt, men det er en kæmpe fejl at tro, at integration kun handler om flygtninge. Der er mange pæredanske, som mangler integration på arbejdsmarkedet.”
Jann Sjursen mener, at hele beskæftigelsespolitikken er blevet ”idéforladt”, fordi alt i dag gøres op i, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Tidligere, eksempelvis i 1990'erne, da han selv var med i dansk politik for Kristeligt Folkeparti, indførte man orlovsordninger, skraldemandsordninger og andre tiltag, der fordelte det arbejde, der var. Den slags reformer gennemføres ikke i dag, påpeger han.
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kan sagtens få øje på paralleller mellem flygtninges og handicappedes problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, men han forventer ikke, at konkurrencesituationen bliver værre.
Han kunne dog godt have tænkt sig, at regeringen havde indbudt til ”fireparts-forhandlinger”, så også handicappedes jobmuligheder kom på bordet i Statsministeriet.
”Det såkaldte rummelige arbejdsmarked rumler mere, end det er rummeligt. Jeg tror, der skal en holdningsændring til, hvis det skal lykkes at få flere handicappede og flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Man skal løse det problem, at folk ikke vil have handicappede eller flygtninge ansat. En undersøgelse har vist, at 50 procent ikke kan forestille sig, at en handicappet kan varetage netop deres job,” siger Thorkild Olesen.
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i en rapport kortlagt handicappedes beskæftigelse, og det viser sig, at hvor 51 procent af alle handicappede havde job i 2002, var det 12 år senere kun knap 44 procent.
Tallene kan sammenholdes med, at for hele befolkningen var beskæftigelsesgraden 82 procent i 2002 og 77 procent i 2014.
SFI har også siden 1998 undersøgt virksomhedernes sociale engagement via spørgeskemaundersøgelser skiftevis til virksomhederne og medarbejderne. Den seneste undersøgelse viser, at 22 procent af virksomhederne mener, at det ”slet ikke er praktisk og økonomisk muligt at have medarbejdere med nedsat erhvervsevne”. Næsten halvdelen, 44 procent mener, at det ”i mindre grad” er muligt at have den slags medarbejdere.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwoolfondens Forskningsenhed fastslår, at politikerne og arbejdsmarkedets partier står over for en betydelig udfordring, når de vil have flygtninge i job fra dag et. Forskningsenheden har gennem mange år analyseret integrationen i Danmark.
”Erfaringerne er ikke så opløftende. Specielt i de senere år efter 2008, hvor den økonomiske krise satte ind, har det været svært at få flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Omkring halvdelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund har i dag arbejde, og flygtninge har en endnu lavere beskæftigelsesgrad.
”Det problem, man skal have løst, er, at der er et mismatch mellem de kvalifikationer, mange ikke-vestlige indvandrere kommer med og de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Mange kommer jo kun med en grundskoleuddannelse, de taler ikke sproget, og nok så vigtigt har de ikke et netværk her i landet. De har ingen, der kan lægge et godt ord ind for dem hos en arbejdsgiver eller hjælpe af andre uformelle kanaler. Forhold som kan være vigtige for, at man får et job.”
Den ulige konkurrence mellem flygtninge og dansk arbejdskraft kan man forsøge at udligne ved at give flygtninge ekstra uddannelse eller sætte deres lønninger ned, så løn og kvalifikationer passer bedre sammen, men især den sidste løsning skaber spændinger på arbejdsmarkedet. Dele af fagbevægelsen har lagt op til, at flygtninge i et kortere oplæringsperiode kunne få en ”elevløn”, men andre dele af fagbevægelsen er betænkelige ved nogen form for indslusningsløn.
Det kan give et lønpres og tage job fra danske lønmodtagere. Og måske gøre det endnu sværere for udsatte grupper at komme ind på arbejdsmarkedet. Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen kan man godt forestille sig, at det også er en del af problemstillingen, når de tre parter sætter sig sammen i dag.