Danmarks stramme flygtningepolitik udfordrer i stigende grad landets omdømme som et tolerant og rummeligt samfund.
Det mener en af Danmarks førende forskere i nationers såkaldte brand, lektor Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School, efter at en artikel med rubrikken ”Danmark vil beslaglægge flygtninges smykker og ure” i går var en af de mest læste på avisen Washington Posts hjemmeside og skabte international debat, som omtalt andetsteds her i avisen.
Artiklen beskriver forslaget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at politiet ved grænsen skal kunne beslaglægge større kontantbeløb over 3000 kroner hos asylsøgere og ligeledes værdifulde genstande som for eksempel smykker.
Avisen kæder forslaget sammen med de annoncer, de danske myndigheder rykkede ind i libanesiske medier tidligere på året, i et forsøg på at advare flygtninge mod at tage til Danmark.
”Idéen om at konfiskere smykker fra mennesker på flugt har en bitter biklang i Europa, hvor nazisterne konfiskerede guld og andre værdigenstande fra jøder og andre,” hedder det blandt andet i artiklen.
”Havde det været den eneste sag, er jeg ikke sikker på, at Washington Post havde bemærket det. Men problemet er, at den nye lovgivning ikke bliver set som et isoleret tilfælde. Der bliver i artiklen også henvist til dengang, nazisterne konfiskerede smykker fra flygtninge. Der begynder at tegne sig en mønsterfortælling om Danmark som et lidt fremmedfjendsk land,” siger Mads Mordhorst.
Han understreger, at der skal en sum af fortællinger til for at ændre et lands omdømme.
Ifølge Mads Mordhorst er det umuligt at opgøre, hvor meget et dårligt omdømme koster i mistede turist- og eksportindtægter.
”Men for turister betyder det noget, om de opfatter det land, de skal holde ferie i, som sympatisk. Det blev for eksempel også nævnt i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts (S) kandiatur til posten som FN's flygtningehøjkommissær, at hun blev fravalgt på grund af Danmarks flygtningepolitik,” siger Mads Mordhorst.
Han mener, at politikerne bør overveje, hvilke signaler dansk flygtningelovgivning sender til omverdenen.
”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at artiklen i Washington Post bygger på en fejlopfattelse af Danmark. Det kan godt være, at han har ret. Men pointen er, at når først historien er frigivet, så får den sit eget liv,” siger Mads Mordhorst.
Christian Have, der er kreativ direktør i firmaet Have Kommunikation, fremhæver, at Danmark grundlæggende har et image som et tolerant og åbent samfund, og han vurderer, at der skal flere tilsvarende historier til, før det billede for alvor ændres.
”Historien zapper lige ind i den amerikanske debat om, hvordan de skal forholde sig til syriske flygtninge. Derfor får artiklen ekstra stor opmærksomhed. Historien giver associationer til en anden tid, hvor nazisterne gjorde noget tilsvarende i 1930'erne. Kommunikationsmæssigt er det ikke en rar sammenligning. Men jeg tror ikke, det er en historie, der skader Danmarks image på længere sigt. Her vil det have betydning, hvad der sker i forhold til flygtninge i Europa, og om der kommer flere tilsvarende historier,” siger Christian Have.
Den danske integrationsforsker Zachary Whyte fra Københavns Universitet siger til Washington Post, at det egentlige mål med at konfiskere smykker og kontanter er at få flygtninge til at fravælge Danmark.
”Det er på linje med den øvrige asylpolitik, hvor man kommunikerer, at Danmark er mindre imødekommende end nabolandene,” siger Zachary Whyte til avisen.
Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og integrationsminister Inger Støjberg (V) har taget til genmæle oven på den amerikanske mediekritik.
“Jeg kan se, at nogle udenlandske medier harcelerer over, at vi i fremtiden kan inddrage asylansøgeres værdigenstande og kræve, at de selv skal betale for deres ophold i asylcentrene. Det er der nu ingen grund til at kritisere, da det jo allerede i dag er sådan, at hvis man som dansker har værdigenstande for over 10.000 kroner, så kan det kræves, at det skal sælges, før man kan modtage kontanthjælp,” skriver Inger Støjberg på sin Facebookprofil.
Regeringens forslag har bred opbakning i Folketinget, og det forventes at blive vedtaget i januar og at træde i kraft i februar.