Ledigheden blandt de familiemedlemmer, der kommer til Danmark for at blive familiesammenført med en flygtning, er rekordhøj. Fire ud af fem familiesammenførte til flygtninge er stadig uden job fem år efter ankomsten til Danmark, og efter 15 år er kun en tredjedel kommet ind på det danske arbejdsmarked.
Det fremgår af ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som bygger på data om 180.000 udenlandske statsborgere mellem 25 og 64 år, der har fået ophold i Danmark i perioden 1997-2011. Blandt dem familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og etniske danskere.
Analysen viser, at familiemedlemmer til flygtninge har markant sværere ved at finde arbejde end de to andre grupper familiesammenførte. Syv ud af ti, der kommer til Danmark for at stifte familie med en etnisk dansker, er således i job efter fem år, og det samme gælder halvdelen af dem, der søger familiesammenføring med en indvandrer.
”Det er et meget lavt tal, at kun hver femte familiesammenførte til en flygtning er i arbejde efter fem år. Regeringens mål om, at halvdelen af alle flygtninge skal være i arbejde efter tre år, kan blive vanskeligt at nå de historiske erfaringer taget i betragtning. Det danske samfund skal virkelig lægge sig i selen ved at sørge for praktikordninger og jobs til den gruppe. Undersøgelser viser jo også, at uddannelsesniveauet blandt de nyankomne flygtninge ikke er specielt højt,” siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Hun henviser til en undersøgelse fra Integrationsministeriet, der viser, at seks ud af ti flygtninge er ufaglærte, mens kun 13 procent har en videregående uddannelse.
”Den høje andel uden beskæftigelse skyldes blandt andet, at de familiesammenførte overvejende er kvinder. Men det er ikke hele forklaringen. For blandt de familiesammenførte til indvandrere er der også mange kvinder. Vi ved ikke præcis, hvorfor mange familiemedlemmer til netop flygtninge er uden beskæftigelse, men det kan hænge sammen med et mere traditionelt kønsrollemønster, og at mange kommer fra krigshærgede lande og kan være traumatiserede,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Ifølge Anika Liversage, seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, afspejler tallene formentlig, at der blandt flygtninges familier er en større andel af kvinder, som hverken har engelskkundskaber, relevant uddannelse eller tidligere joberfaring med sig til Danmark.
To tredjedele af de familiesammenførte til flygtninge er af hunkøn.
”Internationalt set har Danmark et krævende arbejdsmarked, hvor det er svært at få fodfæste uden en uddannelse. Gennem årtier har vi mistet ufaglærte arbejdspladser,” siger hun.
Derudover ser hun en stor forskel på den situation, det er at blive familiesammenført med henholdsvis en indvandrer og en flygtning:
”Et er at være nødt til at flygte fra sit land, noget helt andet er det, om man kommer til landet på grund af ægteskab med en fra en indvandrergruppe, som allerede er etableret med et netværk i Danmark.”
Anika Liversage er derfor enig med Marie Louise Schultz-Nielsen i, at målsætningen i den nye trepartsaftale mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter om at få 50 procent i job på tre år bliver mere end vanskelig at opfylde.
Men ifølge Niels Westergård-Nielsen, professor og forsker i jobskabelse ved CBS Handelshøjskolen i København, kan data fra de foregående 20 år ikke bruges til at forudsige, hvordan jobskabelsen vil være efter de nye regler med markant lavere sociale ydelser og større krav om aktiv deltagelse.
”Hvis det lykkes at skabe nogle andre forudsætninger og forventninger om sociale ydelser hos de familiesammenførte og deres sagsbehandlere, og nogle andre forventninger hos arbejdsgiverne, tror jeg, vi kan få flere i job fremover. Men den anden gruppe, som allerede er i Danmark, tror jeg kun meget langsomt, vi vil kunne få i arbejde,” siger Niels Westergård-Nielsen.
Sidste år blev 10.856 asylsøgere anerkendt som flygtninge i Danmark, mens 12.133 familiemedlemmer kom hertil på grund af familiesammenføring.