Flyselskab udfordrer dansk solidaritet

Irske Ryanair flyver fra i morgen fra Danmark. På forhånd har fagbevægelsen varslet konflikt på grund afarbejdsforholdene. Men hvad vægter vi højest: Billige rejser til os selv eller høje lønninger til andre?

Er det i orden at vælge Ryanair til, hvis det betyder billigere flyafgange, eller har danskerne en moralsk pligt til at støtte fagbevægelsen og den danske model på arbejdsmarkedet? Her ses Ryanairs topchef, Michael O.
Er det i orden at vælge Ryanair til, hvis det betyder billigere flyafgange, eller har danskerne en moralsk pligt til at støtte fagbevægelsen og den danske model på arbejdsmarkedet? Her ses Ryanairs topchef, Michael O. Foto: henning bagger/scanpix.

Billige flybilletter eller en overenskomst på danske arbejdsvilkår?

Det er dilemmaet, når det irske flyselskab Ryanair fra i morgen vil tilbyde rejser fra Københavns Lufthavn. Et indtog, der har fået den danske fagbevægelse op af stolene. For Ryanair ønsker ikke at forhandle overenskomst. Skal der forhandles løn, foregår det mellem Ryanair og personalet, hvilket blandt andet betyder, at stewardesser bliver betalt ned til 7500 kroner om måneden. Det har fået fagbevægelsen til at varsle konflikt.

Spørgsmålet er, om også almindelige danskere skal indgå i kampen mod det irske selskab: Er det i orden at vælge Ryanair til, hvis det betyder billigere flyafgange, eller har danskerne en moralsk pligt til at støtte fagbevægelsen og den danske model på arbejdsmarkedet?

Ja, det har de, siger John Dybart, forbundsformand for Serviceforbundet, der organiserer ansatte i flybranchen.

”Hvis vi ikke passer på den danske model, og den måde vi organiserer arbejdsmarkedet på, går det også ud over velfærdssamfundet og den måde, vi lever på. Så folk skal tænke sig rigtig godt om,” siger John Dybart.

Han er dog nervøs for, at nogle danskerne vil nedprioritere de flyansattes arbejdsforhold, når det kommer til stykket, og billetterne skal købes.

”Danskerne er meget kvalitetsbevidste, de har ikke noget imod at flyve til Milano og hente en fin taske eller et par fine bukser til 4000 kroner stykket, men nogle vil ikke give mere end 299 kroner for en billet dertil. Der burde man tænke sig lidt mere om. Folks moral siger også, at de ikke vil have slavearbejde, men snyd og dårligt lønnet arbejdskraft har de ikke noget imod. Det skriger til himlen rent moralsk,” siger John Dybart og understreger, at han har oplevet stor folkelig opbakning til fagforeningens modstand mod Ryanair i de seneste uger.

Ifølge Henning Jørgensen, professor med speciale i arbejdsmarkedet og fællesskaber ved Aalborg Universitet, er der da også i befolkningen stor bekymring for social dumping.

”Derfor tror jeg, at man får en moralsk kvababbelse, hvis man accepterer billige flyrejser, der går ud over det danske arbejdsmarked. Man vil ikke købe dem, hvis det betyder uhumske vilkår, og hvis flysikkerheden kan blive et problem,” siger Henning Jørgensen.

I virkeligheden skulle den etiske forargelse dog rettes mod fagforbundene i Københavns Lufthavn, hvis de går i sympatikonflikt mod det irske flyselskab og nægter at assistere dem i at håndtere kufferter, efterse og reparere fly og checke passagerer ind. Det mener Christopher Arzrouni, der er debatredaktør hos Børsen og medlem af Det Etiske Råd.

”Det, der sker i lufthavnen, er misbrug af et naturligt monopol. Det er ufatteligt, at man har så meget solidaritet med dem, der skal have pengene, og så lidt med dem, der skal betale penge. For det er sagen i en nøddeskal. Hvorfor er det ikke etisk angribeligt, at fagforeningerne forsøger at udnytte deres monopol til at score kassen? Hvor er forargelsen på de rejsendes vegne?”, spørger Christopher Arzrouni.