Dengang mor gik hjemme og holdt hus, var skilsmisser et særsyn. Men siden 1960 er skilsmisseraten mere end blevet fordoblet. I dag skønnes det, at lidt over en tredjedel af alle danske ægteskaber går i opløsning.
Tendensen er ikke ny. Et historisk tilbageblik viser, at udviklingen er gået i spring op gennem det 20. århundrede, og at samfundets store kriser har sat deres fingeraftryk på parforholdets holdbarhed.
Skilsmissekurven steg stejlt mellem 1940 og 1945, under højkonjunkturen i 1967-1970 samt i tiåret 1979-1989, hvor der var stor arbejdsløshed.
Forskere giver mange forklaringer på udviklingen. En ny hollandsk undersøgelse viser, at kvinders udearbejde øger risikoen for skilsmisse. Set i bakspejlet er eksperterne ikke i tvivl om, at danske kvinders entre på arbejdsmarkedet har øget presset på familien. Magtbalancen mellem far og mor er blevet rykket, og det har givet kvinderne flere muligheder for at komme ud af et dårligt ægteskab. Samtidig er den tendens til stigmatisering, der for 30 år siden var forbundet med skilsmisse, forsvundet.
– Sandsynligheden for, at et ægteskab bliver opløst, er i høj grad afhængig af den historiske tid, hvori det er indgået, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet, der sidste år udgav rapporten "Familiens Udvikling i det 20. Århundrede". For eksempel er det kun 21 procent af de ægteskaber, der blev indgået i 1950, som er opløst efter 50 år. Hans rapport viser også, at de ægteskaber, der blev indgået i 1985 og 1990 opløses i lidt langsommere tempo end ægteskaber indgået i 1980.
– Meget tyder på, at skilsmissehyppigheden har stabiliseret sig de seneste 10 år, så lidt over en tredjedel af ægteskaberne i dag opløses, siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Michael Svarer har som økonom ved Aarhus Universitet analyseret 7327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et godt ægteskab sammen.
Hvis et ægteskab skal være holdbart statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, og der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Den hyppigste skilsmisse forekommer efter fire års ægteskab. Derefter bliver der færre skilsmisser for hvert år, mand og kone holder sammen. Parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Michael Svarers undersøgelser viser for eksempel, at de par, der vælger at bo i København, Århus og Odense Kommuner har større risiko for at blive skilt, end par der flytter ud på landet.
– Jo tættere befolkede områder, man bor i, jo større er skilsmissehyppigheden. I tætbefolkede områder møder man flere potentielle partnere, og der er populært sagt flere fristelser, siger Michael Svarer.
En anden forklaring er, at byerne tiltrækker dynamiske og mere rastløse mennesker, og at disse holdninger afspejles i privatlivet. En tredje forklaring er ifølge Michael Svarer, at mennesker uden for byen typisk har etableret sig med hus. De har valgt at investere i forholdet.
– Det styrker et ægteskab, hvis parterne investerer i det økonomisk og tidsmæssigt, siger Michael Svarer.
Både danske, engelske og amerikanske undersøgelser viser, at skilsmisser har social slagside, og at ufaglærte og arbejdsløse mænd har en væsentlig højere skilsmisserisiko end overordnede funktionærer. I det hele taget er det et gennemgående træk i mange undersøgelser, at lav indkomst, ingen erhvervsuddannelse og dårlig økonomi udgør de største trusler mod ægteskabet.
– I en amerikansk undersøgelse har man prøvet at sammenligne personer, der mistede deres job på grund af virksomhedslukning med mennesker, der blev fyret. Det viste sig, at den sidste gruppe havde højere skilsmissefrekvens end den første. Det kunne tyde på, at der i nogle tilfælde er en tæt sammenhæng mellem mellem problemer på arbejdspladsen og problemer i parforholdet, siger Michael Svarer.
Han påpeger, at det i skilsmisseforskningen ofte er meget vanskeligt at udlede de præcise forklaringer på en bestemt tendens.
– Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at skilsmisseprocenten i USA, hvor de kristne familieværdier står så stærkt, er noget højere end i Danmark, siger Michael Svarer. Han har personligt ingen holdning til, om den danske skilsmissehyppighed er for høj.
– Men som økonom kan jeg konstatere, at skilsmisser koster samfundet dyrt i særlige børnetilskud og ekstra boligstøtte.
Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet mener til gengæld, at der er grund til bekymring. Ikke mindst fordi de mange skilsmisser har voldsomme konsekvenser for børnene.
– Det er en belastning for børnene, at de inden forældrenes brud oplever mange skænderier, og i en del tilfælde mister børnene kontakten med faderen. Meget tyder også på, at skilsmissebørn klarer sig dårligere end andre i uddannelsessystemet.
soendergaard @kristeligt-dagblad.dk
Skilsmisser
En opgørelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at lidt over en tredjedel af de danske ægteskaber går i opløsning. Det hævdes ofte, at halvdelen af danske ægteskaber går i opløsning, men det er ifølge SFI-rapporten "Familiens Udvikling i det 20. Århundrede" en myte. Skilsmissehyppigheden afhænger af det årstal, ægteskabet er indgået. Af alle ægteskaber indgået i 1960 var 30 procent opløst på grund af skilsmisse 40 år senere. Af ægteskaber indgået i 1980 var 38 procent opløst efter 21 år. Meget tyder på, at ægteskaber indgået i 1985 og 1990 er lidt mere stabile end ægteskaber indgået i 1980.
Kilde: Socialforskningsinstituttet