Hvorfor? Det er det spørgsmål, der går igen, efter at det de seneste dage er kommet frem, at den 27-årige andenpilot Andreas Lubitz efter alt at dømme handlede helt bevidst, da han sad bag rorpinden i det tyske Airbus-fly, som i tirsdags styrtede ned i Alperne og dermed kostede 150 mennesker livet. For hvorfor skulle 149 uskyldige dø, fordi han selv muligvis ønskede at begå selvmord?
Ifølge sogne- og hospitalspræst ved Vejle Sygehus Preben Kok er spørgsmålet udtryk for en uheldig tendens i samfundet: Vi tror, at alting kan forklares.
”Og det er igen et udtryk for, at vi tror, vi har magt over alting. Nogle ting kan bare ikke forklares,” siger Preben Kok.
”For 40 år siden ville man ikke stille det spørgsmål. Dengang var det også sådan, at hvis en kvinde aborterede ufrivilligt, var det en stor sorg, men ikke noget, hun ville føle skyld over. Man vidste, at man ikke havde magt over svangerskabet. I dag føler mange kvinder, der aborterer ufrivilligt, skyld, fordi vi som samfund har bildt dem ind, at de har magt over svangerskabet. Den urealisme, at vi mennesker skulle have magt over alting, er en medvirkende årsag til, at man søger forklaringer på det tragiske flystyrt,” siger han.
Hospitalspræst på Herlev Hospital Tom Andersen Kjær peger også på, at motivforskningen er drevet af, at man gerne vil kunne sikre sig mod, at noget så tragisk sker igen.
”Men det er jo svært at finde en forklaring, når andenpiloten er død og har taget alle på flyet med sig i døden. På den måde bliver det rent gætværk. Men uanset motivet er det dybt urimeligt, at sagesløse mennesker skulle af med livet på den måde. Derfor vil vi så gerne gardere os mod et lignende tilfælde i fremtiden. Men vi kan aldrig fuldt og helt gardere os imod, at et menneske vil tage sig selv af dage og vil, eller kommer til, at tage nogle uskyldige med i faldet,” siger han og refererer til teologen og filosoffen K.E. Løgstrups etiske fordring, der lyder, at vi som mennesker holder andre menneskers skæbne i vore hænder.
”Denne her pilot havde i bogstaveligste forstand andre menneskers liv i sine hænder, og det, han gjorde, havde konsekvenser for andre. Vi har en forventning om, at han lever op til det ansvar, og derfor berører det os så meget, når han ikke gør det. Så starter spekulationerne om, hvorvidt han var et ondt menneske eller sindssyg i gerningsøjeblikket,” siger han.
Og om han var ond eller sindssyg er svært at slå fast, vurderer professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center København Merete Nordentoft.
”Man må sige, der er tale om en meget uforudsigelig og usædvanlig handling, som det er svært at finde nogle forklaringer på. Det ligner ikke noget, vi har set før, ” siger hun og forklarer, at det ikke ligner de udvidede selvmord, som vi plejer at se. Vi kender til sager, hvor en mand tager en nuværende eller tidligere ægtefælle og børn med sig i døden. Her er motivet ofte jalousi, hævn eller skam. Dernæst kender vi til selvmordsbombere, der tager andre med sig i døden i en større sags tjeneste, som det var tilfældet med terrorangrebne den 11. september 2001. Det kaldes altruistiske selvmord.
”Vi ved endnu ikke, om han har haft en form for filosofi, hvor han oplever at have ofret sig for en større sag, men det tyder ikke på det, da flyet ikke synes at blive brugt som et missil rettet mod et strategisk mål,” siger hun og understreger, at det kræver, at der dukker flere spor op, hvis man skal kunne give en ordenlig forklaring på det skete.
Tidligere leder af Center for Selvmordsforskning Unni Bille-Brahe er enig og kalder det en højst mystisk hændelse.
”Man kan ikke finde en uddybende forklaring på det her. Det er højst besynderligt, at man kan komme så langt ud, at man tager så mange mennesker med sig i døden,” siger hun.
