Folkekirkemedlemmer fordeler sig bredt på partier

Selv blandt de mest kirkekritiske partier i Danmark er de fleste vælgere folkekirkemedlemmer. Forskere er uenige om, hvorvidt det er en styrke for folkekirken eller ej

Christian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Ellen Trane Nørby ved Folketingets åbning tirsdag 2. oktober 2012 (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2012)
Christian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Ellen Trane Nørby ved Folketingets åbning tirsdag 2. oktober 2012 (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2012). Foto: Nils Meilvang.

Når der i den kommende tid igen sættes gang i de politiske debatter om folkekirkens styring og økonomi, bliver der som altid diskussion mellem partier, der er kritiske over for kirken, og partier, der ønsker at bevare dens status i samfundet.

Denne store politiske forskel lader dog ikke til at have stor betydning for de danskere, partierne repræsenterer. Ligegyldigt hvilket parti, man tager, vil langt størstedelen af vælgerne nemlig være medlem af folkekirken. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad blandt 1010 danskere.

LÆS OGSÅ: De fleste medlemmer af folkekirken stemmer blåt

Selvom flest folkekirkemedlemmer stemmer blåt, er forskellen på venstre- og højrefløjen ikke stor, og hos Enhedslisten, der fører en mere kirkekritisk politik, er to tredjedele medlemmer af folkekirken. Mindst er andelen hos Liberal Alliance, der har 63 procent folkekirkemedlemmer blandt sine vælgere.

Ifølge religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen viser undersøgelsen, at danskernes religiøse tilhørsforhold sjældent er afgørende for, hvor de sætter deres stemme ved et folketingsvalg.

Eksempelvis slår det ikke voldsomt igennem i undersøgelsen, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti har vidt forskellige måder at drive kirkepolitik på. Selvom Enhedslisten er kritisk i forhold til religion og folkekirkens rolle i samfundet, og Dansk Folkeparti er fortaler for en stærk forankring mellem stat og kirke, så er deres medlemmer ikke voldsomt langt fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Godmorgen, du danske demokrati

Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, finder det interessant, at det normale ifølge undersøgelsen er at være medlem af folkekirken, ligegyldigt om man politisk ligger langt til højre eller venstre.

Ingen partier appellerer markant til ikke-medlemmer af folkekirken, og der er ikke de store udsving i forhold til medlemsgennemsnittet i Danmark på 79 procent. Det peger på, at folkekirken ikke er en politisk sag, og at kirkepolitik ikke er partipolitik, siger hun og tilføjer, at dette er en stabiliserende faktor for folkekirken.

Det betyder, at der for partiernes vedkommende ikke er stemmer i at være voldsomt kritiske over for folkekirken. Tværtimod skal man måske netop ikke gå til valg på en politik mod folkekirken.

At kirkepolitik ikke spiller en større rolle blandt vælgerne er dog også problematisk for folkekirken, siger ph.d.-stu-derende på statskundskab i København Hans Bruun Dabelsteen, der arbejder med forholdet mellem religion og politik med fokus på den danske folkekirke.

På den ene side betyder det, at danskerne generelt ser forholdet mellem folkekirken og staten som naturligt og uproblematisk, men også at den brede offentlighed i mindre grad tager stilling til folkekirken. Det er dybt problematisk, at man ikke diskuterer folkekirken mere, for det betyder, at politiske principper som lighed og statens neutralitet ikke tages op.

Som eksempel nævner Hans Bruun Dabelsteen debatten om vielser af homoseksuelle.

I den generelle politiske debat diskuterede man ikke kritisk, hvordan en folkevalgt politiker (kirkeminister Manu Sareen (R), red.) på vegne af en sekulær stat kan blande sig i folkekirkens indre forhold, eller hvorfor loven ikke gælder for andre religiøse trossamfund. Sådan noget bør ikke kun diskuteres i kirkekredse. Men som det er nu, er kirkepolitik for usexet til, at folk går op i det.

Foto: MID