Hver 10. medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp mister i den kommende tid sit arbejde. Helt konkret bliver 66 stillinger nedlagt i både Danmark og internationalt. De første fyringer er foretaget, og de resterende sker i løbet af to år.
Samtidig bliver arbejdet i Honduras og Kirgistan udfaset, ligesom Folkekirkens Nødhjælp fremover ikke længere har hiv og aids som særligt arbejdsområde.
Folkekirkens Nødhjælps nye generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, forklarer, at organisationen med nedskæringerne forsøger at samle kræfterne i færre lande.
”Vi bliver nødt til at reducere noget af vores kompleksitet og være mere forsigtige med at arbejde i meget små projekter, som vi gør i dag. Vi har truffet en beslutning om, at der, hvor vi er meget små, skal vi fase ud for at flytte penge ind, hvor vi kan gøre en større forskel for flere mennesker,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Beslutningen er taget, efter at konsulentfirmaet Boston Consulting Group gratis har finkæmmet Folkekirkens Nødhjælps organisation.
”Den omverdensanalyse, vi fik lavet sidste år, pegede på, at vi blandt andet vil se mere kompleksitet i vores donormiljø, vi vil se en stigning på det humanitære område i forbindelse med skrøbelige stater, og vi vil se et større krav om dokumentation af effekt. Det gav os anledning til at sige: Gør vi det, vi gør, på den rigtige måde?”, forklarer Birgitte Qvist-Sørensen.
Hun erkender, at beslutningen om at udfase hiv/aids-området og indsatsen i Kirgistan og Honduras berører mange mennesker.
”Der er rigtig mange behov i de to lande, vi vælger at udfase, men vi kan ikke strække os så tyndt og så fint, og vi kan ikke være så mange steder, hvis vi gerne vil effektivisere og få et større aftryk på det arbejde, vi laver,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, der har været generalsekretær siden midten af december 2014.
Forfatteren Knud Vilby, der tidligere har siddet i Folkekirkens Nødhjælps styrelse, ser den aktuelle fyringsrunde som udtryk for, at det er en stadig større udfordring for de private u-landsorganisationer at skaffe finansiering. Regeringer giver mindre støtte end tidligere, og der er stadig større international konkurrence om at skaffe fondsmidler.
”Mange danske organisationer har haft flere medarbejdere ansat end tidligere til blandt andet at skaffe penge. Det giver en risiko for at blive beskyldt for at have for høje administrationsudgifter. I Danmark er de statslige midler blevet meget mindre end tidligere. Uden at kende detaljerne kan det tolkes, som at Folkekirkens Nødhjælp forsøger at udvise rettidig omhu,” siger Knud Vilby.
Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i ngo'ers bistandsarbejde, ser også rationaliseringen af Folkekirkens Nødhjælp som et forsøg på at geare organisationen til den økonomiske virkelighed.
”De senere år har en række ngo'er haft en voldsom vækst i administrationsomkostninger, og det er blevet en belastning for deres omdømme. Samtidig er pengene ikke så rigelige som tidligere. Folkekirkens Nødhjælp er en af de bedre organisationer, og de reagerer i den aktuelle situation ret professionelt,” siger Christian Bjørnskov, der generelt mener, at den stigende omkostningsbevidsthed blandt ngo'er er et sundhedstegn.
Konsulent og projektleder i Danmarksindsamlingen Stig Fog, der tidligere har været ansat i Folkekirkens Nødhjælp, finder det fornuftigt, at der skæres i antallet af medarbejdere, hvis det kan betyde en mere effektiv hjælp.
”Men i en organisation som Folkekirkens Nødhjælp foregår der også et stort frivilligt arbejde, en kapacitetsopbygning af civilsamfund og samarbejde med kirkelige partnere, og derfor vil det ikke være alt, der kan gøres op i kroner og øre og indrettes efter markedsøkonomi,” siger Stig Fog.
Han understreger, at han ikke kender de konkrete detaljer i den aktuelle nedskæringsrunde.