Selvom folkeskolens dansklærere har pligt til at introducere eleverne for H.C. Andersen, Grundtvig, Blicher og 11 andre danske forfatterskaber, mener 59 procent af dansklærerne, at det er deres eget valg, hvad de vil undervise i.
Tilsvarende mener 46 procent af historielærerne, at de 29 begivenheder på kanonlisten for historiefaget kun er en inspirationskilde og ikke et stof, de har pligt til at undervise i.
LÆS OGSÅ: Ulydige lærere splitter uddannelsessystemet
Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen. Undersøgelsen dokumenterer, at selvom en af VK-regeringens store skolepolitiske mærkesager i 00erne var indførelsen af obligatoriske kanonlister for undervisningen i dansk litteratur og historie i henholdsvis 2005 og 2009, så giver lærerne udtryk for, at de baserer sig mere på deres egen dømmekraft end kanonlisterne.
Denne indstilling ryster uddannelsesordførerne Alex Ahrendtsen (DF) som kalder lærernes svar en direkte provokation og et oprør mod Folketinget og Mai Henriksen (K).
Det er ikke for sjov, at de 14 forfatterskaber er gjort obligatoriske, men fordi de udgør dansk litteraturs skat. Derfor er det en stor fejl, hvis den enkelte lærer synes, at nogle af disse forfatterskaber kan fravælges, siger Mai Henriksen, som bebuder, at hun vil kalde børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i samråd om sagen.
Det er måske ikke så overraskende, at jeg som konservativ får tindrende øjne, når jeg hører, at lærere kan finde på at vælge Ludvig Holberg fra. Men jeg vil gerne vide, hvordan ministeren stiller sig, siger hun.
Helt konkret viser undersøgelsen, at 61 ud af 291 dansklærere, altså godt hver femte, udelader Ludvig Holberg. Et andet obligatorisk forfatterskab, Peter Seeberg, udelades af hver tredje. Formanden for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, er meget overrasket over dette, eftersom andre undersøgelser har peget på, at netop de forfatterskaber, som er gjort til kanon, hører til de mest brugte i undervisningen.
Det er da pinligt, hvis nogle dansklærere bare synes, kanonlisten er et tagselvbord. Men det undrer mig, hvis lærerne er holdt op med at bruge de forfatterskaber, fordi de er gjort obligatoriske. Så revolutionære har lærerne trods alt aldrig været, siger han.
Tanja Andersen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, mener, at undersøgelsens resultat kan hænge sammen med, at historiekanonen først er obligatorisk fra og med den årgang, som nu går i 7. klasse. Derfor kan lærere på 8. og 9. klassetrin med rette betragte listen som vejledende:
Det er et problem, hvis lærerne ikke opfylder lovens krav, så om to år skulle andelen af historielærere, der ser kanonlisten som en pligt, gerne være oppe på 100. Men hvis jeg skal tage mine kolleger i forsvar, vil jeg pege på, at der ikke er meget undervisningstid til at nå alle kanonpunkter. Desuden mangler der efteruddannelse. Selvom der har været kanondebat i en del år, er der mange lærere, som ikke har forstået konceptet.