Folkeskolereform kritiseres for at svække den kirkelige dannelse

Dansk Folkepartis kirkeordfører kalder på Folkemødet folkeskolereformen rigtig, rigtig elendig, selvom han selv måtte stemme for den på grund af partidiciplin

Debatten blandt paneldeltagerne og de mange tilhørere i Grundtvigs og Mindretallenes Telt i Allinge var både intens og til tider skarp.
Debatten blandt paneldeltagerne og de mange tilhørere i Grundtvigs og Mindretallenes Telt i Allinge var både intens og til tider skarp. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix.

Det står skidt til med dannelsen i det danske samfund. Det var en af de få ting, tre fremtrædende politiske kirkedebattører var enige om, da de ved folkemødet på Bornholm fredag formiddag stillede op til kirkepolitisk topmøde, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Kristeligt Dagblad.
 
Ordstyrer var Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager, som indledte mødet med at erkende, at selve ordet topmøde havde fået en lidt ny betydning, fordi fungerende kirkeminister Marianne Jelved (R) desværre havde meldt afbud til debatten. På grund af valgkampen deltager hun og en del andre politikere slet ikke i folkemødet i år.
 
Debatten blandt paneldeltagerne og de mange tilhørere i Grundtvigs og Mindretallenes Telt i Allinge blev dog både intens og til tider skarp.

En af tilhørerne, medlem af Rønne Menighedsråd Lone Thrane, mente, at folkeskolereformen forværrede problemerne med manglende dannelse, ikke kun fordi konfirmationsforberedelse nu skal foregå uden for undervisningstiden, men også fordi dannelse er skrevet helt ud af reformen.

Hør hele debatten som podcast her 


Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe medgav, som de øvrige debattører, at dannelsestabet går længere tilbage, men han kaldte skolereformen for et ”smertensbarn”. Han stemte selv for den, fordi hans parti var med i forliget om reformen.

"Jeg synes, at den folkeskolereform er rigtig, rigtig elendig, og det er bare sådan, det er,” sagde Christian Langballe.
"Jeg synes, at den folkeskolereform er rigtig, rigtig elendig, og det er bare sådan, det er,” sagde Christian Langballe. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

”Nu vil jeg så sige noget meget, meget ærligt. Vi får at vide, at vi er et topstyret parti, men når jeg er færdig i politik, vil jeg sige, at det var et smertensbarn for mig. Jeg synes, at den folkeskolereform er rigtig, rigtig elendig, og det er bare sådan, det er,” sagde Christian Langballe.

Han fremhævede, at reformen indebærer, at konfirmationsundervisningen flyttes til eftermiddagstimerne, og det kan give en konflikt, hvis præsten også har en begravelse. Så må man aflyse undervisningen. I Viborg Stift blev det imidlertid allerede i 2011, det vil sige før folkeskolereformen, besluttet at flytte undervisning til eftermiddagstimerne.

”Det synes jeg er en uting. Men der er også en anden ting, som handler om folkekirkens plads. Jeg synes, folkekirken er blevet stedmoderligt behandlet med denne folkeskolereform, fordi man ikke respekterer, at folkekirken faktisk har en plads.

Så ved jeg godt, at der skal være skotter mellem folkeskolen og folkekirkens forkyndelse, men man burde bare anerkende, at folkekirken har denne stilling, at den skal understøttes af staten, som der står i Grundlovens paragraf 4. Det levede man i hvert fald ikke op til her,” sagde Christian Langballe.

Medlem af Europaparlamentet, Margrethe Auken (SF), sidder ikke i Folketinget, men hun har i sit lange liv som præst og politiker beskæftiget sig indgående med kirkens forhold, og hun betonede, at problemerne med unges dannelsestab går langt tilbage.
 
”Nu har jeg været præst i folkekirken i 43 år. Jeg har i mange år haft konfirmander, helt tilbage fra 1970´erne. Det var på det højdannede Frederiksberg, hvor de unge kom på de mest nyyydelige skoler, og jeg kunne mange gange begynde som Ansgar: Stort set forfra,” sagde Margrethe Auken.

”Jeg har nu studeret mine unge medarbejdere på 30-32 år, og på nogle punkter er de smadderdygtige, og på nogle punkter er uvidenheden stort set uden huller. Det har intet med folkeskolereformen at gøre, og vi skal passe på, at vi ikke kommer til at rette bager for smed i denne sag. Det er et gammelt, gammelt kulturtab,” lød det.

Margrethe Auken (SF) har i sit lange liv som præst og politiker beskæftiget sig indgående med kirkens forhold, og hun betonede, at problemerne med unges dannelsestab går langt tilbage.
Margrethe Auken (SF) har i sit lange liv som præst og politiker beskæftiget sig indgående med kirkens forhold, og hun betonede, at problemerne med unges dannelsestab går langt tilbage. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

 Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock sagde, at hendes parti havde stemt imod folkeskolereformen. 

”Det gjorde vi blandt andet, fordi reformen er endnu et lille skridt i retning af, at vi gør folkeskolen til en produktionsfabrik. Grundtvig sagde i 1952, at han meget gerne ville advare kraftigt imod, at det nye demokrati udviklede en statsskole, en statskirke og en meget for talrig embedsstand. Det var kloge ord i 1852. At dannelseselementet bliver trængt, er en udvikling, som er sket igennem mange år, men det her går bestemt ikke i en bedre retning,” sagde den liberale debattør.

I de tre kvarter, debatten varede, nåede politikerne rundt om adskillige andre emner i den aktuelle kirkepolitiske debat. Blandt andet hvorfor regeringens stort anlagte reform af folkekirkens styring alligevel ikke blev til noget, og om man politisk kan eller skal gøre noget ved det faldende dåbstal i folkekirken.
 
Det kom igen frem, at højre og venstre, i det kirkepolitiske spektrum, ser helt forskelligt på, om styrereformen ville have første skridt på vejen til et politiserende kirkeråd, eller om det tværtimod kunne have frigjort folkekirken fra politisk styring fra et folketing, der ikke nødvendigvis ved meget eller interesserer sig synderligt for kirkens forhold.