Folketinget vil oplære skoleelever til vælgere

'Flere sejre og færre nederlag i ungdomsuddannelserne', konference fredag den 22. februar 2013 i ...

'Flere sejre og færre nederlag i ungdomsuddannelserne', konference fredag den 22. februar 2013 i København, statsminister, Helle Thorning-Schmidt (tv), Karsten Dybvad, adm. dir. Dansk Industri, elevrådsformand Vera Rosenbeck og Malene Nyborg Madsen, Danske gymnasiers sammenslutning (th) ved konferencens start. Statsminister Helle Thorning Schmidt er hovedtaler på konferencen, og kommer for at fortælle om regeringens bud på løsninger for de unge. Desuden er formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, og adm. direktør Karsten Dybvad, DI, på talerstolen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013) Foto: Keld Navntoft/ / Scanpix

Samtlige elever på 8. og 9. klassetrin skal i januar næste år stemme ved et skolevalg. Ifølge forsker er det mere befordrende for unges politiske dannelse at give dem indflydelse i hverdagen

Danske unge ved rigtig meget om demokrati, men det er langtfra alle, der selv har lyst til at engagere sig, og for mange bliver sofavælgere, når de bliver 18 år og for første gang har lov til at stemme.

Sådan lyder begrundelsen for et nyt projekt, som Folketinget og Undervisningsministeriet i fællesskab står bag. Projektet hedder Skolevalg og går ud på, at samtlige elever på 8. og 9. klassetrin i folkeskolen, frie grundskoler og på efterskoler den 29. januar 2015 skal stemme om, hvilke politiske partier, der har fremtidens voksnes sympati. Valget holdes som en del af 100-årsmarkeringen for Grundloven i 1915, der nok især huskes for, at kvinder fik stemmeret.

Vi ved, at danske unge er teoretisk superdygtige, når det handler om demokrati. Men den store viden bliver ikke altid omsat til handling. Måske fordi vi har det så godt, at det ikke virker nødvendigt, siger projektets leder, Christian Juul Lentz.

LÆS OGSÅ: Flere unge iværksættere er drevet af filantropi

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) er Skolevalg tænkt som et stort og uafhængigt træningsforløb i at bruge demokratiet.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), tilføjer, at unge mennesker har særlige interesser ligesom så mange andre grupper i samfundet. De interesser risikerer at blive overset, hvis de unge ikke stemmer.

Forud for valget skal eleverne arbejde i tre moduler af en uges varighed, hvor de blandt andet skal stemme på internettet om, hvilke emner de synes er vigtigst at få taget op.

De politiske ungdomsorganisationer spiller en hovedrolle i at præsentere de enkelte partiers politik, men ved selve valget er det moderpartierne, skoleeleverne vælger imellem.

Der stemmes kun på partilister, ikke på navngivne politikere, og Christian Juul Lentz erkender, at valget kun har karakter af en øvelse.

Man kan sige, at vi har et luksusproblem, fordi valgdeltagelsen er lavere i mange andre lande og herhjemme kun er problematisk lav ved kommunalvalg. Men demokrati har kun legitimitet, når det bliver bakket op af befolkningen, og det er nødvendigt at vinde hver ny generation, siger han.

Jens Bruun er lektor ved DPU Aarhus Universitet og forsker i unges demokratiske dannelse.

Han har leveret det danske bidrag til den internationale undersøgelse Civic Education Study, som i 2009 placerede danske elever som verdensmestre i demokrati. Han finder idéen om Skolevalg sympatisk, men tvivler på, at projektet vil ændre unges valgdeltagelse.

Jeg er skeptisk over for, om projektet vil have en målbar effekt i form af, at flere stemmer til valgene. Alle danske unge i 8. og 9. klasse ved, at vi lever i et demokrati, og at det er vigtigt at stemme. Jeg tvivler på, at det er muligt at få dem, der ikke stemmer, på andre tanker ved hjælp af et valg, der er indlysende kunstigt, siger Jens Bruun, som vurderer, at det vil være mere virksomt for unges politiske engagement at styrke deres reelle medindflydelse der, hvor de befinder sig altså i skolen.

Danske unge er aktive med mange forskellige ting. At de ikke er mere politisk aktive ser jeg ikke som det store problem, når vi ved, de vidensmæssigt er klædt rigtigt godt på. I øvrigt stemmer danske unge lige så meget som unge i andre lande. Det punkt, hvor Danmark halter bagefter, er engagement i sociale bevægelser og demonstrationer. Men der kan jo være gode grunde til, at unge i Grækenland er mere aktive med at demonstrere i gaderne end danske, siger han.