Folketingskandidater vil skille kirke fra stat

Et flertal af kandidaterne ved det kommende folketingsvalg mener, at de historiske bånd mellem kirke og stat skal kappes. Bliver de først valgt, vil de formentlig ændre mening, forudser historiker

Her ses blandt andet statsministeren, Helle Thorning Schmidt (S), til folketingets årlige åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.
Her ses blandt andet statsministeren, Helle Thorning Schmidt (S), til folketingets årlige åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.

Mere end halvdelen af kandidaterne ved det kommende folketingsvalg tilslutter sig helt eller delvist, at kirke og stat skal adskilles.

Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har foretaget blandt kandidaterne til det kommende folketingsvalg, hvor 470 ud af de i alt 696 opstillede kandidater fra alle partier undtagen Alternativet har taget stilling til spørgsmålet.

Af de 470 går 250 kandidater - på tværs af alle partier - helt eller delvist ind for at skille kirke og stat.

I Folketinget er der aktuelt kun to partier - De Radikale og Enhedslisten - der ønsker en fuldstændig adskillelse af kirke og stat. Og at så mange af kandidaterne til det kommende valg ønsker en adskillelse, bekymrer Venstres kirkeordfører, Flemming Dam-gaard Larsen:

”Jeg synes sådan set, at tallene er bekymrende. Det er meget væsentligt, at vi slår fast, at Danmark er bygget på kristne værdier, og at vi fastholder de værdier som afgørende for vores samfund,” siger han.

På trods af kirkeordførerens ønske om ikke at ændre på forholdet mellem kirke og stat går en stor del af hans partifæller ind for det.

Således er hver femte af Venstres folketingskandidater helt eller delvist enige i, at kirke og stat skal adskilles, mens det for Socialdemokraterne gælder for knap hver anden.

Artiklen fortsætter under grafikken 


Kirkeordfører Karen Klint (S) er ikke umiddelbart overrasket, men understreger, at der kan ligge mange forskellige overvejelser bag partifællernes svar:

”Vi ved jo ikke, hvad folk tænker på, når de svarer på spørgsmålet. Jeg tror, at mange erklærer sig enige, fordi de ønsker en adskillelse af ledelse og penge. Jeg tror ikke, at de ønsker en grundlovsændring,” siger hun med henvisning til, at forbindelsen mellem kirke og stat er funderet i Grundloven.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Kim Qvist, der i Altinget.dk's test har erklæret sig helt enig i, at kirke og stat skal skilles ad, ønsker dog netop en grundlovsændring. Hvis han bliver medlem af et kommende folketing, vil han være klar til at arbejde for en adskillelse:

”Det er mit grundprincip, at folkekirken skal skrives ud af Grundloven, da tro er en privat sag. Hvis jeg kan mærke, at der er ligestillede, der tænker de samme tanker som mig, så stiller jeg mig gerne i det kor af mennesker, der har lyst til at løfte den diskussion,” siger han og understreger, at debatten ikke kun skal tages i Folketinget, men også på græsrodsplan.

Venstres Flemming Damgaard Larsen tror dog, at der vil gå ”nogle valg endnu”, før flertallet blandt kandidaterne for at ophæve båndet mellem kirke og stat vil udkrystallisere sig i et flertal i Folketinget.

”Jeg tror på, at dem, som vælgerne stemmer ind i Folketinget, vil udgøre et flertal, der går ind for, at den nuværende ordning, bliver bevaret. De tyve procent af Venstres kandidater, der mener at kirke og stat skal adskilles, vil ikke udgøre tyve procent af folketingsgruppen efter valget,” siger han.

Historiker Jes Fabricius Møller, lektor og ph.d. på Københavns Universitet, har forsket i forholdet mellem folkekirken og staten. Han tror heller ikke, at man skal tage rundspørgen som et udtryk for, at båndet mellem kirke og stat vil blive ophævet efter det kommende valg. Han fortæller, at det at adskille kirke og stat lyder som en ”moderne og nem løsning”, men at kandidaterne antageligt vil ændre mening, hvis først de kommer i Folketinget og finder ud af, hvor svær en øvelse det er, og hvor stor en indflydelse Folketinget egentlig har på folkekirken:

”Løfteparagraffen, der siger, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, garanterer i praksis, at Folketinget har indflydelse på folkekirken. Intet tyder på, at Folketinget er mere indstillet på at afgive den indflydelse, end de tidligere har været. Og det er ud fra en ren pragmatisk tilgang: Når politikere har magt, så giver de den ikke fra sig.”