Hvis Danmark forbyder den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, kan konsekvensen blive en styrkelse af ekstreme islamistiske grupper. Det kan heller ikke udelukkes, at kræfter, der bekender sig til vold, vil få yderligere vind i sejlene.
Sådan lyder vurderingen fra forskere i radikalisering, efter at justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt Rigsadvokaten undersøge muligheden for at forbyde den ekstremistiske bevægelse, der skønnes at have 150 medlemmer og kan samle godt 1000 sympatisører til møder i Danmark. Rigsadvokaten konkluderede efter en undersøgelse i 2008, at Hizb ut-Tahrir arbejdede inden for lovens rammer. Men Mette Frederiksen mener, at der behov for en ny undersøgelse efter terrorhandlingerne i København forrige weekend.
”Hvis vi forbyder ytringsfriheden for dem, vi ikke kan lide, giver vi Hizb ut-Tahrir en moralsk sejr, fordi de kan sige, at demokratiet ikke kan rumme deres synspunkter. Der er en stor risiko for, at en fraktion går under jorden, mens andre falder fra. Samtidig sender et forbud et signal til fromme salafister, der har antidemokratiske holdninger, men lever en almindelig tilværelse, om, at deres holdninger ikke er tilladte. Et forbud vil ikke bidrage til bedre integration,” siger forsker i radikalisering Tobias Gemmerli fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Lektor ph.d. Kirstine Sinclair fra Syddansk Universitet, der gennem flere år har fulgt Hizb ut-Tahrir i Danmark og Storbritannien, er enig.
”Hizb ut -Tahrir vil bruge et forbud til at udstille den pointe, de ynder at gentage. Nemlig at demokrati er en hyklerisk og svag styreform, der ikke kan rumme dem,” siger Kirstine Sinclair.
SDU-forskeren understreger, at Hizb ut-Tahrir er en meget ideologisk og hierarkisk bevægelse. Lederne betragter sig selv som en intellektuel elite, der kan lede masserne uden at gribe til vold.
Terroreksperten Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm støtter heller ikke idéen om et forbud.
”Bevægelsen Hizb ut-Tahrir er både negativ og positiv. Bevægelsen absorberer individer med ekstreme ytringer, som ikke gør mere end at ytre sig. Omvendt kan den også fostre voldelige ekstremister blandt tilhængere, der bryder ud og danner nye grupper,” siger Magnus Ranstorp, der samtidig opfordrer myndighederne til at holde et vågent øje med bevægelsen.
Tobias Gemmerli fra DIIS sammenligner Hizb ut-Tahrir med de yderligtgående marxistiske bevægelser i 70'erne.
”Ligesom marxismen dengang, er salafismen i dag en stærk modkultur. Nogle mener, at Hizb ut-Tahrir er begyndelsen på en voldelig løbebane, men der findes ingen dokumentation for det synspunkt. Andre vil mene, at samfundet er bedst tjent med at have en dialog med bevægelsen,” lyder det fra Tobias Gemmerli.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, betegner det i Politiken som naivt ikke at ville forbyde Hizb ut-Tahrir, der har indflydelse i den omstridte moské i Heimdalsgade på Nørrebro.
”Der blev sagt til fredagsbønnen (i moskeen i Heimdalsgade red.), at Muhammed gik i krig imod jøderne i Medina i stedet for at gå i dialog. Og så gik bønnen nærmest ud på, at det syntes imamen også. Det synes jeg er rimeligt rystende, for han viser jo en vej for dem, der støtter gerningsmanden bag terroren i København,” siger Peter Skaarup.