Kan en videnskabsminister ikke tro på en skabende gud?
I hvert fald er kritikken haglet ned over uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), siden han i et interview i Morgenavisen Jyllands Posten udtalte, at han tror, der står en skabende gud bag mennesket.
Ministeren er kreationist og har intet, at gøre i et videnskabsministerium, har det blandt andet lydt.
Men den kritik er ikke bare forfejlet, den vidner også om en fundamental mangel på forståelse for den dansk protestantiske kristendom, siger videnskabshistoriker og adjunkt ved UC. Syddanmark Hans Henrik Hjermitslev, der har skrevet ph.d. om kristendom og evolutionsteori og er medforfatter på en bog om kreationismen i Europa.
”Jeg kan intet sted i det, Esben Lunde Larsen har udtalt, finde belæg for, at man kan kalde ham kreationist. Tværtimod lægger han sig med sine udtalelser helt i forlængelse af den protestantiske tradition for at anskue tro og videnskab som to adskilte, men ikke uforenelige størrelse. Her udelukker tro og videnskab netop ikke hinanden, men er to forskellige sprog, der uden problemer kan sameksistere og i øvrigt har gjort det i århundreder. I virkeligheden er det jo et relativt nyt fænomen, at videnskabsmænd ikke er troende. Op til 1800-tallet var stort set alle videnskabsmænd troende, så den udlægning vil i realiteten diskvalificere en stor del af historiens største naturvidenskabelige tænkere,” siger Hans Henrik Hjermitslev.
Lektor ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen undrer sig også over kritikken, som hun først og fremmest betegner som et forsøg på karaktermord på den nyudnævnte videnskabsminister.
”Sidst jeg tjekkede, havde vi religionsfrihed i det her land, så jeg kan slet ikke forstå, at man på den måde går ind og sætter spørgsmålstegn ved Esben Lunde Larsens ministeregnethed, inden han har taget én eneste politisk beslutning. Det svarer til at sætte spørgsmålstegn ved folks kompetencer på baggrund af deres seksualitet eller til at udelukke muslimer og jøder fra at kunne besætte posten som videnskabsminister. Jeg kan forstå, at man begynder at motivforske, hvis han fremover giver alle pengene til teologi og helt forbigår de naturvidenskabelige fag. Men ellers kan jeg slet ikke få øje på argumenterne for at diskutere en nyudnævnt ministers private og personlige tro. Det hører ingen steder hjemme,” siger Anja C. Andersen.
Heller ikke den nyudnævnte direktør for Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, Peter C. Kjærgaard, finder anledning til bekymring på baggrund af ministerens udtalelser.
”Det, jeg hører, er en mand, der giver udtryk for sin personlige tro. Men han understreger samtidig, at der skal være fuldstændig forskningsfrihed, og at han ikke nærer det fjerneste ønske om at blande sig i forskningen. Dermed er alt præcis, som det skal være, og Esben Lunde Larsens tro er fuldstændig irrelevant for hans virke som videnskabsminister,” siger Peter C. Kjærgaard, der samtidig hæfter sig ved den nye videnskabsministers klare melding om, at han vil øge det naturvidenskabelige dannelseselement og sikre det bredere forankring i den danske befolkning.
Det er en politisk melding, man ifølge Peter C. Kjærgaard har ventet længe på i naturvidenskaben og en ambition, man ikke mindst på Statens Naturhistoriske Museum - der samler landets forskning og formidling af netop livets og universets opståen og udvikling - ser frem til at udfolde.
Spørgsmålet om, hvorvidt troende mennesker også kan bedrive videnskab er desuden ifølge direktøren for Naturhistorisk Museum et rent empirisk spørgsmål, der kun kan besvares med et tydeligt og klart: Ja.
”Historien er rig på eksempler på dybt religiøse videnskabsmænd, der har været ansvarlige for nogle af de vigtigste og største naturvidenskabelige gennembrud. Newton, Rømer, Galilei, Kopernikus. Og den liste kan fortsættes langt ind i nutiden. Naturvidenskaben er et uafhængigt fællesrum, der er renset og skal holdes fri for tro og ideologi, men det er befolket af hinduer, jøder, muslimer, ateister og kristne. Sådan har det været historisk, og sådan er det fortsat den dag i dag.”