På hendes bord ligger tanden, det tog så lang tid at finde, og som nu fylder så meget af hendes tid.
Det er selvsagt ikke en almindelig tand. Den sad engang i munden på en pige, der blev begravet lidt uden for Vejle for cirka 3300 år siden, indsvøbt i kohud og dækket af et uldent tæppe, og som siden fik tilnavnet Egtvedpigen.
Nu er tanden i hænderne på ph.d. og forsker Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet i København, der ved hjælp af en selvudviklet metode som den eneste i verden kan finde ud af, hvor pigens berømte klæder kommer fra, hvor hun er vokset op, og hvor hun har haft sin færden.
LÆS OGSÅ: Er Egtvedpigen overhovedet dansk?
Er man bare en smule historisk, geologisk eller arkæologisk interesseret, vil man nok synes, at det lyder spændende. Men fortalte 40-årige Karin Margarita Frei lidt mere nøgternt om sin forskning, vil mange alligevel nok falde fra. For det handler om at tage jord- og vandprøver mange hundrede forskellige steder i Danmark for at finde spor af grundstoffet strontium. Hun kigger endda kun efter to af dets naturlige isotoper altså atomer af strontium, der har samme antal protoner, men forskellige antal neutroner i sin atomkerne.
Strontium er ret udbredt i jordskorpen og dermed også i vand. Planter optager det gennem vand, mens mennesker og dyr optager det gennem både føde og vand. Vi indeholder med andre ord strontium, allerede inden vi bliver født, og det sætter sig i særligt knogler og tænder. Den type strontium, Karin Frei undersøger, har desuden den særlige egenskab, at den er uforanderlig i sin rejse gennem fødekæden, og det betyder, at man kan sammenligne strontiumisotopværdierne i eksempelvis et skelet og i jordbunden og derudfra bestemme, hvor personen er vokset op, uanset, hvor gammelt skelettet er. Menneskers strontiumisotopværdi er med andre ord en unik signatur, der afslører vores færden livet igennem med en nøjagtighed ned til en måned.
Metoden har været brugt i 10-15 år verden over, men Karin Margarita Frei har som den eneste videreudviklet den, så man også kan bestemme et forhistorisk menneskes færden alene ud fra tekstiler eller menneskehår. Hun har eksempelvis fundet frem til, at den 1800 år gamle Hammerumpige havde været i udlandet nogle måneder, før hun døde, formentlig det nuværende Bornholm, Skåne eller sydlige Tyskland. En tilsvarende undersøgelse undergår nu Egtvedpigen, og der er spektakulære overraskelser på vej, siger hun uden dog at ville afsløre mere, inden analyserne er færdige om et års tid.
Okay, måske er det interessant for nogle, men er det vigtigt for alle andre, siden vi skal bruge millioner af forskningskroner på det? Det er i hvert fald vigtigt, hvis du gerne vil have afsløret, om dine fødevarer faktisk kommer fra det sted, der står på pakken, påpeger Karin Margarita Frei. Det gør de nemlig indimellem ikke, og derfor er der nu flere store europæiske projekter på vej med det formål at kortlægge strontiumisotopværdier flere steder i Europa.
Metoden kan også bruges i efterforskningen, når et lig bliver fundet, og personens færden skal kortlægges. Eller når ulve pludselig dukker op i Danmark, og forskerne gerne vil vide, hvor de er kommet fra. Men metoden kan også få mere grundlæggende betydning for vores forståelse af fortiden og dermed nutiden. Hvis Egtvedpigen, der betragtes som en central del af vores oldtidshistorie og nationale identitet, eksempelvis viser sig ikke at være fra Danmark, giver det jo stof til eftertanke.
Meget af vores viden om forhistorien er jo baseret på det arkæologiske materiale, vi nu har. Derfor er det ikke altid nemt at komme tæt på de mennesker, som levede for flere hundrede eller tusinde år siden. Med strontiumisotopmetoden kan vi ikke bare kortlægge enkelte menneskers historie, men også give et langt mere præcist billede af, hvor mobile de var. Vi opfatter jo os selv som ekstremt mobile i dag og ser det som noget unikt for vores tid. Men der begynder at tegne sig et mønster af, at vi meget længe har været meget mobile, og måske vil Egtvedpigen bekræfte dette. Og så fremstår vi pludselig ret statiske i forhold til en tid, hvor det var langt mere besværligt at rejse, siger Karin Margarita Frei.
Analyserne kan måske også fortælle noget om, hvorvidt der eksempelvis var en uldvej gennem forhistoriens Europa, ligesom der var en silkevej fra Kina til middelhavsregionen, og hvor den gik. I det hele taget har hendes metode vidtrækkende perspektiver i forhold til at undersøge stort set altings historie, mener både hun og mange andre, og derfor har hun blandt andet modtaget en international pris for at have skrevet verdens bedste ph.d.-afhandling på engelsk eller fransk inden for feltet arkæometri.
Hendes drivkraft gennem de mange timers indsamling og analyse af vand- og jordprøver er fascinationen af at finde frem til den rigtige historie, forklarer hun. Som i et detektivarbejde, hvor hun samler brik for brik for til sidst at komme helt tæt på et menneske, der er flere tusinde år gammelt.
Hver del af kroppen har således sin egen unikke historie at fortælle. Tandemaljen dannes allerede i fosterstadiet, så her afsløres fødested eller i hvert fald opvæksten. Visdomstanden fortæller om din færden i teenagealderen. Knoglerne om dine sidste 10 år. Hår og negle vokser med en velkendt hastighed, og derfor afslører også deres strontiumisotopværdi, hvor du har været.
At være i stand til at fortælle en helt unik historie om et forhistorisk menneskes liv ved at blande naturvidenskab og humaniora er for mig enormt spændende. Og kan jeg være med til at bidrage med nogle nye, præcise detaljer i vores danmarkshistorie, er det en stor ære, siger hun.
Finurlig forskning
Karin Margarita Frei