Forskere: Ansigtets grimasser har en evolutionær funktion

Vores ansigtsudtryk kan sende et praktisk budskab til andre om, hvordan vi har det. Men ny amerikansk forskning peger på, at der også rent evolutionært kan være store fordele ved at skære en grimasse

Inden man kan synge godt, må man varme op. DR Børnekorets medlemmer holdt ikke igen, da de skulle vise en flok skolelever, hvordan man gør grimasser. --
Inden man kan synge godt, må man varme op. DR Børnekorets medlemmer holdt ikke igen, da de skulle vise en flok skolelever, hvordan man gør grimasser. --. Foto: Leif Tuxen.

Tænk på en betændt bavianbagdel. Tænk så på at blive forfulgt af en vanskabt øksemorder i en mørk skov.

Ovenstående øvelse skulle - med lidt held - have bragt dig igennem følelserne væmmelse og frygt. Med til bestemte følelser hører bestemte ansigtsudtryk. Man kniber for eksempel ofte øjnene sammen, når man væmmes, og spiler dem op, når man er skræmt.

Men hvorfor i alverden udtrykker vi vores følelser med et ansigtsudtryk? Det er et spørgsmål, som forskere har beskæftiget sig med i over 150 år. Selv Charles Darwin forsøgte at finde frem til ansigtsudtrykkenes evolution.

Nu mener forskere fra Cornell University i New York at have fundet frem til en del af svaret. Deres studie er for nylig blevet offentliggjort i videnskabstidsskriftet Psychological Science.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en video med forskernes metode til at undersøge evolutionen bag vores ansigtsudtryk: Derfor afslører ansigtet vores følelser

Normalt ser vi ansigtsudtryk som netop det: Udtryk, der med ansigtet viser vores reaktioner og følelser over for en bestemt påvirkning.

Som det fremgår af videoen herover, går Cornell-forskernes teori ud på, at der er en rent fysisk effekt ved at reagere med særlige ansigtsudtryk. Og denne effekt er måske opstået gennem evolutionen.
Kort fortalt viser deres undersøgelser, at hvis man spiler øjnene op, lukker man mere lys ind, så man kan se flere detaljer ved lavere lysstyrker, for eksempel når man jages af øksemordere ved skumringstid. Når man væmmes, lukker øjet omvendt mindre lys ind, hvilket fokuserer og skærper synet mere.

Læs også hos Videnskab.dk: Hjernen lynaflæser dit smil

Det er selvfølgelig en gammel nyhed, at øjet slipper mere og mindre lys ind, når det åbnes og lukkes. Men ifølge forskerne er det et bevis på, at den fysiske reaktion påvirker opfattelsen af den situation, man befinder sig i.

Rent praktisk vil det sige, at det, man føler, udløser en reaktion, der påvirker måden, man ser ting på.

»Normalvis ser vi på opfattelsen, som noget der sker, efter et billede er modtaget af hjernen. Men faktisk kan følelser påvirke synet i de allertidligste øjeblikke af visuel afkodning,« siger studiets hovedforfatter, lektor i human udvikling på Cornell University Adam Anderson, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med University of Toronto og University of Waterloo med optometrisk standardudstyr - ligesom det optikeren bruger - der målte, hvordan lyset nåede øjets nethinde under forsøgspersoners forskellige ansigtsudtryk.

Læs også hos Videnskab.dk: Test dig selv: Bliver du narret af et falsk smil?

Vores ansigtsudtryk er altså ikke opstået som et socialt kompas til at afspejle vores følelser, sådan som det virker i dag, men snarere som et våben til at skærpe vores opfattelse af forskellige situationer.

Det nye studie giver rygdækning til den teori, som Charles Darwin i 1872 fremsatte, som siger, at det er evolutionen, der oprindeligt skabte vores ansigtsudtryk, så vi bedre kunne tilpasse os omgivelserne.

Nu vil forskerne fra Cornell University forsøge at finde frem til, hvordan ansigtsudtryk har udviklet sig til at styre vores nonverbale kommunikation.