Forskere kan klippe sygdomme ud af fostres dna

På meget kort tid har udviklingen af en genteknologi kaldet CRISPR, hvor man kan klippe dele af arvemassen væk, vist sig at fungere på menneskefostre. Det er dermed første gang, at forskere for alvor diskuterer muligheden for at lave genetiske ændringer på menneskefostre. Modelfoto. Iris

Teknologien er relativt let tilgængelig og kræver bare den rette ekspertise, så det er sandsynligt, at et kommercielt marked vil blomstre op
Jacob Giehm Mikkelsen

Forskere efterlyser regler for, hvorvidt man må redigere i fostres gener for at fjerne sygdomme eller gøre mennesker mere konkurrencedygtige

Det bliver ofte præsenteret som et kontroversielt fremtidsscenarie, at vi en dag vil kunne ændre menneskers dna, så de undgår sygdomme, får den rette fysik og måske en bestemt farve øjne. Men faktum er, at det allerede kan lade sig gøre nu.

På meget kort tid har udviklingen af en genteknologi kaldet CRISPR, hvor man kan klippe dele af arvemassen væk, nemlig vist sig at fungere på menneskefostre. Derfor har forskere fra hele verden været samlet de seneste tre dage til et topmøde i Washington om, hvordan den nye mulighed skal håndteres.

Det er dermed første gang, at forskere for alvor diskuterer muligheden for at lave genetiske ændringer på menneskefostre, siger professor i biomedicin på Aarhus Universitet Jacob Giehm Mikkelsen, som selv beskæftiger sig med CRISPR.

”Tidligere har man været helt imod at manipulere med fostres dna, men teknologien har ført os hurtigere i den retning end ventet, og nu kan vi faktisk gøre det. Det er revolutionerende, men gør også, at vi må diskutere, hvad der er okay. Det lyder måske besnærende, at vi kan fjerne store arvelige sygdomme, men det er bekymrende, hvis vi senere finder det okay at gøre os mere konkurrencedygtige og fjerne livsstilssygdomme som åreforkalkninger og diabetes eller selv at vælge øjenfarve.”

I de seneste år er CRISPR blandt andet blevet testet på hunde, køer og grøntsager, men først denne sommer kom det frem, at kinesiske forskere har fået gode resultater ved at arbejde med ikke-levedygtige menneskefostre. Til gengæld ved man endnu intet om konsekvenserne for fostret på længere sigt.

Ifølge Jacob Giehm Mikkelsen bliver det meget vanskeligt at stoppe den nuværende udvikling.

”Teknologien er relativt let tilgængelig og kræver bare den rette ekspertise, så det er sandsynligt, at et kommercielt marked vil blomstre op. Det kan være, det tager nogle år, men når teknologien er der, så er der penge i det, og dermed er der også risiko for et sort marked.”

Samme frygt havde flere af de internationale forskere topmødet. Hvor nogle helt ønskede at stoppe alt forskning på området, mente andre, at man i stedet måtte sikre et reguleret marked. Andre som eksempelvis molekylær- og cellebiolog Jennifer Doudna fra University of California har påpeget, at man ikke må bremse vigtig forskning.

”Efter min mening kan et fuldstændigt forbud forhindre forskning, der kan føre til fremtidige behandlinger, og det kan også være upraktisk, når man ser på, hvor tilgængelig og brugervenlig CRISPR er. I stedet må vi finde en god mellemvej,” skrev hun i denne uge i en kronik til den internationale videnskabsavis Nature.

Til topmødet deltog der også personer med genetiske sygdomme eller pårørende til dem, som understregede, at teknologien burde bruges, hvis den fandtes. Professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug glæder sig dog over den forsigtighed, der har været hos de fleste forskere på området.

”Man kan næsten kun underdrive betydningen af det her teknologiske fremskridt. Vi vil kunne forebygge meget, men vil også kunne se nogle voldsomme konsekvenser. Teknologien giver os mulighed for fremadrettet at designe børn, hvilket vil ændre vores forståelse af forældreskab og vores forestillinger om et godt liv. Som jeg ser det, er vi godt på vej derhen, hvor mennesket rent genetisk bliver reduceret til et sæt legoklodser. Topmødet i Washington er et udtryk for, at forskere har indset det samme.”