Forventning om ensomhed giver ringere præstation i skolen

Bare tanken om social udstødelse kan forringe ens faglige niveau, viser eksperiment. Vores udbredte brug af begrebet "social arv" kan have en tilsvarende selvopfyldende effekt, siger dansk forsker

Bare tanken om social udstødelse kan forringe ens faglige niveau, viser eksperiment
Bare tanken om social udstødelse kan forringe ens faglige niveau, viser eksperiment.

Hvis man fortæller folk, at de formentlig vil blive ensomme senere i livet, har de tendens til at klare sig fagligt dårligere end andre.

Det viser ny forskning, som dermed kæder social status sammen med fagligt præstationsniveau. Og samtidig støtter teorien om, at forventninger i sig selv kan få betydning for, hvordan mennesker klarer sig.

Et hold amerikanske forskere fra Georgia og San Diego State University satte 30 studerende til at gennemgå en personlighedstest og modtage resultatet af den. Halvdelen af deltagerne var tilfældigt udvalgt til – uanset hvad deres test i virkeligheden viste – at få besked om, at de formentlig ville ende med at "blive alene" senere i livet.

Resten af deltagerne fik præsenteret et mere neutralt resultat af deres personlighedstest.

Bagefter skulle de alle løse en række matematikopgaver, og der var markant forskel på de to gruppers præstationer. Skanninger undervejs viste, at der var nedsat aktivitet i hjernen hos dem, der var blevet "dømt" til at blive alene. Og deres resultater blev tilsvarende dårligere end de andres. Forsøget er beskrevet i det aktuelle nummer af tidsskriftet Social Neuroscience.

Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs påpeger, at den ene gruppes ringere resultater kan skyldes chokket over netop at have fået en så voldsom besked om sin fremtid. Han kalder samtidig sammenhængen mellem forventninger og resultater for "oplagt".

"Når omgivelserne har lave forventninger til én, kan det få en voldsom betydning. Dels ved at omverdenen kommer til at behandle én anderledes end de andre. Dels kan man komme til at gøre de andres forventninger til en del af selvopfattelsen. Begge dele øger risikoen for, at det bliver en selvopfyldende profeti," siger Morten Ejrnæs.

Selv har han netop udgivet en bog til lærere og pædagoger for at gøre dem opmærksom på de negative konsekvenser af begrebet social arv. Morten Ejrnæs mener, at vi i Danmark overdriver risikoen for, at sociale problemer i familien bliver gentaget i næste generation.

"Problemet er, at vi på den måde kommer til at stigmatisere dem, som vi mener er negativt ramt af den sociale arv. Det betyder meget, hvis der på et lærerværelse bliver talt om, at en elev er ramt af tung social arv, for det sætter billeder i gang hos de øvrige lærere, som vil have lavere forventninger, næste gang de møder eleven. Hvis der så ikke bliver stillet de samme krav og givet den samme opbakning, er eleven på forhånd afskrevet fra de udviklingsmuligheder, som de andre har," siger han.

Morten Ejrnæs foreslår, at man i stedet for "arv" taler om chance og risiko:

"Det betyder meget for ens prognose, hvilket hjem man er vokset op i, men man har ikke stor risiko for at komme ud i kriminalitet, bare fordi det findes i familien. Hvis man taler om arv og forventer, at problemerne gentager sig, gør man børnenes prog-nose dårligere, end den egentlig er, for langt de fleste klarer sig godt. Med chance og risiko vil man få en mere realistisk risikovurdering, så man kan hjælpe de børn, der har mest brug for det, på den rigtige måde."

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet Ulla Højmark Jensen forsker blandt andet i, hvilken betydning den sociale baggrund har for unges valg eller fravalg af uddannelse. Hun siger, at det amerikanske resultat støttes af tidligere forskning: En belastet social baggrund eller en forventning om marginalisering betyder noget for, hvordan man klarer sig i skolen.

"Det er svært at bevise sammenhængen endegyldigt, men det tyder helt sikkert på, at den er der," siger Ulla Højmark Jensen.

Hun henviser til danske undersøgelser, der viser en tendens til, at læreres lavere forventninger til børn med anden etnisk baggrund i sig selv kan påvirke elevernes resultater negativt. Og til et amerikansk studie, som viste, at børn fra ressourcesvage familier klarede sig dårligt i skoletest – ikke på grund af lavere intelligens, men fordi de manglede gå på-mod og derfor opgav at svare på mange af spørgsmålene.

"Man kan forestille sig, at de har en følelse af, at det ikke nytter at gøre sig umage, fordi det hele alligevel er lige meget," siger Ulla Højmark Jensen.

kristine.korsgaard@k.dk