Fremtidens ældre skal plejes af nydanskere

Kvinder med anden etnisk baggrund søger i stort tal social- og sundhedsuddannelserne

Piger med tørklæder og fremmedklingende navne bliver snarere reglen end undtagelsen, når det gælder morgendagens hjemmehjælpere.

På Social og Sundhedsskolen i København er 40 procent af eleverne nydanskere, i Århus er det 23 procent, og i Odense er det 18 procent.

Endnu er udviklingen ikke slået igennem i det øvrige land, og i Aalborg er der således kun en enkelt eller slet ingen indvandrere i hver klasse. Men forstander Lars Jakobsen, der er leder af Skolen i Hammer Bakker, som uddanner social og sundhedshjælpere til hele Nordjylland, forventer et skifte i år.

- Jeg tror, at 2004 bliver et gennembrudsår. Hidtil har vi sorteret mange fra allerede ved samtalen på grund af vanskeligheder med kommunikation. Det gælder både sproget og forståelsen af en dansk arbejdsplads. Nordjylland er også lidt anderledes, fordi vi fortsat har mange 1. generationsindvandrere, hvor de i København jo både har 2. og 3. generation, siger Lars Jakobsen.

Sin tro på flere indvandrere blandt eleverne bygger han blandt andet på Integrationsministeriets storstilede kampagne, der gik i gang i sidste uge. For første gang forsøger ministeriet at promovere en enkelt uddannelse i håb om at få flere med anden etnisk baggrund til at interessere sig for social og sundhedsskolerne.

Budskabet i kampagnen er, at tørklæde og anderledes udseende ikke er ikke noget problem, hvis du vil være hjemmehjælper, så længe du har de rette kvalifikationer og engagement. Og tørklædet i kampagnen er ingen tilfældighed.

- Det er somalierne og tyrkerne, der klarerer sig dårligst, og derfor er det vigtigt for os at sige til dem, at der er brug for alle. Vi vil ikke ind i tørklædedebatten, men vil gerne sige, at der er brug for alle, også dem med tørklæder, siger konsulent i Integrationsministeriet Jamal Butt, der også fremhæver, at mange indvandrere er vokset op i kulturer, hvor respekten for de ældre er et meget vigtigt element

I de senere år har man haft problemer med at rekruttere unge til omsorgsuddannelserne, men ikke i Århus, og det tilskriver studievejleder Jan Wadsholt, at mange piger med anden etnisk baggrund er interesseret i uddannelsen.

- Vi gør det klart for eleverne, før de bliver optaget på skolen, at en del af arbejdet er personlig pleje af andre mennesker - og af begge køn. Det er der naturligvis nogen, der spørger, om de ikke kan slippe for, men det kan ikke lade sig gøre, og det accepterer de fleste, siger Jan Wadsholdt, der også oplyser, at andelen, der bliver selvforsørgende efter uddannelsen, er meget høj.

Samme erfaring har skolechef Inger Margrethe Jensen fra København, der mener, der er sket meget de seneste fem år.

- Der er stadig nogle elever med tørklæde, der oplever tilbageholdenhed hos kolleger og borgerne. Men det er ikke så markant længere, og ofte gælder det om at få overstået det første møde, så brugeren ser mennesket og ikke tørklædet, siger Inger Margrethe Jensen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

#

Læs mere under Danmark samt leder