Fremtidens politikere bliver målt på lykken

Blandt lykkeforskere er der bred enighed om, at politik kan ændre vores følelse af lykke, både positivt og negativt. Lykke bliver en væsentlig politisk parameter

En solid indkomst giver kun mennesker en begrænset garanti for, at de kan føle sig lykkelige. Og mangler fornemmelsen af personlig frihed, så rækker lykkefølelsen knapt så langt. -
En solid indkomst giver kun mennesker en begrænset garanti for, at de kan føle sig lykkelige. Og mangler fornemmelsen af personlig frihed, så rækker lykkefølelsen knapt så langt. -. Foto: .

Vi har endnu kun set begyndelsen. Ved fremtidens folketingsvalg vil politikerne stadig oftere blive stillet til regnskab for, om de kan gøre vælgerne lykkelige eller ej. Og politik kan både fremme og begrænse menneskers oplevelse af lykke.

Det er der bred enighed om blandt de såkaldte lykkeforskere. Mange af dem var for nylig samlet til en kongres i Göteborg i Sverige, og flere henviste til Storbritannien, hvor tendensen til at fokusere politisk på lykke allerede er tydelig.

En af den tidligere britiske premierminister Tony Blairs fremtrædende rådgivere, David Halpern, har udtalt til BBC, at en regering inden for de næste 10 år vil blive målt på, hvor lykkelig den gør folk. De Konservatives formand, David Cameron, har taget tråden op og vil fokusere på briternes niveau af lykke. Sådan kan det også komme til at gå herhjemme, selvom politikere i dag over en bred kam afviser, at de kan love vælgerne et lykkeligt liv.

De fleste forskere er klar over, at politik påvirker menneskers lykke. Men det kan både være i negativ og positiv retning, og det er ikke altid, at politiske tiltag øger menneskers lykke, selvom det var meningen. Nogle gange gør politikerne noget i den bedste mening, men kommer i stedet til at ødelægge muligheder for folk, siger økonom Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus.

Han fremhæver, at menneskers lykke i høj grad afhænger af, om man føler kontrol over sit eget liv. Derfor betegner 46 procent af borgerne i Vesten sig som lykkelige, mens det kun gælder for 25 procent i Østeuropa, der stadig lider under kommunismens eftervirkninger.

Personligt håber han ikke, at lykkefølelse bliver afgørende for fremtidens valgkampe. Det vil nemlig føre til, at politikerne ikke tør komme med ubehagelige, men nødvendige budskaber.

Nogle gange er politikere nødt til at gøre noget upopulært. Men på en række områder kan man godt tage i betragtning, om politiske beslutninger vil øge menneskers lykke. Et godt eksempel er placeringer af lufthavne. Vi ved, at noget, der påvirker lykken negativt, er støj. Det var man opmærksom på, da lufthavnen i Kastrup skulle have en ekstra landingsbane. Her besluttede politikerne, at der skulle være tre-lags glas i vinduerne i de nærliggende boliger, siger han.

Det væsentligste for lykkefølelsen på samfundsplan er dog et stabilt, politisk miljø. Det kneb det med i 1970'erne, hvor danskerne var mindre lykkelige, end målingerne viser, de er i dag. Her spiller det også ind, at arbejdsløsheden er langt lavere nu.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener også, at lykke bliver en væsentlig parameter for fremtidens politikere. Simpelthen fordi lykke er blevet et måleinstrument for, om vi hver især har fået "det gode liv".

En gang kæmpede man politisk for en bestemt ideologi for at få retfærdighed eller velstand for hele samfundet. Men i dag har vi erstattet kampen for "det gode liv" med kampen for "mit gode liv".

Det viser sig for eksempel i skattesnakken. Får jeg en lavere skat, får jeg flere valgmuligheder, og så kan jeg bedre realisere mit gode liv. Andre siger, at jeg vil gerne betale mere i skat, for at der kan blive mere til de gamle eller til børnene, og på den måde kan jeg realisere mit gode liv. Individualiseringen gennemsyrer den politiske tankegang, uanset om man vil have skatten op eller ned, siger Johannes Andersen.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk