På den frie fagskole Vordingborgskolen arbejder 19-årige Michael Andersen med at forbedre sine skolekundskaber, samtidig med at han arbejder med håndværk. Han er på skolen gået til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik som enkeltfag, men fik kun karakteren 02, altså akkurat bestået. Det ærgrer ham, for han vil gerne ruste sig til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og blive elektriker.
”Hvis jeg skal komme videre i min uddannelse, har jeg brug for at kunne noget mere matematik,” siger han.
Men selvom han naturligvis kan blive dygtigere, er det ikke muligt for ham at gå til en ny prøve på sin skole i håb om at opnå en højere karakter. Som den nye lov om frie fagskoler er skruet sammen, er det nemlig ikke muligt. Modsat efterskolerne har frie fagskoler nemlig kun lov til at tilbyde prøve til dem, som er dumpet eller slet ikke er gået op.
”Vi har svært ved at forstå, det er blevet sådan. Adgangskravet til en erhvervsuddannelse er 02, men længere fremme i forløbet skal man op på 7, hvis man vil være elektriker. Vi ville gerne bidrage til, at eleverne også på længere sigt kan bliver hjulpet videre,” siger Jette Rønne, forstander på Vordingborgskolen og formand for Frie Fagskoler.
Den nye skoletype frie fagskoler opstod pr. 1. januar 2015 i forlængelse af erhvervsskolereformen. Med basis i de tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler er skolernes særkende, at de er kostskoler ligesom efterskoler og højskoler, men i modsætning til disse retter de sig mod konkrete håndværksfag. Ifølge loven skal en tredjedel af undervisningen udgøres af ”praktiske eller erhvervsrettede fag”, og således kan de medvirke til at indfri det politiske ønske om, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Men selvom den nye lov befordrer dette ved at udvide fra madlavning og håndarbejde til alle typer håndværk, trækker lovens paragraf om, at kun dumpede må gå til prøve i den forkerte retning, mener Jette Rønne:
”Vi vil nødigt have status som skole for dem, der er dumpet. Det vil vi også gerne være, men vi vil gerne være skoleform for alle, der vil lære faglighed i praksis.”
På Christiansborg siger Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen, at loven fik det indhold, som lod sig gøre under SR-regeringen. Hun kan ikke love, at den nuværende regering vil ændre den, men hun vil gerne genoverveje sagen.
”Jeg har været glad for, at vi fik en lov på plads, som gav skolerne nyt navn og mulighed for andre fag end husholdning og håndarbejde. Hvis prøvereglerne fungerer uhensigtsmæssigt, må vi politikere på banen igen. Men skolerne må også acceptere, at det tager tid, før tingene modnes,” siger hun.
Den socialdemokratiske undervisningsordfører, Annette Lind, peger på, at det ikke kun gælder på frie fagskoler, men også på erhvervsskolerne, at man ikke kan tage en prøve om for at forbedre sin karakter.
”Vi er meget glade for den profil, skolerne har fået. De rummer mange af de praktiske elementer, som vi gerne vil indarbejde i folkeskolen. Men i forhold til prøver er vores holdning, at eleverne gerne skal videre i systemet,” siger hun.
Iben Valentin Jensen er lektor ved professionshøjskolen UC Syddanmark og er konsulent for de frie skoler. Hun mener, at kombinationen af et karakter-adgangskrav til erhvervsskoler og et forbud mod prøver for andre end dumpede elever rammer de frie fagskoler dobbelt:
”Det politiske ønske er, at man gerne vil inkludere elever, men det, man har indført, er ren eksklusion. Dels lukker man ikke praktisk mindede unge ind på en erhvervsuddannelse, medmindre de har formået at være boglige på en bestemt måde, der kan udløse karakteren 02. Dels får man givet eleverne på frie fagskoler følelsen af at være en del af et opsamlingsheat for dem, der ikke kunne”.