Frihedsmuseet går under jorden

Vinderen af arkitektkonkurrencen om at tegne et nyt museum for Danmarks frihedskamp bygger på den overraskende idé, at der slet ikke bør ligge en stor museumsbygning i Churchillparken

Sådan forestiller arkitekten sig den kommende underjordiske udstilling.
Sådan forestiller arkitekten sig den kommende underjordiske udstilling. Foto: Nationalmuseet.

”I er kommet i clinch med en arkitekt, der ikke ønsker at lave en bygning.”

Sådan sammenfatter arkitekt Peter Thorsen fra arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg i én linje, hvad der er den vindende idé i arkitektkonkurrencen om at skabe et nyt Frihedsmuseum på den lokalitet i Churchillparken i det indre København, hvor det gamle museum brændte for to år siden.

I går, på 70-årsdagen for Danmarks Befrielse, blev vinderprojektet offentliggjort på Nationalmuseet. Og det stod klart, at afløseren for den nedbrændte træbygning bliver et byggeri, som over jorden ikke ser ud af så meget. En diskret lille ellipseformet bygning, en rotunde, rummer indgang, café og nedgang til selve udstillingen, som ligger under jorden som symbol på modstandsbevægelsens behov for at agere i det skjulte.

Sagen er, at beliggenheden lige ved Amalienborg, Langelinje, Kastellet, den engelske Skt. Albans Kirke og Gefion-springvandet næsten umuliggør en stor, spektakulær bygning, fordi denne ville forstyrre det samlede billede. I samtlige fem nominerede forslag til arkitektkonkurrencen var der da også lagt op til, at en væsentlig del af udstillingen skal ligge under jorden. Men i denne henseende var Lundgaard og Tranbergs vindende projekt klart det mest vidtgående.

”I vores firma sker det ofte, at den, der får den gode idé, ikke er klar over det selv. I dette tilfælde husker jeg tydeligt, at vi var nogle stykker, der, kort efter at vi havde fået opgaven, snakkede om den over en kop kaffe. En af vores samarbejdspartnere kom forbi og kommenterede morgensurt: 'Der skal sgu ikke ligge nogen bygning!'. Og den replik blev hængende,” forklarer Peter Thorsen om tilblivelsen.

Bygningen skal stå på en forsænket, grusbelagt plads med mulighed for, at museumsgæsterne kan sidde ude, men samtidig skal området beplantes med træer, og selve den diskrete bygning skal have et espalier med roser, så stemningen af park bevares. Dommerkomiteen under ledelse af kulturminister Marianne Jelved (R) er begejstret for idéen, men udtrykker dog også en vis bekymring for, at bygningen bliver for ”trang og introvert i forhold til, at den skal fungere som en åben og attraktiv ankomst”.

Som det altid er tilfældet ved arkitektkonkurrencer, er det ikke sikkert, at det vindende forslag er helt identisk med det, der bliver opført. Men nu begynder et samarbejde mellem arkitekten og bygherrerne, Nationalmuseet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, som også er medlem af dommerkomiteen, er glad for oplægget og ikke bange for, at publikum skal overse det fremtidige Frihedsmuseum.

”Vi skal nok sørge for blikfang. Selvom der ikke kommer en stor bygning, vil der blive opstillet monumenter og anlægges en grusplads, som både kan bruges til ophold og til udstillingsaktiviteter. Hvem ved, om ikke den kampvogn, som stod foran det gamle museum, kan komme frem igen?”, spørger Per Kristian Madsen og tilføjer:

”Museet vil være meget til stede i byrummet, og udstillingsmæssigt ser vi mange fordele i, at man tager elevatoren ned fra den flakkende dagligdag til den helt anden verden, som udstillingen vil være.”

Direktøren tilføjer, at de 70-75 år gamle genstande, som bærer udstillingen, og som lykkeligvis blev reddet fra branden, vil have godt af ikke at stå fremme i lys og varme, men at blive opbevaret i et mørkt rum. Flere af de andre projektforslag opererer meget med store glasflader og lysindfald, hvilket appellerer til mange arkitekter, men ikke er så hensigtsmæssigt ud fra et bevaringsperspektiv.

Ifølge kulturminister Marianne Jelved er den gode historie i historien om den ulykkelige brand, at dygtige brandfolk fik reddet de genstande, uden hvilke det slet ikke gav mening at bygge et nyt museum.

”Jeg er glad for at vi ikke mistede genstande som henrettelsespælene fra Ryvangen. Museumsgenstande er autentiske og taler et andet sprog end bøger og film. Og et museum er en vigtig del af skabelsen af en fælles forståelse af historien,” siger Marianne Jelved.

I arbejdet med det nye museum har veteranerne fra den danske frihedskamp spillet en central rolle, og ifølge ministeren og Nationalmuseets direktør har der været en god dialog om at skabe et museum, som også de tilbageværende modstandsfolk kan bakke op om. I dag holder Per Kristian Madsen et møde med veteranernes organisationer, hvor han vil redegøre for tankerne for det kommende frihedsmuseum.

Set i tværsnit vil Frihedsmuseet udgøre en kontrast mellem det lyse, åbne ankomstrum over jorden og den lukkede, mørkede udstillingssal under jorden. - Udsnit af illustration: Nationalmuseet.
Set i tværsnit vil Frihedsmuseet udgøre en kontrast mellem det lyse, åbne ankomstrum over jorden og den lukkede, mørkede udstillingssal under jorden. - Udsnit af illustration: Nationalmuseet. Foto: Nationalmuseet
Denne skitse viser, hvordan arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg forestiller sig det nye Frihedsmuseum som en nærmest camoufleret nedgang til et underjordisk rum, anlagt på en grusplads, kaldet Frihedspladsen, og omkranset af træer. - Illustration: Nationalmuseet.
Denne skitse viser, hvordan arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg forestiller sig det nye Frihedsmuseum som en nærmest camoufleret nedgang til et underjordisk rum, anlagt på en grusplads, kaldet Frihedspladsen, og omkranset af træer. - Illustration: Nationalmuseet. Foto: Nationalmuseet