Friluftsfolk ryger i totterne på hinanden - nu opdeles skovene

Cykelryttere i skovene skal ikke generes af løse hunde. Og larmende børn skal ikke ødelægge naturoplevelsen for den stilhedssøgende pensionist. Nu skal alle statsskovenes arealer inddeles i zoner efter, hvilke friluftsinteresser de bliver brugt til

Særlige fritidsinteresser fylder stadig mere i skovene. Nu tager statsskovene nye værktøjer i brug for at undgå, at de forskellige friluftsinteresser skaber problemer i skovene.
Særlige fritidsinteresser fylder stadig mere i skovene. Nu tager statsskovene nye værktøjer i brug for at undgå, at de forskellige friluftsinteresser skaber problemer i skovene. Foto: Henrik Pyndt Sørensen.

Nogen kan bedst lide stilhed. Andre vil have action, mens nogle tredje helst vil lege.

Danskere har vidt forskellige måder at bruge skovene på. Ikke nok med, at vi de senere år er begyndt at bruge skovene meget mere - vi gør det også på stadig mere specielle måder.

Det er dog ikke altid, at de forskellige aktiviteter går særligt fint hånd i hånd. Derfor er taktikken i statsskovene blevet, at man i stadig større omfang forsøger at holde skæg og snot adskilt ved at indrette særlige dele af skovene til særlige aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Skovekspert: Naturromantikere er ved at ødelægge den danske skov

Det er båret af, at vi gennem årene har set, at det trak i retningen af, at der kom flere konflikter mellem de forskellige brugere af skovene. Især mountain bike-cyklerne, der for alvor begyndte at komme ud i skovene i begyndelsen af år 2000, gav problemer med de andre skovbrugere, siger Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig hos Naturstyrelsen.

Men det er ikke kun hurtige cykler, der kan få skovgæsterne til at ryge i totterne på hinanden. Også larmende børn kan give problemer i skoven for dem, der helst vil nyde naturen i stilhed.

Galoperende heste og løse hunde er andre eksempler på noget, der også kan skabe konflikter på skovstierne. For at undgå ballade blandt naturbrugerne forsøger man at tematisere statsskovene:

Det er ikke sådan, at der er steder, nogen ikke må være. De normale adgangsregler gælder over hele skoven. Men vi forsøger at kanalisere dem, der har et særligt behov hen til særlige steder ved at gøre områderne specielt attraktive for dem. Dermed flytter de ganske naturligt deres aktiviteter væk fra de steder, hvor de traditionelt kommer lidt mere i karambolage med andre brugere af arealerne, siger Lars Bendix Poulsen.

De specialiserede skovområder kan være alt fra steder med særlige cykelruter til mountain bikes til særligt børnevenlige skove med naturlegepladser eller skove, hvor man kan lufte sin hund uden snor.

LÆS OGSÅ: Videnskabelige resultater må afgøre behovet for uberørt skov

Når man for eksempel indretter en del af skoven til hunde uden snor, har man ikke blot givet hundeejeren og hunden en bedre oplevelse. Naturen bliver også skånet, da det kun er en afgrænset del af skoven, der bliver påvirket af løse hunde. Og til sidst bliver de andre skovbrugere også skånet for at møde en ivrig schæferhund på skovstien.

På den måde prøver vi at adskille de modstridende interesser, der kan være blandt skovbrugerne, forklarer Lars Bendix Poulsen.

Indretning af skovene efter friluftsfolkets specielle aktiviteter har stået på over en årrække. I dag er godt og vel et par procent af statsskovene indrettet til særlige aktiviteter.

Men i et nyt projekt vil Naturstyrelsen tage skridtet videre og inddele alle statsskovens arealer i tre forskellige slags overordnede zoner.

Statsskovene udgør en tredjedel af samtlige danske skove. Zonerne bestemmer, hvilken form for friluftsliv, der skal satses på i området.

En ting er at indrette særligt egnede rideruter eller børneområder. Men vi har indset, at der nok skal gøres noget mere end det for at undgå konflikter i skovene. Derfor vil vi inddele skovene i nogle overordnede zoner med nogle retningslinjer for, hvor vi vil satse på hvilke aktiviteter, siger Bendt Egede Andersen, skovrider i Naturstyrelsen.

Projektet hedder Zonering for friluftsliv og har i løbet af sommeren og efteråret været i otte ugers høring. Zonerne er et rent administrativt værktøj. De skal bruges af skovens ansatte til at finde ud af, hvor pengene og ressourcerne kan bruges bedst i udvikling af skoven.

I hvilken del af skoven giver det for eksempel bedst mening at sætte nye borde og bænke op? Hvor skal det nye fugletårn placeres? Og hvor er det nødvendigt at bruge penge på at have toiletter stående?

Samtidig vil zonerne også være en guide til, hvor der kan blive givet tilladelser til at afholde særlige slags aktiviteter og arrangementer i skovene.

Zonerne vil ikke være synligt afmærkede i skovene. Man kommer derfor hverken til at se hegn eller skilte med opdelingen. De ændrer heller ikke på, hvor man må færdes i skovene.

Hvis folk beder om tilladelse til at lave hundetræning i skoven, så har vi en plan for, hvor vi kan give lov til det. Samtidig giver det også en forståelse for brugeren af, hvorfor vi beder dem om at gøre det i den ene ende af skoven i stedet for den anden, forklarer Bendt Egede Andersen.

LÆS OGSÅ: Mangfoldighed trods de seneste 200 års skovbrug

De første otte skovdistrikter vil i løbet af 2013 få zonerne indarbejdet i deres driftsplaner. Og i løbet af de næste par år kommer hele statsskovens Danmarks-kort til at blive opdelt i zoner.